Yen sætter kurs mod 160: Derfor er Bank of Japans rentebeslutning i september den vigtigste i årtier

Hvorfor yenen glider tilbage mod 160

Yens svaghed er ikke et spekulativt tilfælde; den er strukturel. Kernefaktorerne er tydelige:

• Vedvarende stor renteforskel mellem USA og Japan. Selv efter at BOJ hævede sin rente til 1 pct. i juni, er forskellen til de amerikanske renter enorm. Den amerikanske centralbank (Fed) har holdt sin rente på 3,5-3,75 pct., hvilket gør yenen til den foretrukne finansieringsvaluta for globale carry trades .
• Carry trade og hedging-strømme. Stigende japanske aktier tvinger udenlandske investorer til at afdække deres valutarisiko, hvilket indebærer salg af yen, hvilket forstærker det nedadgående pres .
• BOJ's fortsat lempelige politik. BCA Research argumenterer for, at BOJ's stadig lempelige kurs – ikke Japans finanspolitiske situation – er hovedårsagen til yens kollaps .
• Strukturelle handelsunderskud som følge af højere energiimportomkostninger presser også valutaen .

Markedets 76 pct. forventning om en renteforhøjelse i september

Den 13. august prissatte markederne en 76 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25 bp på mødet den 17.-18. september, ifølge data fra Tokyo Tanshi . Omprisningen var drevet af tre faktorer:

• Det høgeagtige referat fra julimødet, offentliggjort den 10. august, viste en voksende gruppe af BOJ-bestyrelsesmedlemmer, der argumenterede for hurtigere renteforhøjelser som reaktion på stigende inflationsrisici .
• En opjustering af BOJ's økonomiske udsigter på mødet den 31. juli, som eksplicit holdt muligheden for en forhøjelse i september åben .
• Et direkte skub fra den amerikanske finansminister Scott Bessent, som opfordrede Tokyo til at matche interventionen med understøttende fundamental politik og en strammere pengepolitik .

Nogle prognosemarkeder viser lidt lavere odds – omkring 60-70 pct. – men tendensen er den samme: en skarp omprisning mod en forhøjelse i september .

Politisk sammenhæng mellem regeringen og BOJ: Det er kompliceret

Sammenhængen mellem premierminister Sanae Takaichis regering og BOJ er ikke entydigt fortaler for en stramning. Der er blandede signaler:

• Japans økonomiske grundplan fra juli fastslår formelt, at de monetære politikinstrumenter er op til BOJ at beslutte, hvilket styrker centralbankens uafhængighed .
• Takaichi-administrationen har dog arbejdet på at udnævne dueagtige politikere i BOJ, og grundplanen opfordrer også BOJ til at tilpasse sin politik til regeringens vækstdagsorden – et sprog, der læner sig mod en lempelig linje .
• Stigende politisk pres for at støtte obligationsmarkedet, efterhånden som regeringens udgiftsplaner presser de japanske statsrenter (JGB) op, skaber en direkte spænding til en aggressiv renteforhøjelsescyklus .
• Finansminister Katsunobu Kato har offentligt udtalt, at pengepolitikken er "op til BOJ", men bag kulisserne giver Takaichis medarbejdere udtryk for bekymring over stigende obligationsrenter, hvilket kan begrænse, hvor hurtigt BOJ kan stramme .

Nettoreffekten: Regeringen er generelt indstillet på en gradvis normalisering for at bekæmpe yens svaghed, men utilfredshed med stigende JGB-renter og politiske udnævnelser af duer skaber reelle modvinde .

Hvorfor den fælles amerikansk-japanske intervention kun har været midlertidigt effektiv

Interventionen den 1.-2. august var historisk – den amerikanske finansministerium deltog for første gang i årtier i at købe yen sammen med Japan, og både præsident Trump og Japans finansminister bekræftede det offentligt . Det gav et skarpt indledende opsving fra 163,73 til 157,57 . Men inden for to uger havde yenen mistet halvdelen af disse gevinster . Hvorfor?

• Intervention kan ikke løse de fundamentale drivkræfter. Renteforskellen, carry trade-efterspørgslen og det strukturelle salg af yen fortsætter. Analytikere hos Commerzbank og Peterson Institute argumenterer for, at intervention uden understøttende pengepolitik er som "at forsøge at holde tidevandet tilbage" .
• Begrænset ammunition. Japan har allerede brugt rekordstore beløb på intervention i det forgangne år, og valutareserverne er ikke uendelige .
• Spekulanter vender hurtigt tilbage. Handlende havde taget store korte positioner i yen før interventionen, og da volatiliteten aftog, genoptog de salget .
• Markedet ved, at BOJ's rentesti er den reelle løftestang. Kortsigtet intervention køber tid, men kun en troværdig stramningscyklus kan bæredygtigt støtte yenen .

En tidligere BOJ-embedsmand beskrev den fælles aktion som "yderst effektiv til at skabe en følelse af årvågenhed", men erkendte, at den er en midlertidig sikkerhedsforanstaltning, ikke en holdbar løsning .

Indsatsen ved BOJ-mødet den 17.-18. september

Mødet har ekstraordinært store konsekvenser for BOJ's troværdighed. Her er de to scenarier:

Hvis BOJ leverer en forhøjelse på 25 bp til 1,25 pct.:

• Det bekræfter markedets forventning på 76 pct. og signalerer, at BOJ er seriøs omkring at normalisere politikken.
• Det vil sandsynligvis give et meningsfuldt kortsigtet løft til yenen og forstærke signalet fra den amerikansk-japanske intervention.
• Det vil være i overensstemmelse med det høgeagtige julireferat og Bessents opfordring.

Hvis BOJ lader renten være uændret:

• Troværdighedsskade. At have tilladt markedets forventninger at stige fra 24 pct. til 76 pct. og derefter ikke gøre noget, vil alvorligt underminere BOJ's kommunikationstroværdighed. Markedet vil opfatte BOJ som uvillig eller ude af stand til at følge op .
• Fornyet yen-salg. Commerzbank og andre advarer om, at en manglende forhøjelse kan sende USD/JPY afgørende over 160 og potentielt tilbage mod 163+, efterhånden som interventionsgevinsterne fordamper, og spekulativt short-salg genoptages .
• Under gravning af interventionen. Hele pointen med den fælles amerikansk-japanske aktion var at skabe et politisk stillads for en stærkere yen. Hvis BOJ ikke hæver renten, kollapser stilladset, og den billioner yen store interventionsudgift fremstår spildt .
• Pres på JGB-markederne. Et udfald uden forhøjelse kan også udløse et obligationssalg, hvis markederne tolker det som, at BOJ giver efter for politisk pres for at holde renterne lave, hvilket paradoksalt nok hæver de renter, regeringen er bekymret over .

Den centrale spænding: BOJ's eget julireferat viser en bestyrelse, der læner sig mod en stramning, men Takaichis politiske pres for at begrænse JGB-renterne kan få BOJ til at tøve . Markederne satser nu på, at BOJ vil prioritere yen-stabilitet og inflationskontrol over at formilde obligationsmarkedet – men det væddemål kan vise sig at være forkert.