Belgisk forskning afslører: Påstand om videnskabelig tilbagegang var baseret på datafejl

Den omdiskuterede påstand om videnskabelig tilbagegang

I 2023 skabte en artikel i det anerkendte tidsskrift Nature stor opmærksomhed. Artiklen, skrevet af forskerne Park, Leahey og Funk, hævdede, at andelen af 'disruptive' – altså banebrydende og nyskabende – videnskabelige artikler og patenter havde været faldende i årtier . Konklusionen blev citeret i over 300 nyhedsartikler verden over og blev brugt som argument i mindst 16 politiske dokumenter .

Hvad den belgiske korrektur viste

Nu har et forskerhold fra Vrije Universiteit Brussel (VUB) og KU Leuven offentliggjort en detaljeret tilbagevisning i Nature (august 2026). Artiklen, Holst et al., "Dataset artefacts can partially drive the measured decline in disruption" (DOI: 10.1038/s41586-026-10787-y), påviser to afgørende fejl i den oprindelige analyse :

• En softwarefejl: Et plottebibliotek, som forskerne brugte, havde en bug, der betød, at artikler med den højeste 'disruption-score' slet ikke blev vist i de offentliggjorte diagrammer .
• Ufuldstændige reference-data: I ældre udgaver af databasen Web of Science manglede der ofte referenceinformation for mange artikler. Artikler uden nogen referencer overhovedet blev derfor fejlagtigt klassificeret som 'maksimalt disruptive', fordi den anvendte målemetode (CD-indekset) ikke kunne håndtere tomme referencelister .

Da databasernes kvalitet blev forbedret over tid, blev disse falske 'maksimumscores' sjældnere, hvilket skabte en illusion af et fald i disruption .

Størrelsen på fejlen

Efter at forskerne havde filtreret disse databasefejl fra, forsvandt det påståede fald stort set. I det største datasæt, de undersøgte, kunne 93 % af det rapporterede fald mellem 1945 og 2010 tilskrives disse fejl .

Et forsinket videnskabeligt opgør

Korrekturen var længe undervejs. De belgiske forskere indsendte deres kritik til Nature allerede i oktober 2023. Alligevel tog det hele 32 måneder at få den offentliggjort . I mellemtiden fortsatte Nature med at bringe ledere og nyhedsartikler, der byggede på den oprindelige artikels konklusioner, og den originale undersøgelse blev citeret over 1.000 gange .

Lead-forsker Vincent Ginis påpegede ironien: "Mens softwarefejlen blev rettet af open source-fællesskabet på få måneder, tog det år for den videnskabelige korrektur at blive offentliggjort. Og i al den tid forhindrede tidsskriftets politikker os i at tale med pressen, mens vores kritik var under behandling" .

Hvad siger de oprindelige forfattere?

De oprindelige forfattere, Park, Leahey og Funk, har også fået offentliggjort et svar i samme nummer af Nature. De fastholder, at deres egen genanalyse, selv når de anvender kritikernes foretrukne eksklusionskriterier, stadig viser et statistisk og praktisk signifikant fald . Holst og kolleger påpeger dog, at når man begrænser analysen til artikler med mindst 10 referencer, finder de faktisk en lille stigning i disruption og konkluderer, at målemetoden simpelthen ikke er robust nok til at sige noget entydigt om udviklingen .

Konsekvenser for forskningspolitik

Sagen er mere end en akademisk intern diskussion. Den oprindelige artikel blev brugt til at understøtte fortællinger om en 'innovationsopbremsning' og har haft direkte indflydelse på politiske beslutninger om forskningsfinansiering .

De belgiske forskere er ikke i tvivl: "Metodologien og konklusionerne fra 2023 giver ikke et solidt grundlag for videnskabspolitik" . De understreger samtidig, at sagen afslører strukturelle svagheder i videnskabens selvkorrigerende mekanismer. En softwarefejl blev hurtigt rettet af frivillige, mens den formelle, fagfællebedømte korrektur tog næsten tre år. I mellemtiden fortsatte en fejlbehæftet konklusion med at forme både offentlig debat og politiske prioriteringer .