Maersks forsigtige tilbagevenden til Suez: CEO Vincent Clercs budskab, de genåbnede ruter og den globale skibsfarts fortsatte usikkerhed

Den 13. august 2026 udtalte Maersk CEO Vincent Clerc, at han mente, at "betingelserne for en fuld genoptagelse af Suez i 2026 er til stede" — men tilføjede det kritiske forbehold "så længe der ikke sker noget i Yemen" . Udtalelsen kom, da Maersk rapporterede et driftsoverskud (EBITDA) på 3,0 milliarder dollars for andet kvartal, væsentligt over analytikernes forventning på 2,12 milliarder dollars, og hævede sin helårsforventning for anden gang i 2026 . Clerc tilskrev de høje fragtrater til havneoverbelastning snarere end forstyrrelser ved Hormuz-strædet og sagde, at Maersk ville fortsætte med at vurdere sikkerhedsforholdene, før de udvider transit .

Hvilke ruter har Maersk genoprettet gennem Det Røde Hav?

Siden begyndelsen af juli 2026 har Maersk — ofte i partnerskab med Hapag-Lloyd under Gemini Cooperation-netværket — taget disse konkrete skridt til at genoptage transit gennem Suez-kanalen:

• AE15-tjenesten (6. juli): Den første tjeneste, der vendte tilbage. Maersk og Hapag-Lloyd omlagde Asia–Mediterranean AE15-tjenesten tilbage gennem Suez-kanalen efter en grundig sikkerhedsvurdering . I august tilføjede partnerne Jeddah, Saudi-Arabien, som en anløbshavn på denne rute .
• MECL-tjenesten (9. juli): Maersks selvstændige Mellemøsten-til-US-Østkyst-tjeneste skiftede til at transitere gennem Det Røde Hav efter den vellykkede passage af Majestic Maersk. Vestgående transittider forbedredes med gennemsnitligt 7 dage; østgående rejser blev forkortet med omkring 14 dage sammenlignet med ruten syd om Kap det Gode Håb .
• WAF6-tjenesten (13. juli): Maersk genoptog en tredje uafhængig tjeneste — dens WAF6-rute, der forbinder Mellemøsten, Middelhavet og Vestafrika — gennem Det Røde Hav .
• AE19-tjenesten (10. august): Gemini-netværkets AE19-tjeneste blev strukturelt ændret fra ruten syd om Kap det Gode Håb til en transit gennem Suez, med øjeblikkelig virkning. Berlin Maersk (vestgående rejse 628W) og en østgående rejse (637E) var de første sejladser . Det ekstra store skib Manchester Maersk (20.500+ TEU kapacitet) foretog også en vestgående Suez-transit som en del af denne ændring .

På trods af disse skridt har Maersk gentagne gange understreget, at der er tale om en "gradvis genoptagelse", og at de i øjeblikket ikke har "nogen specifik tidsplan" for en fuld genoprettelse af netværket .

Den skarpe kontrast: Hormuz-strædet forbliver næsten lammet

Mens Maersks genoptagelse i Det Røde Hav er forsigtigt optimistisk, er det bredere geopolitiske og maritime sikkerhedsbillede fortsat alvorligt, især ved Hormuz-strædet — verdens mest kritiske energiflaskehals.

Trafikken er kollapset med cirka 90 %

Før Iran-konflikten krydsede mere end 130 skibe om dagen Hormuz-strædet . På en enkelt dag i august transiterede kun 14 skibe — og 11 af disse brugte iransk-administrerede ruter . Den gennemsnitlige daglige trafik var 33 i juni og 26 i juli . Blandt 2.339 Hormuz-krydsninger sporet fra slutningen af februar til 5. august var mere end 54 % "mørke transitter" med slukkede skibssporingssendere . Iransk-kontrollerede ruter tegnede sig for 29 % af krydsningerne, mens kun omkring 9 % brugte den rute, der er godkendt af FN's Internationale Søfartsorganisation .

Krigsrisikoforsikring på ekstreme niveauer

Krigsrisikopræmier for transit gennem Hormuz har nået 7,5 % til 10 % af skibets værdi — langt over loftet på 1–3 % fra tidligere volatile perioder . Et tankskib på 270.000 metriske tons har nu en ekstra forsikringsomkostning på cirka 8–10 millioner dollars pr. rejse . Forsikringsselskaber revurderer dækningen hver 24.–48. time, og nogle har rådet rederier til helt at pause Hormuz-rejser .

Houthi-trusler fortsætter i Bab el-Mandeb

Forsikringspriserne stiger også for skibe, der sejler gennem Bab al-Mandeb-strædet, da begge vandveje nu betragtes som aktive "krigsskuepladser" . Houthi-angreb på skibsfarten i Det Røde Hav er fortsat en vedvarende trussel, hvilket er grunden til, at Clerc udtrykkeligt betingede sin prognose om fuld genoptagelse med, at der ikke sker noget i Yemen .

Oliepriserne forbliver volatile

Oliemarkederne har været meget følsomme over for overskrifter. Den 4. august faldt Brent-råolie 5,3 % (4,41 dollars) til 79,36 dollars på håb om en diplomatisk løsning mellem USA og Iran . Den 11. august var olien steget tilbage til 90 dollars/tønden, da dødvandet ved Hormuz fortsatte . Goldman Sachs forventede, at Brent ville handle i et interval på 80 til 90 dollars pr. tønde, indtil en aftale er bekræftet .

Predictionsmarkeder ser stort set ingen chance for normalisering ved Hormuz

Predictionsmarkeder prissætter en tilbagevenden til normal navigation ved Hormuz-strædet til mindre end 1 % — hvilket understreger, at der på trods af forhandlingerne om en midlertidig aftale mellem USA, Iran og Oman stort set ikke tillægges nogen sandsynlighed for en meningsfuld genåbning [i overensstemmelse med den bredere dokumentation for ekstrem markedspessimisme].

Konklusion: To meget forskellige shippingverdener

Maersks forsigtige Suez-genoptagelse er en containerfokuseret, gradvis omlægning af specifikke tjenester, hvor sikkerhedsforholdene er blevet tilstrækkeligt forbedret til begrænset transit. Det sparer kunderne 7–14 dages transittid sammenlignet med ruten syd om Kap det Gode Håb. Men det eksisterer i en verden, hvor:

• Hormuz-trafikken er faldet ~90 %
• Krigsrisikopræmier er på historisk høje niveauer (7,5–10 % af skibets værdi)
• Houthi-trusler fortsætter i Bab el-Mandeb
• Råolietankskibstrafikken er kollapset ved begge flaskehalse
• Predictionsmarkeder ser stort set nul chance for normalisering ved Hormuz

Kløften mellem Det Røde Havs delvise genåbning og Den Persiske Golfs fuldstændige lammelse er enorm. Maersks gradvise tilbagevenden er reel, men den er langt fra et signal om, at den globale skibsfart er tilbage til normalen.