Vestlige allierede kræver forhåndsvarsel: Kinas missiltest udløser international fordømmelse

• Generel klasse af det ballistiske missil eller rumraketten
• Planlagt varslingsvindue for affyringen
• Affyringsområde
• Planlagt retning for affyringen
• Tydelige sikkerhedsadvarsler til luftfart og søfart i overensstemmelse med internationale standarder, herunder forventede nedslags- og landingsområder

USA's særskilte kritik af Kina

USA fremførte i en særskilt national erklæring skarp kritik af Kina for at give 'højst to timers varsel' før SLBM-affyringen den 6. juli . Amerikanske embedsmænd udtalte, at Kinas varsel 'kom kun få timer før affyringen og manglede tilstrækkelig detaljering, hvilket ligger langt under de standarder, som alle andre P5-kernevåbenstater følger' . USA karakteriserede Kinas handling som en del af en 'hurtig og uigennemsigtig oprustning af kernevåben' .

Reaktioner fra centrale allierede i Indo-Stillehavet

• Japan: Var med til at lede den fælleserklæring sammen med USA og Sydkorea og kaldte det utilstrækkelige varsel 'farligt' og destabiliserende for regional fred og sikkerhed .
• Australien: Var blandt underskriverne af den fælleserklæring som en af de 41 nationer .
• New Zealand: Blev underrettet af Kina flere timer før affyringen – sammen med Japan, Australien og Papua Ny Guinea – men tilsluttede sig den internationale fordømmelse af det utilstrækkelige varsel .

Bredere kontekst: Haag-adfærdskodeksen og risikoen for fejlvurdering

Den fælleserklæring understregede, at 'regelmæssige, gennemsigtige varslingsordninger ikke begrænser nogen nations militære udvikling eller operationelle behov', men derimod 'reducerer risikoen for fejlvurdering, opbygger tillid og afspejler en fælles forpligtelse til strategisk stabilitet' . Erklæringen advarede om, at 'affyring af kernevåbenkapable ballistiske missiler uden tilstrækkeligt forhåndsvarsel og detaljer er farligt og forstyrrer fred og sikkerhed for de berørte nationer i nærheden af disse test' .

Erklæringen henviste til Haag-adfærdskodeksen mod spredning af ballistiske missiler (HCOC) som den eksisterende ramme for sådanne varslinger – en kodeks, som Danmark også tilslutter sig. Den indeholdt en implicit advarsel om, at stater, der ikke lever op til deres ansvar, vil blive draget til ansvar af det internationale samfund .

Kinas svar

Kina afviste den fælleserklæring. Ambassadør for nedrustningsspørgsmål Li Chijiang understregede, at Kinas 'legitime og fornuftige forsvarsmodernisering ikke bør drages i tvivl', og advarede mod 'politisk manipulation' af Pekings velvilje i at give forhåndsvarsel . Kina fastholdt, at man havde underrettet relevante lande i forvejen, og forsvarsministeriet udtalte, at testen demonstrerede 'den kinesiske militærs åbenhed og gennemsigtighed' .

SLBM-testen den 6. juli

Selve testen markerede en væsentlig milepæl: Kina offentligt anerkendte for første gang i årevis at have affyret et strategisk missil fra en ballistisk missilubåd ud i Stillehavet . Analytikere identificerede våbnet som enten et JL-2- eller JL-3-interkontinentalt ballistisk missil, affyret fra en 094A-type atomdrevet ubåd, sandsynligvis fra Det Sydkinesiske Hav . Missilet bar en simuleret træningssprængladning over en flyvebane på cirka 7.300 kilometer, passerede over dele af Filippinerne og landede i den Sydstillehavske atomfri zone .