Størrelsen på krigsudgifterne

Krigsudgifterne er den centrale faktor i den finansielle krise.

• Budgettet for 2026 afsætter 16,84 billioner rubler (ca. 1.520 milliarder kr.) til forsvar og sikkerhed – næsten 40 % af alle føderale udgifter .
• Cirka 30 % af de samlede udgifter går direkte til de væbnede styrker og den militærindustrielle kompleks; sammen med sikkerhedstjenesterne nærmer tallet sig 40 % .
• De samlede føderale midler til krigen og militæret nåede omkring 16 billioner rubler i 2025 (7,5 % af BNP) . Selvom de planlagte militærudgifter er blevet reduceret i forhold til de oprindelige planer som andel af BNP, fortsætter de absolutte udgifter med at stige .
• Krigsudgifterne er på vej til at overstige budgettet for 2026 med yderligere 4-5 billioner rubler (ca. 40 % over det budgetterede niveau), ifølge kilder til Bloomberg .

Konsekvenser for civile programmer og forskning

Omfordelingen af ressourcer til krigen har haft store konsekvenser for civile sektorer.

• Civil forskning modtog 792,1 milliarder rubler (ca. 65-72 milliarder kr.) i 2025 – kun 2,5 % af de samlede føderale udgifter og 22 gange mindre end militærbudgettet .
• Regeringen har skåret den civile forskning med 25 % over to år, hvor den anvendte forskning er hårdest ramt .
• Otte af Putins flagskibsprojekter for "teknologisk lederskab" modtog kun 201,9 milliarder rubler (ca. 16,5 milliarder kr.) ud af de planlagte 324,4 milliarder rubler (ca. 26,5 milliarder kr.) – en reduktion på over 37 % .
• Rumteknologiprojektet fik slet ingen midler i stedet for de planlagte 10 milliarder rubler; projekterne "Nye materialer og kemi" og "Industriel mobilitet" blev beskåret med næsten 40 % .
• Regeringen forbereder en 10 % reduktion af alle "ikke-følsomme" udgifter, mens militære og sociale udgifter undtages .

Putins svar og Kremls finansielle fortælling

Præsident Putin har offentligt nedtonet de finansielle problemer.

• I juni 2026 hævdede han, at budgettet havde et overskud, og fortalte investorer, at økonomien var "i fin form", og at den aftagende vækst var en "bevidst, kontrolleret proces" . I virkeligheden var junis en-måneds-overskud kortvarigt – juli havde et underskud på 724 milliarder rubler (ca. 59 milliarder kr.) .
• Ved sit femte krigstids-"Russian Davos" (St. Petersburg International Economic Forum) fremlagde Putin ingen vækststrategi, mens virksomheder ser ingen ende på krigen .
• Han har presset centralbanken til at sænke renten, hvilket han signalerede to gange i juli 2026 – en usædvanlig direkte indblanding i pengepolitikken . Bank of Russia efterkom kravet og sænkede ledende rente til 14,00 % på trods af høj inflation .
• Hvad angår forskning, har Putin krævet, at private virksomheder træder til for at finansiere russisk videnskab, da staten omdirigerer ressourcer til krigen .

Bredere økonomiske udfordringer

Inflation

• Den årlige inflation forventes officielt at være 4,0-5,0 % for 2026, men centralbankens egne data viser, at den aktuelle prisvækst accelererede til 8,7 % (SAAR) i 1. kvartal 2026, med en kerneinflation på 6,3 % . Ukrainske droneangreb på olieraffinaderier har forværret forstyrrelser i brændstofforsyningen .
• Centralbankens ledende rente for 2026 forventes at være i gennemsnit 14,0-14,6 %, med kun en gradvis lempelse forventet frem til 2028 .

Arbejdskraftmangel

• Tilstrømningen af arbejdsmigranter fra Centralasien faldt med ca. 15 % i første halvdel af 2026, hvilket forværrer en i forvejen kritisk mangel . Militær mobilisering og emigration har også drænet arbejdsstyrken på tværs af industri, byggeri og service. Arbejdsløsheden er på et historisk lavpunkt på 2 % .

Vækst

• Officielt BNP-vækstprognose for 2026 er kun 0,4 % . Bank of Finland (BOFIT) forventer en vækst tæt på 1 % i 2026, der aftager til ca. 0,5 % frem til 2028 . Økonomien skrumpede med 0,2 % i første kvartal af 2026, den første kvartalsvise tilbagegang siden 2023 .

Finansiel bane

• Underskuddet er på vej mod sit femte år i træk i rødt, med samlede udgifter, der overstiger indtægterne med ca. 10 % af BNP over cyklussen . EU's Institut for Sikkerhedsstudier advarer om, at Rusland "pantsætter landets fremtid", efterhånden som strukturelle økonomiske svagheder opstår, og at Kreml sandsynligvis vil forsøge at "klare sig igennem" – selvom en eskalering er en mulighed, hvis Putin konkluderer, at tiden ikke er på hans side .

Størrelsen på krigsudgifterne

Krigsudgifterne er den centrale faktor i den finansielle krise.

• Budgettet for 2026 afsætter 16,84 billioner rubler (ca. 1.520 milliarder kr.) til forsvar og sikkerhed – næsten 40 % af alle føderale udgifter .
• Cirka 30 % af de samlede udgifter går direkte til de væbnede styrker og den militærindustrielle kompleks; sammen med sikkerhedstjenesterne nærmer tallet sig 40 % .
• De samlede føderale midler til krigen og militæret nåede omkring 16 billioner rubler i 2025 (7,5 % af BNP) . Selvom de planlagte militærudgifter er blevet reduceret i forhold til de oprindelige planer som andel af BNP, fortsætter de absolutte udgifter med at stige .
• Krigsudgifterne er på vej til at overstige budgettet for 2026 med yderligere 4-5 billioner rubler (ca. 40 % over det budgetterede niveau), ifølge kilder til Bloomberg .

Konsekvenser for civile programmer og forskning

Omfordelingen af ressourcer til krigen har haft store konsekvenser for civile sektorer.

• Civil forskning modtog 792,1 milliarder rubler (ca. 65-72 milliarder kr.) i 2025 – kun 2,5 % af de samlede føderale udgifter og 22 gange mindre end militærbudgettet .
• Regeringen har skåret den civile forskning med 25 % over to år, hvor den anvendte forskning er hårdest ramt .
• Otte af Putins flagskibsprojekter for "teknologisk lederskab" modtog kun 201,9 milliarder rubler (ca. 16,5 milliarder kr.) ud af de planlagte 324,4 milliarder rubler (ca. 26,5 milliarder kr.) – en reduktion på over 37 % .
• Rumteknologiprojektet fik slet ingen midler i stedet for de planlagte 10 milliarder rubler; projekterne "Nye materialer og kemi" og "Industriel mobilitet" blev beskåret med næsten 40 % .
• Regeringen forbereder en 10 % reduktion af alle "ikke-følsomme" udgifter, mens militære og sociale udgifter undtages .

Putins svar og Kremls finansielle fortælling

Præsident Putin har offentligt nedtonet de finansielle problemer.

• I juni 2026 hævdede han, at budgettet havde et overskud, og fortalte investorer, at økonomien var "i fin form", og at den aftagende vækst var en "bevidst, kontrolleret proces" . I virkeligheden var junis en-måneds-overskud kortvarigt – juli havde et underskud på 724 milliarder rubler (ca. 59 milliarder kr.) .
• Ved sit femte krigstids-"Russian Davos" (St. Petersburg International Economic Forum) fremlagde Putin ingen vækststrategi, mens virksomheder ser ingen ende på krigen .
• Han har presset centralbanken til at sænke renten, hvilket han signalerede to gange i juli 2026 – en usædvanlig direkte indblanding i pengepolitikken . Bank of Russia efterkom kravet og sænkede ledende rente til 14,00 % på trods af høj inflation .
• Hvad angår forskning, har Putin krævet, at private virksomheder træder til for at finansiere russisk videnskab, da staten omdirigerer ressourcer til krigen .

Bredere økonomiske udfordringer

Inflation

• Den årlige inflation forventes officielt at være 4,0-5,0 % for 2026, men centralbankens egne data viser, at den aktuelle prisvækst accelererede til 8,7 % (SAAR) i 1. kvartal 2026, med en kerneinflation på 6,3 % . Ukrainske droneangreb på olieraffinaderier har forværret forstyrrelser i brændstofforsyningen .
• Centralbankens ledende rente for 2026 forventes at være i gennemsnit 14,0-14,6 %, med kun en gradvis lempelse forventet frem til 2028 .

Arbejdskraftmangel

• Tilstrømningen af arbejdsmigranter fra Centralasien faldt med ca. 15 % i første halvdel af 2026, hvilket forværrer en i forvejen kritisk mangel . Militær mobilisering og emigration har også drænet arbejdsstyrken på tværs af industri, byggeri og service. Arbejdsløsheden er på et historisk lavpunkt på 2 % .

Vækst

• Officielt BNP-vækstprognose for 2026 er kun 0,4 % . Bank of Finland (BOFIT) forventer en vækst tæt på 1 % i 2026, der aftager til ca. 0,5 % frem til 2028 . Økonomien skrumpede med 0,2 % i første kvartal af 2026, den første kvartalsvise tilbagegang siden 2023 .

Finansiel bane

• Underskuddet er på vej mod sit femte år i træk i rødt, med samlede udgifter, der overstiger indtægterne med ca. 10 % af BNP over cyklussen . EU's Institut for Sikkerhedsstudier advarer om, at Rusland "pantsætter landets fremtid", efterhånden som strukturelle økonomiske svagheder opstår, og at Kreml sandsynligvis vil forsøge at "klare sig igennem" – selvom en eskalering er en mulighed, hvis Putin konkluderer, at tiden ikke er på hans side .