Ruslands BNP steg 1,3 % i andet kvartal af 2026 – men krigsudgifter skjuler en økonomi på randen af stagnation

Hvad drev opsvinget?

• Krigsdrevet finanspolitik. Militærindustriel produktion forblev den primære motor, med statslige ressourcer, der strømmede ind i våbenproduktion og relaterede sektorer . Denne forsvarsdrevne aktivitet holdt hovedtallet oppe.
• Forbrugerefterspørgsel. Husholdningernes forbrug bidrog til væksten i kvartalet, understøttet af lønfremgang i et stramt arbejdsmarked og offentlige overførsler. Detailsalget steg 7,2 % år-til-år .
• Lav basiseffekt. Sammenligningen var med et svagt 2. kvartal 2025, hvilket gjorde år-til-år-tallet lettere at slå .

Strukturelle svagheder under overfladen

Civil industrikontraktion. Ikke-militære sektorer fortsatte med at skrumpe. Ifølge Rosstat-data for første halvår af 2026 faldt mineindustri, metallurgi og produktion af byggematerialer kraftigt, trukket ned af lav investeringsefterspørgsel og ressourcer, der blev omdirigeret til den militærindustrielle kompleks . The Guardian og andre medier beskrev dette som, at den civile økonomi "taber kampen om ressourcerne" til forsvarssektoren . Den samlede industriproduktion voksede kun 0,4 % i første halvår af 2026, hvor den positive overskrift udelukkende var drevet af vækst i forsvarssektoren .

Olieraffinering på 24-års lavpunkt. Ukrainske droneangreb på raffinaderier pressede russisk råolieforarbejdning ned til det laveste niveau i over to årtier i juli . Raffinaderierne forarbejdede anslået 3,6 millioner tønder om dagen i juli, hvilket er cirka en tredjedel under det sæsonmæssige gennemsnit . Juni så det højeste antal angreb siden krigens start med 13 registrerede ramte raffinaderier . Angrebet den 16. juni på Gazprom Nefts Moskva-raffinaderi – hovedstadens største brændstofleverandør – stoppede driften helt . Skader på rørledningsinfrastruktur, herunder det Kaspiske Rørledningskonsortium, reducerede også olietankninger med op til en femtedel i juli . I august havde Ukraine angrebet 24 af Ruslands 34 raffinaderier, hvilket dækker 81 % af landets samlede raffineringskapacitet .

Inflation og pengepolitisk stramning. Centralbanken forudså en inflation på 6–7 % for 2026, hovedsageligt på grund af stigende brændstofpriser som følge af forstyrrelserne på raffinaderierne . I juli skar den sin prognose for BNP-vækst i 2026 ned til et interval på 0,0–1,0 % .

Udsigterne: flere risici for opsvinget

Regeringens egne prognoser blev skåret ned. I maj skar økonomiministeriet sin vækstprognose for 2026 fra 1,3 % til blot 0,4 % med henvisning til sanktioner og krigsdrevet økonomisk træghed . IMF havde i april revideret sin prognose for 2026 op til 1,1 %, men dette var før den fulde effekt af dronekampagnen materialiserede sig .

Eskalerende dronekampagne. Bølgen af ukrainske angreb på raffinaderier, rørledninger og tankskibe viser ingen tegn på at aftage – angreb fortsatte ind i august, herunder på Jaroslavl-raffinaderiet . Meduzas satellitanalyse viste, at nogle ramte produktionsanlæg kan være ude af drift i måneder .

Risiko for yderligere mobilisering. Analytikere advarer om, at en ny mobiliseringsrunde ville stramme de i forvejen kritiske arbejdskraftmangel yderligere og dermed presse den civile produktion og øge det inflationære pres .

Økonomer advarer om stagnation. Flere uafhængige økonomer og tænketanke beskriver opsvinget som skrøbeligt og sandsynligvis kortvarigt. The Moscow Times rapporterede, at "opsvinget måske allerede topper", efterhånden som væksten i forsvarssektoren selv begynder at miste momentum .

Bundlinje

Ruslands BNP i 2. kvartal overgik lave forventninger, men næsten udelukkende på baggrund af krigsudgifter. Under overfladen trækker den civile industri sig sammen, olieraffinering er styrtdykket til flere årtiers lavpunkter på grund af ukrainske droneangreb, og inflationen accelererer. Regeringens egen prognose for hele året er på kun 0,4 %, og risikoen for fornyet mobilisering eller yderligere skader på energiinfrastruktur gør udsigterne stærkt negative .