Divergensen var ikke tilfældig. Den var resultatet af en præcis årsagskæde, der begyndte med geopolitik og endte med en komplet omvurdering af forventningerne til den amerikanske centralbank, Federal Reserve.
Den absolut vigtigste makroøkonomiske katalysator i ugen var kollapset i råoliepriserne. Præsident Trump satte en planlagt militæraktion mod Iran på pause og indledte våbenhvileforhandlinger. Det udløste en skarp nedtur i den såkaldte 'krigspræmie', som havde opbygget sig i energimarkederne siden marts . Brent-olie faldt med over 7% på en enkelt dag og var på vej mod et ugentligt tab på mere end 8% .
Olie havde hele året været den nøglefaktor, der holdt Federal Reserve i en høgagtig (rentestrammende) position . Da olien så faldt, dalede inflationsforventningerne markant, og den mekanisme, der havde holdt guldpriserne nede siden marts, vendte . Håbet om, at Hormuz-strædet snart ville blive genåbnet – med Washington og Teheran angiveligt tæt på en aftale – mindskede risikoen for energiprisstigninger og dæmpede dermed det inflationspres, der tidligere havde genoplivet forventningerne om renteforhøjelser .
Inden ugen prissatte markederne en ~67% sandsynlighed for, at Federal Reserve ville hæve renten på sit septembermøde . Den forventning brød sammen i etaper.
Først kom ADP-rapporten for juli, der viste, at den private sektor havde skabt blot 44.000 nye job, langt under konsensusforventningen på 75.000 og under de nedreviderede 95.000 i juni . Derefter kom den officielle jobrapport for juli med et chok: Økonomien mistede 23.000 job, hvor der var forventet en fremgang på 80.000 .
De data fik forventningerne om en renteforhøjelse i september til at kollapse fuldstændigt. Handlere på CME FedWatch skiftede hurtigt til at prissætte en renteforhøjelse i stedet . Lavere renteforventninger knuste de reelle renter (real yield) og den amerikanske dollar – hvilket var den direkte brændstof for guld og sølv .
Den amerikanske dollar svækkedes bredt, dels på grund af rente-omprisningen, men også fordi USA og Japan gennemførte en sjælden, koordineret intervention for at støtte yenen fredag den 1. august – den første fælles operation af sin art i over et årti . Yenen var forinden faldet til et 40-års lavpunkt på 163,73 per dollar, men styrkedes efter interventionen til 157,57 .
Reuters rapporterede, at det amerikanske finansministerium købte yen gennem Federal Reserve Bank of New York, og at handlen blev udført via Goldman Sachs og Morgan Stanley . Interventionen svækkede den amerikanske dollar bredt, hvilket mekanisk løftede priserne på dollar-denominerede metaller som guld og sølv .
Sølv hoppede cirka 10% mod gulds 7% og overpræsterede dermed sin større modpart . Flere kilder påpegede et vedvarende strukturelt underskud i fysisk sølv drevet af industriel efterspørgsel . Analytikere beskrev også stigningen som "positionsdrevet snarere end fundamental-drevet", hvilket er stærkt konsistent med CTA'er (Commodity Trading Advisors) og momentum-drevet short-covering, der forstærkede opturen .
Amerikanske spot-ETF'er for Bitcoin og Ether tiltrak tilsammen 1,1 milliarder dollars i nettostrømme i løbet af ugen – den stærkeste ugentlige efterspørgsel siden april . Spot-ETF'er for Bitcoin alene tiltrak omkring 853,5 millioner dollars fordelt over fem sammenhængende handelsdage . Alligevel blev Bitcoin hængende i et smalt bånd mellem cirka $62.000 og $65.000 og lukkede ugen kun marginalt højere .
Flere kryptospecifikke faktorer holdt Bitcoin tilbage:
Ugens markedsbevægelser kan sammenfattes som en enkelt årsagskæde:
Hovedpointen er, at guld og sølv nød godt af en tredobbelt medvind – faldende olie, en svækket dollar og et renteskift fra Fed – mens Bitcoin blev holdt tilbage af kryptospecifik strukturel modstand og ikke fangede den samme makroøkonomiske bølge.