To typer produktion blev undersøgt:
Målingen blev udført ved tre rumlige opløsninger – 0,6, 0,3 og 0,2 femtometer – ved at variere impulsmomentoverførslen (|t|) . På den mindste skala (0,2 fm) var produktionsraten af J/ψ-partikler signifikant undertrykt, med en statistisk signifikans på omkring tre standardafvigelser
. Denne undertrykkelse signalerer, at gluoner begynder at opføre sig kollektivt på sådanne bitte skalaer – kendetegnet for gluonmætning, hvor gluon-splittelse og -rekombination når en dynamisk ligevægt
.
Både kerneskygge og gluonmætning forudsiger en undertrykkelse af gluondensiteten ved lille x, men de nye flerdimensional data (energi × impulsmomentoverførsel) kan nu skelne mellem dem. Det observerede undertrykkelsesmønster ved den højeste opløsning forklares bedre af mætningsmodeller end af konventionelle kerneskygge-beregninger . Ifølge ALICE-samarbejdet viser resultaterne "bevis for J/ψ-undertrykkelse i inkoherent fotonuklear produktion" – den energiafhængige hot-spot-model, hvor gluon-fluktuationer udvikler sig med kollisionsenergien, passer bedst til dataene
.
Selvom kvarker ofte kaldes fundamentale byggesten, kommer næsten al massen af synligt stof – fra atomer i vores kroppe til stof inde i stjerner – fra den energi, der bæres af gluoner og den stærke kraft, der binder kvarker sammen . At forstå, hvordan gluoner er fordelt, og hvordan de opfører sig kollektivt inde i kerner, er derfor afgørende for at forklare, hvordan stof får sin masse og struktur
. Denne måling giver også vigtig vejledning til den fremtidige Electron-Ion Collider, hvis design delvist er motiveret af søgen efter gluonmætning
.
ALICE-teamet er allerede i gang med at analysere Run 3- og Run 4-data, som forventes at give endnu højere statistik og finere opløsning. Det nuværende resultat, selvom det er statistisk signifikant med omkring tre standardafvigelser, er endnu ikke en definitiv opdagelse – men det repræsenterer det klareste signal hidtil om, at gluonmætning er reel, og at den konventionelle kerneskygge-forklaring alene ikke kan forklare, hvad der sker inde i en kerne på de mindste skalaer.