I stedet for en én-størrelse-passer-alle-tilgang identificerede ICR-teamet specifikke biologiske markører, der kan forudsige, hvilke tumorer der med størst sandsynlighed vil reagere på behandling med ROCK-hæmmere .
På tværs af alle tumorformer viste celler, der var mere følsomme over for ROCK-hæmmere, også højere aktivitet i gener, der styrer celleidentitet og celledeling, hvilket giver en bredere signatur til patientudvælgelse .
Forskningen fulgte en stringent valideringsproces i flere trin. Holdet analyserede først en stor database over lægemiddelfølsomhed for at afdække sammenhænge mellem respons på ROCK-hæmmere og specifikke genetiske og cellulære træk. Derefter bekræftede de mønstrene gennem direkte laboratorieforsøg på patienttumorprøver og i studier med musemodeller .
Fordi ROCK-hæmmere som fasudil, netarsudil og ripasudil allerede er godkendt til behandling af grøn stær og har en veldokumenteret sikkerhedsprofil , kan genanvendelsen fremskynde adgangen for kræftpatienter dramatisk. Lægemidlerne kan springe store dele af den tidlige toksicitets- og sikkerhedstestning over, som nye forbindelser normalt kræver .
Fremtidsvisionen er en biopsibaseret test: ved at analysere en patients tumor for markører som E-Cadherin-fejl, afrundet celleform kombineret med høj NFKB-aktivitet eller specifikke genforandringer, kan man hurtigt afgøre, om patienten sandsynligvis vil have gavn af behandling med ROCK-hæmmere .
Studiet, som ICR beskriver som et 'fundament' for præcisionsgenanvendelse, har en klar køreplan. Førsteforfatter Dr. Jaume Barcelo (nu ved Barts Cancer Institute) udtalte, at det næste skridt er at teste ROCK-hæmmere i kombination med andre eksisterende behandlinger for at maksimere patientudbyttet. Holdet sigter mod at gå videre til kliniske forsøg i den nærmeste fremtid .