Iransk general: Vi vil besætte alle amerikanske militærbaser og trække krigen ud, til Trump er væk

I et sjældent og bredt interview med det amerikanske medie PBS NewsHour lagde brigadegeneral Mohammad Reza Naqdi – en af de øverste rådgivere for chefen for Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) – tre alvorlige advarsler og strategier frem. Tilsammen tegner de et klart billede af Irans nuværende holdning over for USA: en trussel om global hævn for ethvert atomangreb, en begrundelse for at undvære atomvåben baseret på folkelig mobilisering, og en bevidst plan om at trække krigen ind i næste amerikanske præsidentperiode.

Advarslen om atomangreb: 'Alle USAs militærbaser vil blive besat'

Naqdi advarede om, at hvis USA bruger atomvåben mod Iran, vil amerikanske militærbaser over hele verden blive besat eller overtaget . Han beskrev et potentielt amerikansk atomangreb som en 'meget alvorlig fejl', der ville udløse en massiv global reaktion, og henviste til erfaringerne fra Anden Verdenskrig for at understrege, at amerikanske baser verden over ville blive angrebet eller løbet over ende .

'Morgenen efter de bruger en bombe, vil alle USAs militærbaser verden over være besat. I dag er tingene anderledes end under Anden Verdenskrig,' sagde Naqdi til PBS, ifølge en udskrift af interviewet .

Advarslen følger en langvarig IRGC-doktrin: at USA har globale svagheder, som Iran kan udnytte gennem asymmetriske midler, selv uden at matche USAs atomare kapaciteter.

Begrundelse for ikke at forfølge atomvåben

Naqdi argumenterede for, at Iran ikke har brug for at udvikle en atombombe, fordi landet støtter sig til folkelig opbakning og offentlig mobilisering som sin primære kilde til afskrækkelse . I PBS-interviewet udtalte han: 'Vi skal opnå afskrækkelse, så fjenden aldrig tør angribe os, så vi kan leve i sikkerhed' – men han beskrev denne afskrækkelse som værende baseret på Irans evne til at føre en langvarig asymmetrisk krig og påføre omkostninger, ikke på et atomart arsenal .

Denne holdning er i overensstemmelse med Irans mangeårige officielle politik om ikke at søge atomvåben, selvom internationale bekymringer om Irans atomprogram har været til stede i årtier.

Strategien om at overleve Trump

Naqdi skitserede eksplicit en strategi om bevidst at trække krigen med USA ud, indtil præsident Donald Trump forlader embedet i januar 2029 . De centrale elementer i denne plan omfatter:

• Overleve den amerikanske administration: Han sagde, at Iran kunne forlænge konflikten ind i næste amerikanske præsidentperiode for at vise enhver fremtidig administration, at 'der er en pris' at betale for fjendtlige handlinger mod Iran .
• Udmatte USA: Naqdi hævdede, at Iran har 'lært at bekæmpe Amerika' i løbet af fem måneders krig, og at 'sejren er på vores side' .
• Opbygge afskrækkelse gennem nedslidning: En langvarig kamp bliver beskrevet som en måde at opbygge varig afskrækkelse, så fjenden 'aldrig tør angribe os' .
• Udvide operationer ud over landets grænser: Han udtalte, at IRGC har fået ordre til at udvikle offensive kapaciteter til operationer uden for Irans grænser .

'En måde er at forlænge denne krig, indtil vi når den næste præsidentperiode og skabe nedslidning, så hvis nogen andre vil angribe Iran, vil de vide, at der er en pris,' sagde Naqdi .

Hvordan disse trusler passer ind i Irans bredere strategi

Naqdis udtalelser er ikke isoleret retorik. De hænger sammen med en række koordinerede iranske tiltag på tre fronter: Hormuz-strædet, krav om kompensation for olieudslip og fastlåst diplomati.

Kontrol over Hormuz-strædet: Det iranske parlament behandler et lovforslag om at forbyde amerikanske og israelske skibe i at sejle gennem Hormuz-strædet og opkræve told af andre nationer, indtil Teheran kompenseres for krigsskader . Iran hævder at have færdiggjort en aftale med Oman om nye sejlruter, der vil forbyde amerikanske og israelske fartøjer, med bøder på op til 20% af lastens værdi for overtrædere . Iran har knyttet enhver genåbning af vandvejen til amerikanske indrømmelser, herunder kompensation, ophævelse af sanktioner og afslutning af flådeblokaden .

Kompensation for olieudslip: Den 13. august 2026 krævede Iran kompensation fra shippingnationer, efter at en oliepøl nåede dets sydlige Qeshm-ø og påberåbte sig miljøforringelse i Hormuz-strædet . Det iranske udenrigsministerium udtalte, at udslippet har 'forringet vandet i Den Persiske Golf og Omanhavet' . TankerTrackers, en amerikansk-baseret overvågningstjeneste, rapporterede, at udslippet tilsyneladende stammede fra et iransk angreb på bulkcarrieren Minoan Pioneer i omanske farvande den 3. august .

Fastlåst diplomati: Den foreløbige aftale mellem USA og Iran – en 14-punkts 'Islamabad-memorandum om forståelse', der blev underskrevet i juni 2026 og erklærede krigens afslutning og en 60-dages våbenhvile – er reelt kollapset . En højtstående iransk kilde rapporterer, at der har været 'absolut ingen fremskridt' i forhandlingerne om at genoplive den, og Teheran drøfter ikke nogen forlængelse af våbenhvilen . Iran siger, at Washington først skal vende tilbage til juniaftalen og sætte en tidsplan for forpligtelser, før yderligere samtaler kan finde sted . Begge sider veksler krav om kompensation fra hinanden, hvilket yderligere mindsker udsigterne til at genåbne Hormuz-strædet og afslutte konflikten .

Hvad dette betyder

Naqdis PBS-interview repræsenterer en af de mest direkte formuleringer af Irans nuværende militære og diplomatiske strategi. Kombinationen af en atomadvarsel, en doktrin om afskrækkelse baseret på offentlig mobilisering og en krigs-nedslidnings-tidslinje, der sigter mod at overleve Trump-administrationen, tyder på, at Teheran forbereder sig på en langvarig konfrontation snarere end at søge en hurtig diplomatisk udvej. Kollapset af juniaftalen, den igangværende blokade af Hormuz-strædet og de gensidige kompensationskrav mellem Washington og Teheran forstærker alle denne kurs.