Hubble afslører: Andromedas stjernedannelse er faldet med 80 % – lille nabo-galaxis kan være skyld i den dramatiske opbremsning

• For ~500 millioner år siden: Andromeda dannede stjerner med en hastighed på omkring én solmasse om året .
• For ~40 millioner år siden: Denne hastighed var faldet til omkring det halve .
• I dag: Hastigheden er faldet yderligere til omkring en femtedel af en solmasse om året, et samlet fald på omkring 80 % sammenlignet med for 500 millioner år siden .

Det langsigtede fald over en halv milliard år menes at afspejle den naturlige udtømning af Andromedas gasreserve efter et stort stjernedannelsesudbrud for omkring 2 milliarder år siden. Men det accelererede fald i de sidste 40 millioner år er usædvanligt skarpt og peger på en ekstra, nylig forstyrrelse .

Beviserne, der forbinder M32 med opbremsningen

Forbindelsen mellem M32 og det nylige skarpe fald er baseret på to hovedlinjer af indicier:

• Tidsmæssig sammenhæng: Det stejleste fald i stjernedannelse begyndte for omkring 40 millioner år siden. Denne tidsskala er i overensstemmelse med en relativt nylig tæt passage af M32 gennem Andromedas skive. En sådan passage kunne have forstyrret Andromedas gas gravitationelt, enten ved at opvarme den, så den ikke kan kollapse til nye stjerner, eller ved at kaste gas ud af skiven helt .
• Rumlig fordeling: Det skarpeste fald i stjernedannelse ses i en enorm ringformet struktur, hvor de fleste af Andromedas nye stjerner stadig blev født. Dette er netop den type struktur, der er mest sårbar over for forstyrrelser fra en tæt passage af en satellitgalakse .

Forsker Tobin Wainer udtalte, at tidspunktet og placeringen af det pludselige fald "peger stærkt på en tæt interaktion med M32", men holdet har endnu ikke fundet direkte kinematiske eller gasdynamiske signaturer af en sådan nylig forbiflyvning . Mekanismen – om M32 har fjernet gas, opvarmet gasskiven eller udløst en chokbølge, der forstyrrede stjernedannelse – er stadig ubekræftet.

Kommende observationer, der kan bekræfte forbindelsen

Der er endnu ikke annonceret specifikke missioner eller observationskampagner, der direkte vil undersøge hypotesen om M32s interaktion med Andromeda. De mest lovende veje til bekræftelse er dog:

• James Webb-rumteleskopet (JWST): JWST kan se gennem støv og kortlægge temperaturen, tætheden og hastigheden af molekylær gas i Andromedas indre skive med langt højere opløsning end Hubble. Et detaljeret gaskinematisk kort vil afsløre, om M32 har forstyrret gasskiven på en måde, der er i overensstemmelse med en nylig passage. JWST bruges allerede til at måle M32s egenbevægelse i forhold til Andromeda, hvilket er afgørende for at rekonstruere dens banes historie .
• Højopløselige egenbevægelsesmålinger: Det er afgørende at måle M32s 3D-bane i forhold til Andromeda for at bekræfte, om den faktisk passerede gennem skiven inden for de sidste 40 millioner år. Igangværende og kommende undersøgelser med Hubble og i sidste ende Nancy Grace Roman-rumteleskopet kan afgøre dette.
• Fremtidige spektroskopiske undersøgelser: Detaljeret spektroskopi af individuelle stjerner og gasskyer i området med det stejleste fald i stjernedannelse kan afsløre tegn på tidevandsforstyrrelser, såsom usædvanlige gashastigheder eller forhøjede metallicitetsmønstre, der stemmer overens med M32s stjernepopulation.

Vigtig advarsel

Forbindelsen til M32 er en førende hypotese, ikke en bekræftet opdagelse. Astronomer advarer om, at "en nærliggende lille galakse kaldet M32 kan have påvirket et roligere område, men astronomer har mere arbejde at gøre for at bekræfte denne forbindelse" . Faldet i stjernedannelse har også en længerevarende komponent (trenden over en halv milliard år), der er uafhængig af M32 og sandsynligvis er drevet af galaksens naturlige gasudtømning efter det gamle stjernedannelsesudbrud.