Resultaterne afviser den traditionelle model, hvor hver valenskvark bærer en tredjedel af baryontallet (B=1/3). I stedet støtter de baryonknude-hypotesen, som blev foreslået allerede i 1970'erne. I denne model bærer gluonernes Y-formede struktur hele baryontallet (B=1) og har nul elektrisk ladning .
I kollisioner stoppes gluonknuden meget lettere end de højenergetiske valenskvarker. Dens energi omdannes til nye baryoner, der sendes ud vinkelret på strålen, mens kvarkerne selv fortsætter fremad .
Fundet omformer den grundlæggende forståelse af hvordan baryontal — en bevaret kvanteegenskab der adskiller stof fra antistof — er kodet i hadronernes struktur .
Resultaterne afviser den traditionelle model, hvor hver valenskvark bærer en tredjedel af baryontallet (B=1/3). I stedet støtter de baryonknude-hypotesen, som blev foreslået allerede i 1970'erne. I denne model bærer gluonernes Y-formede struktur hele baryontallet (B=1) og har nul elektrisk ladning .
I kollisioner stoppes gluonknuden meget lettere end de højenergetiske valenskvarker. Dens energi omdannes til nye baryoner, der sendes ud vinkelret på strålen, mens kvarkerne selv fortsætter fremad .
Fundet omformer den grundlæggende forståelse af hvordan baryontal — en bevaret kvanteegenskab der adskiller stof fra antistof — er kodet i hadronernes struktur .