Tomt rum opfører sig som krystal: Astronomer har set effekt fra 90 år gammel forudsigelse

Hvad er en magnetar?
En magnetar er en type neutronstjerne – den ultrakompakte rest efter en supernova – med et magnetfelt, der er omkring en billion gange stærkere end Jordens . Magnetaren i centrum af opdagelsen hedder 1E 1547.0−5408 og befinder sig i vores egen galakse, Mælkevejen .

Hvilke teleskoper blev brugt?

• IXPE (Imaging X-ray Polarimetry Explorer) – NASA's røntgen-polarisationsmission, der gennemførte over 140 timers observationer (ca. 500 kilosekunder) af magnetaren .
• NICER (Neutron Star Interior Composition Explorer) – leverede samtidige røntgen-data om tidsspektrer .
• Parkes/Murriyang-observatoriet – CSIRO's radioteleskop i Australien, der koordinerede radiomålingerne .

Hovedresultater offentliggjort i Nature :

• Forskerne målte stærkt polariseret røntgenstråling – polarisationsgraden var næsten tre gange højere, end hvad man kan forklare med almindelige plasmaprocesser alene .
• Polarisationsvinklen viste jævne, sammenhængende variationer i takt med magnetarens rotation, hvilket præcist matcher det signal, vacuum birefringens forventes at give i en magnetars magnetosfære .
• Mønsteret passer med QED's forudsigelse om, at fotoner i vacuum nær et magnetfelt på ca. 10¹⁴–10¹⁵ Gauss oplever et polarisationsafhængigt brydningsindeks – så tomt rum opfører sig som en krystal .
• Holdet understreger, at signalet er det hidtil stærkeste observationelle bevis for vacuum birefringens, men at det er konsistent med snarere end et endegyldigt bevis på effekten .

Forbehold: Fortolkningen er fortsat genstand for aktiv videnskabelig debat. Alternative modeller for magnetosfæren undersøges stadig .