Patriot-systemerne er de eneste luftforsvarssystemer i Ukraines arsenal, der er i stand til at opsnappe ballistiske missiler. Ifølge det ukrainske luftvåbens kommando falder effektiviteten gradvist; flere og flere missiler bryder igennem og når deres mål . Manglen er så alvorlig, at Ukraine til tider slet ikke har været i stand til at gå efter indkommende ballistiske missiler .

En rapport fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) vurderer, at USA selv står med en kritisk mangel på Patriot PAC-3-missiler og konkurrerer med Ukraine om den samme industrielle produktionskapacitet .

Ruslands rekordstore ballistiske missiloffensiv

Rusland har skruet markant op for både antallet og hyppigheden af sine ballistiske missilangreb. I juli 2026 affyrede Moskva 126 ballistiske missiler mod Ukraine – en ny månedsrekord siden starten på den fuldskala invasion .

Nøgleangreb viser alvoren af presset:

• Natten mellem den 29. og 30. juli affyrede Rusland i alt 74 missiler, herunder Zircon/Onyx-skibsmissiler og Iskander ballistiske missiler, i et storstilet angreb, der var designet til at udnytte Ukraines mangel på missiler .
• I et angreb på Kyiv mellem 31. juli og 1. august lykkedes det Ukraine kun at opsnappe 1 ud af 27 indkommende ballistiske missiler .
• Den 4. august ramte Rusland Kyiv igen med dusinvis af ballistiske missiler, hvilket dræbte mindst 17 mennesker og ødelagde lagre .

Rusland "affyrer flere missiler end i nogen anden måned i årevis" og skifter fra færre massive salver til en højere baseline af vedvarende ballistiske angreb . Kernedynamikken er, at Rusland masseproducerer Iskander- og andre ballistiske missiler og dermed overvælder Ukraines udtømte Patriot-batterier. Når et Patriot-batteri er fraværende, ude af position eller tomt for ammunition, kan de fleste andre ukrainske forsvarssystemer ikke erstatte det .

Den månedlige leveringsaftale: Hvad blev aftalt?

Den 8. august 2026 bekræftede Zelenskyj, at Ukraine har indgået en aftale med USA om månedlige leverancer af Patriot-missiler. På en pressekonference i Beograd udtalte han: "Vil de allokere missiler til os hver måned – ja, vi har en aftale" .

Zelenskyj var dog helt klar i mælet: mængderne er utilstrækkelige til at dække Ukraines luftforsvarsbehov, og Ukraine vil modtage færre missiler samlet set i 2026 end i 2025 . Han nægtede at oplyse konkrete tal for ikke at give russerne indsigt i forsvaret .

Zelenskyj understregede, at Ukraine parallelt forsøger at sikre missiler fra Europa, Mellemøsten og andre regioner, da de amerikanske leverancer er tyndet ud i år .

Indenlandsk produktion: Licenser underskrevet, men år fra produktion

Den 28. juli afsluttede Zelenskyj et industrielt fremstød i Washington, der sikrede samtaler om fælles produktion med begge amerikanske virksomheder, der fremstiller Patriot-missiler, og licenser er blevet underskrevet .

Samme rapporter påpeger dog, at der er en "hård ingeniørmæssig begrænsning, som ingen politisk aftale kan komprimere" – forsyningskæden for en PAC-3 Missile Segment Enhancement (MSE)-interceptor tager 24 til 30 måneder at gennemløbe, hvilket betyder, at en licens underskrevet i 2026 tidligst vil resultere i en ukrainsk-produceret interceptor i slutningen af 2028 .

Separat udvikler Ukraines indenlandske forsvarsfirma Fire Point interceptor-missilet FP-7.x, et billigere indenlandsk missil designet til at håndtere mindre farlige trusler og dermed spare de dyrebare Patriot PAC-3-missiler til de farligste russiske ballistiske angreb . Dette program vinder i betydning, men er stadig på et tidligt stadie .

Zelenskyjs positioner om fred, territorium og NATO-risiko

Om fredsforhandlinger og Trump: Forholdet mellem Zelenskyj og Trump har været anspændt. I januar 2026 gav Trump offentligt Zelenskyj (og ikke Putin) skylden for at blokere en fredsaftale . I februar sagde Ukraine, at USA "øgede presset" for en aftale, og Zelenskyj udtrykte frustration over, at Washington pressede Kyiv hårdere end Moskva for indrømmelser . I slutningen af juli 2026 appellerede Zelenskyj til Trump om at "blive på vores side" . Fredsforhandlingerne brød abrupt sammen i august, da begge sider stod stejlt over for hinanden om sikkerhedsgarantier og landområder .

Om territoriale indrømmelser: Zelenskyj har konsekvent afvist formelle territoriale indrømmelser. Han udtalte i december 2025, at han ikke har myndighed til at afstå land i henhold til ukrainsk og international lov, og at en sådan beslutning skulle til folkeafstemning . I marts 2026 afslørede han, at Trump-administrationen betingede sikkerhedsgarantier af, at Ukraine opgav den del af Donbas, som stadig kontrolleres af ukrainske styrker – et krav, han har modstået .

Om risikoen for NATO: Zelenskyj har gentagne gange advaret om, at Rusland ikke vil stoppe ved Ukraine, hvis det lykkes, og at Putins ambitioner rækker til NATO-medlemslandene. Han har fremstillet Ukraines mangel på missiler som en direkte trussel mod NATO's sikkerhed og argumenteret for, at Ukraine er det "skjold", der holder en russisk militærmagt stangen, som ellers ville konfrontere alliancen direkte .

Patriot-systemerne er de eneste luftforsvarssystemer i Ukraines arsenal, der er i stand til at opsnappe ballistiske missiler. Ifølge det ukrainske luftvåbens kommando falder effektiviteten gradvist; flere og flere missiler bryder igennem og når deres mål . Manglen er så alvorlig, at Ukraine til tider slet ikke har været i stand til at gå efter indkommende ballistiske missiler .

En rapport fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) vurderer, at USA selv står med en kritisk mangel på Patriot PAC-3-missiler og konkurrerer med Ukraine om den samme industrielle produktionskapacitet .

Ruslands rekordstore ballistiske missiloffensiv

Rusland har skruet markant op for både antallet og hyppigheden af sine ballistiske missilangreb. I juli 2026 affyrede Moskva 126 ballistiske missiler mod Ukraine – en ny månedsrekord siden starten på den fuldskala invasion .

Nøgleangreb viser alvoren af presset:

• Natten mellem den 29. og 30. juli affyrede Rusland i alt 74 missiler, herunder Zircon/Onyx-skibsmissiler og Iskander ballistiske missiler, i et storstilet angreb, der var designet til at udnytte Ukraines mangel på missiler .
• I et angreb på Kyiv mellem 31. juli og 1. august lykkedes det Ukraine kun at opsnappe 1 ud af 27 indkommende ballistiske missiler .
• Den 4. august ramte Rusland Kyiv igen med dusinvis af ballistiske missiler, hvilket dræbte mindst 17 mennesker og ødelagde lagre .

Rusland "affyrer flere missiler end i nogen anden måned i årevis" og skifter fra færre massive salver til en højere baseline af vedvarende ballistiske angreb . Kernedynamikken er, at Rusland masseproducerer Iskander- og andre ballistiske missiler og dermed overvælder Ukraines udtømte Patriot-batterier. Når et Patriot-batteri er fraværende, ude af position eller tomt for ammunition, kan de fleste andre ukrainske forsvarssystemer ikke erstatte det .

Den månedlige leveringsaftale: Hvad blev aftalt?

Den 8. august 2026 bekræftede Zelenskyj, at Ukraine har indgået en aftale med USA om månedlige leverancer af Patriot-missiler. På en pressekonference i Beograd udtalte han: "Vil de allokere missiler til os hver måned – ja, vi har en aftale" .

Zelenskyj var dog helt klar i mælet: mængderne er utilstrækkelige til at dække Ukraines luftforsvarsbehov, og Ukraine vil modtage færre missiler samlet set i 2026 end i 2025 . Han nægtede at oplyse konkrete tal for ikke at give russerne indsigt i forsvaret .

Zelenskyj understregede, at Ukraine parallelt forsøger at sikre missiler fra Europa, Mellemøsten og andre regioner, da de amerikanske leverancer er tyndet ud i år .

Indenlandsk produktion: Licenser underskrevet, men år fra produktion

Den 28. juli afsluttede Zelenskyj et industrielt fremstød i Washington, der sikrede samtaler om fælles produktion med begge amerikanske virksomheder, der fremstiller Patriot-missiler, og licenser er blevet underskrevet .

Samme rapporter påpeger dog, at der er en "hård ingeniørmæssig begrænsning, som ingen politisk aftale kan komprimere" – forsyningskæden for en PAC-3 Missile Segment Enhancement (MSE)-interceptor tager 24 til 30 måneder at gennemløbe, hvilket betyder, at en licens underskrevet i 2026 tidligst vil resultere i en ukrainsk-produceret interceptor i slutningen af 2028 .

Separat udvikler Ukraines indenlandske forsvarsfirma Fire Point interceptor-missilet FP-7.x, et billigere indenlandsk missil designet til at håndtere mindre farlige trusler og dermed spare de dyrebare Patriot PAC-3-missiler til de farligste russiske ballistiske angreb . Dette program vinder i betydning, men er stadig på et tidligt stadie .

Zelenskyjs positioner om fred, territorium og NATO-risiko

Om fredsforhandlinger og Trump: Forholdet mellem Zelenskyj og Trump har været anspændt. I januar 2026 gav Trump offentligt Zelenskyj (og ikke Putin) skylden for at blokere en fredsaftale . I februar sagde Ukraine, at USA "øgede presset" for en aftale, og Zelenskyj udtrykte frustration over, at Washington pressede Kyiv hårdere end Moskva for indrømmelser . I slutningen af juli 2026 appellerede Zelenskyj til Trump om at "blive på vores side" . Fredsforhandlingerne brød abrupt sammen i august, da begge sider stod stejlt over for hinanden om sikkerhedsgarantier og landområder .

Om territoriale indrømmelser: Zelenskyj har konsekvent afvist formelle territoriale indrømmelser. Han udtalte i december 2025, at han ikke har myndighed til at afstå land i henhold til ukrainsk og international lov, og at en sådan beslutning skulle til folkeafstemning . I marts 2026 afslørede han, at Trump-administrationen betingede sikkerhedsgarantier af, at Ukraine opgav den del af Donbas, som stadig kontrolleres af ukrainske styrker – et krav, han har modstået .

Om risikoen for NATO: Zelenskyj har gentagne gange advaret om, at Rusland ikke vil stoppe ved Ukraine, hvis det lykkes, og at Putins ambitioner rækker til NATO-medlemslandene. Han har fremstillet Ukraines mangel på missiler som en direkte trussel mod NATO's sikkerhed og argumenteret for, at Ukraine er det "skjold", der holder en russisk militærmagt stangen, som ellers ville konfrontere alliancen direkte .