Russisk brændstofkrise spreder sig: Ukrainske droneangreb lammer raffinaderier og tvinger Moskva til at genindføre forbudt benzin

De primære årsager til krisen

Ukrainske droneangreb på raffinaderier er den altafgørende faktor. Mellem januar og maj 2026 fordoblede Ukraine antallet af angreb i forhold til samme periode året før. Angrebene ramte 16 raffinaderier og satte omkring 700.000 tønder råolieækvivalenter pr. dag ud af drift . I juli 2026 viste satellitbilleder og termisk infrarød data, analyseret af Financial Times, at over 30 % af Ruslands operationelle raffineringskapacitet og mere end 45 % af den nominelle kapacitet var sat ud af spil . Stort set alle større raffinaderier i det centrale Rusland var tvunget til at standse eller reducere produktionen i maj 2026 .

Rekordlav raffineringsproduktion. I starten af juli 2026 var Ruslands benzinproduktion faldet til omkring 65 % af det gennemsnitlige sæsonforbrug, mens dieselproduktionen var faldet til næsten niveauet for den indenlandske efterspørgsel . Dette produktionssvigt er en direkte følge af de vedvarende skader, som Moskva ikke har været i stand til at reparere hurtigt nok.

Sæsonbestemt høj efterspørgsel. Manglen faldt sammen med den sæsonbestemte stigning i brændstofefterspørgslen om sommeren, hvilket forværrede forsyningskrisen .

Moskvas desperate forsøg på at finde alternativer

Eksportforbud. Rusland indførte midlertidige forbud mod benzineksport fra marts 2024 og senere et totalt forbud mod dieseleksport i juli 2026 som en del af akutte stabiliseringsforanstaltninger . Disse forbud er blevet forlænget flere gange, og dieseleksportforbuddet gælder nu indtil januar 2027 .

Rekordstor brændstofimport fra Hviderusland. I juli 2026 nåede benzin- og dieselforsendelser fra Hviderusland til Rusland en ny månedsrekord. Benzinleverancer fra hviderussiske raffinaderier steg 13 % i forhold til juni til cirka 212.000 tons, mens dieselforsendelser omtrent blev fordoblet til cirka 162.000 tons . Fra januar til juli 2026 steg de hviderussiske benzinleverancer til Rusland med 25 gange .

Produktion af brændstof af lavere kvalitet. I august 2026 sænkede den russiske regering midlertidigt brændstofkvalitetsstandarderne. Det blev tilladt at producere, importere og sælge lavkvalitetsbenzin (klasserne K2–K4, svarende til Euro-2 til Euro-4-standarder) indtil 1. juli 2027. Dette betyder reelt, at tidligere forbudte brændstoftyper bliver genoplivet for at forhindre et totalt kollaps . Euro-2-benzin havde været forbudt i Rusland siden 2013 på grund af dets høje svovlindhold og andre skadelige stoffer .

Anden import. Rusland begyndte at importere olieprodukter fra andre udenlandske leverandører end Hviderusland. Vicepremierminister Alexander Novak annoncerede en pakke af foranstaltninger, der inkluderede importåbninger og dieseleksportforbuddet .

Globale afsmittende effekter

Raffineringsmarginer. Analytikere hos Reuters bemærkede, at de ukrainske angreb på russiske raffinaderier og eksportfaciliteter kan øge de globale raffineringsmarginer, især for amerikanske raffinaderier, eftersom russisk produkt-eksport bliver presset og det globale udbud af raffinerede produkter strammes . En rapport fra Oxford Institute for Energy Studies bekræftede, at angrebene ændrer strømmen og sammensætningen af russisk olieeksport, hvilket skaber brændstofmangel internt i Rusland, samtidig med at de globale handelsmønstre for produkter omformes .

Pres på dieselforsyningen. Da de centrale russiske raffinaderier, der producerer omkring 25 % af Ruslands diesel, er blevet tvunget offline , og dieselproduktionen knap nok dækker den indenlandske efterspørgsel , er den russiske dieseleksport kollapset. Dette bidrager til strammere globale dieselmarkeder og opadgående pres på diesel-cracks (raffineringsmarginer for diesel). En uafhængig analyse fra Kpler påpeger, at lavere russisk dieseleksport fortsat strammer markederne for mellemdestillater i Atlanterhavsregionen .