Da solen forsvandt: Solformørkelse og hedebølge sendte Europas elpriser over 500 euro

Hedebølgen svækkede samtidig andre forsyningskilder

De ekstreme temperaturer lagde en dæmper på den franske atomkraft, fordi høje temperaturer i floderne begrænsede kølekapaciteten, og samtidig var der næsten ingen vind i Tyskland . Spotpriserne var allerede steget mere end 20 % i dagene op til formørkelsen . Hedebølgen reducerede også effektiviteten af gaskraftværker (CCGT-anlæg), så selv de hurtigt opstartbare reservekraftværker ikke kørte med fuld kapacitet .

Kølebehovet eksploderede

Hedebølgen drev elforbruget voldsomt i vejret, især til aircondition og køling, hvilket forværrede forsyningsklemmen . Day-ahead-priserne var allerede steget med 21,8 % i Frankrig til 142,5 euro/MWh og 22,8 % i Tyskland til 138,5 euro/MWh den 11. august .

Resultatet: En næsten perfekt forsyningsklemme

Mindre sol + mindre atomkraft + mindre vind + mere efterspørgsel skabte et underskud, som engros-markedet kun kunne løse med ekstreme priser. De hurtigt opstartbare reservekraftværker (gasturbiner) var i forvejen presset af den langvarige hedebølge .

Hvad det afslører om nettets sårbarhed

Solafhængighed skaber en akut tidsrisiko

Europa har i de senere år bygget massiv solkapacitet op. Men når en solformørkelse slår den ud i et snævert tidsvindue med høj efterspørgsel, har systemet brug for hurtige alternativer. At priserne kunne fordobles på 15 minutter viser, hvor tynd slækfaktoren er under sådanne hændelser . Tidspunktet for formørkelsen – i aftentimerne, hvor solproduktionen i forvejen er faldende – var særligt nådesløst.

Ekstrem varme forstærker solens uforudsigelighed

Hedebølger øger ikke kun efterspørgslen efter køling. De svækker også atomkraften (gennem begrænsninger på varmt flodvand, der bruges til køling), reducerer gasturbinernes effektivitet og kan falde sammen med svag vind . Det betyder, at de sædvanlige 'backup'-kilder også er svækkede.

Systemet holdt – men prisen var ekstrem

EU-Kommissionens Electricity Coordination Group bekræftede, at der ikke var nogen kortsigtede forsyningsrisici, og at systemet forblev stabilt, selvom situationen var anspændt . Grænseoverskridende koordinering og det fælles EU-elmarked hjalp med at holde lyset tændt, men priserne bar hele stresset .

Hvad kan vi lære?

Hændelsen er et forvarsel om en voksende problemstilling. Efterhånden som Europas energimiks bliver mere vejrafhængigt, vil kløften mellem gennemsnitspriser og ekstreme hændelsespriser vokse, medmindre der investeres massivt i:

• Dispacerbar lagring (fx batterier og pumpekraftværker)
• Efterspørgselsstyring (fleksibelt forbrug, der kan slås fra og til)
• Mere udbygget elnet og flere kabler mellem lande (såkaldte interconnectors)

Uden disse investeringer vil et kvarters solnedgang i myldretiden fremover koste samfundet dyrt.

Kilder: , , , , , , , , ,