Sådan beviste forskerne, at blomsten er kødædende

Forskerne brugte en række forskellige metoder for at vise, at S. candelabrum opfylder alle fire formelle kriterier for at være kødædende: den skal kunne tiltrække, fange, fordøje og optage bytte .

• Feltundersøgelser og herbariumsprøver – På 43 ud af 45 herbariumsprøver, indsamlet mellem 1888 og 2016, sad der fangede insekter (for det meste små, ikke-stikkende myg) fast på plantens kirtelhår. Det viser, at adfærden er udbredt og har fundet sted i lang tid . Modne planter havde i gennemsnit 71 fangede insekter .
• Indhegningsforsøg – Planterne blev placeret i net- og glasindhegninger for at bevise, at insekterne blev aktivt tiltrukket af duften fra blomsterne og ikke bare landede tilfældigt .
• Påvisning af fordøjelsesenzymer – Tests viste, at der er aktivitet af fordøjelsesenzymet fosfatase i kirtelhårene, hvilket gør planten i stand til at nedbryde sit bytte .
• Stabil isotopanalyse – Forholdet mellem kvælstofisotoper i plantevævet passede med signaturen for kvælstof, der stammer fra insekter, hvilket beviser, at planten optager næring fra fordøjede byttedyr . Forskerne fodrede også bananfluer med en isotop-markør og sporede kvælstoffet direkte ind i planten .
• Genetisk sammenligning – Holdet fandt, at S. candelabrum deler centrale gener med andre kendte kødædende planter, herunder gener, der er involveret i at tiltrække og fordøje bytte .

Fangst, fordøjelse og optagelse af næring

Plantens kødædende værktøjskasse er overraskende diskret:

• Tiltrækning – Blomsterne udsender en duft, der aktivt tiltrækker små insekter, især ikke-stikkende myg . I felteksperimenter reducerede det at blokere duften insektbesøgene drastisk, mens visuelle signaler alene tiltrak færre insekter .
• Fangst – Stængler og grene er dækket af bittesmå, rødlige kirtelhår (glandulære trikomer), der udskiller et klæbrigt stof. Små insekter, der lander på hårene, sætter sig fast .
• Fordøjelse – De samme kirtelhår udskiller fosfatase og andre fordøjelsesenzymer, der nedbryder insektets krop .
• Optagelse – Planten optager de frigjorte næringsstoffer, især kvælstof, for at supplere sin kost i det næringsfattige miljø i klippesprækkerne .

Hvordan undgår den at fange sine egne bestøvere?

Planten har udviklet en snedig løsning på det, forskerne kalder

Sådan beviste forskerne, at blomsten er kødædende

Forskerne brugte en række forskellige metoder for at vise, at S. candelabrum opfylder alle fire formelle kriterier for at være kødædende: den skal kunne tiltrække, fange, fordøje og optage bytte .

• Feltundersøgelser og herbariumsprøver – På 43 ud af 45 herbariumsprøver, indsamlet mellem 1888 og 2016, sad der fangede insekter (for det meste små, ikke-stikkende myg) fast på plantens kirtelhår. Det viser, at adfærden er udbredt og har fundet sted i lang tid . Modne planter havde i gennemsnit 71 fangede insekter .
• Indhegningsforsøg – Planterne blev placeret i net- og glasindhegninger for at bevise, at insekterne blev aktivt tiltrukket af duften fra blomsterne og ikke bare landede tilfældigt .
• Påvisning af fordøjelsesenzymer – Tests viste, at der er aktivitet af fordøjelsesenzymet fosfatase i kirtelhårene, hvilket gør planten i stand til at nedbryde sit bytte .
• Stabil isotopanalyse – Forholdet mellem kvælstofisotoper i plantevævet passede med signaturen for kvælstof, der stammer fra insekter, hvilket beviser, at planten optager næring fra fordøjede byttedyr . Forskerne fodrede også bananfluer med en isotop-markør og sporede kvælstoffet direkte ind i planten .
• Genetisk sammenligning – Holdet fandt, at S. candelabrum deler centrale gener med andre kendte kødædende planter, herunder gener, der er involveret i at tiltrække og fordøje bytte .

Fangst, fordøjelse og optagelse af næring

Plantens kødædende værktøjskasse er overraskende diskret:

• Tiltrækning – Blomsterne udsender en duft, der aktivt tiltrækker små insekter, især ikke-stikkende myg . I felteksperimenter reducerede det at blokere duften insektbesøgene drastisk, mens visuelle signaler alene tiltrak færre insekter .
• Fangst – Stængler og grene er dækket af bittesmå, rødlige kirtelhår (glandulære trikomer), der udskiller et klæbrigt stof. Små insekter, der lander på hårene, sætter sig fast .
• Fordøjelse – De samme kirtelhår udskiller fosfatase og andre fordøjelsesenzymer, der nedbryder insektets krop .
• Optagelse – Planten optager de frigjorte næringsstoffer, især kvælstof, for at supplere sin kost i det næringsfattige miljø i klippesprækkerne .

Hvordan undgår den at fange sine egne bestøvere?

Planten har udviklet en snedig løsning på det, forskerne kalder