Kina overhalede USA i forskningsinvesteringer i 2024 – her er de afgørende tal

OECD's data, der justerer for forskelle i købekraft (PPP – purchasing power parity), viser det samme billede. Den justering er standarden for internationale sammenligninger, fordi den tager højde for, at forskning koster forskelligt i forskellige økonomier:

• Kina: 1,028–1,03 billioner dollars i bruttoudgifter til R&D (GERD) i 2024
• USA: 1,009–1,01 billioner dollars i samme periode
• Globale R&D-udgifter i alt: 3,48 billioner dollars

Tilsammen står Kina (30 procent) og USA (29 procent) for 59 procent af verdens samlede forskningsinvesteringer .

Vigtig metodebemærkning: På en nominel valutakurs-basis (uden PPP-justering) fører USA stadig. Men både OECD og NSB bruger PPP som standardmetode, fordi det giver et mere retvisende billede af den reelle forskningsindsats .

Hvorfor overhalede Kina USA?

Vedvarende tocifret vækst. Kina øgede sine R&D-udgifter med 13,1 procent i 2024 – næsten dobbelt så meget som USAs 6,7 procent. I over et årti har Kina løftet sine forskningsinvesteringer med omkring 10 procent årligt, langt mere end USA .

Virksomhederne trækker læsset. MEXT-rapporten fremhæver, at det især er erhvervslivets investeringer, der driver udviklingen. Kinesiske virksomheder øgede deres R&D-budgetter med 13 procent til 75,4 billioner yen, med computere, elektronik og optiske produkter som de største vækstområder .

Målrettet industripolitik og talenttiltrækning. OECD og NSB peger på årtiers statslige investeringer, strategier som "Made in China 2025" og en aggressiv rekruttering af forskertalenter som afgørende faktorer .

Forspring i flere højteknologisektorer. Kinesiske virksomheder investerer allerede mere i R&D end amerikanske i fire ud af ni avancerede teknologisektorer, målt i forhold til virksomhedernes størrelse. Undtager man software og biopharma, er kinesiske virksomheders lønjusterede R&D i syv avancerede industrier 6 procent højere end de amerikanske .

Hvad betyder det?

Kvantitet vs. kvalitet. Selvom Kina fører i samlede investeringer, har USA fortsat et solidt forspring i forskningskvalitet, andelen af grundforskning, højt citerede artikler og Nobelpris-niveau. NSB understreger, at USAs styrker "består", selvom Kinas momentum vokser .

Fra laboratorie til marked. Kina er ved at lukke det traditionelle hul mellem forskningsresultater og kommerciel anvendelse – længe anset som en svaghed i det kinesiske innovationssystem .

Politisk reaktion i USA. Over 3.300 amerikanske forskere har opfordret Kongressen til at øge de føderale R&D-bevillinger for at bevare konkurrenceevnen. OECD- og NSB-rapporterne har genstartet debatten om blandt andet CHIPS and Science Act og den bredere innovationspolitik .

Strategisk teknologiførerskab. Kina fører nu på centrale indikatorer som AI-patenter (82.708 internationale patentfamilier i 2024, flest i verden) og patenter inden for kvanteinformationsteknologi (4.319 sager mod USAs 812) .

Forbehold og nuancer

Kinas forskningsintensitet (R&D som andel af BNP) ligger stadig under USAs. Kina rapporterede en intensitet på 2,69 procent af BNP i 2024 , hvilket er lavere end den amerikanske. USA fører også fortsat på nominelle (ikke-PPP-justerede) udgifter, i grundforskningsbevillinger og i videnskabelig gennemslagskraft .

Japans rapport er en væsentlig symbolsk og kvantitativ milepæl, men som NSB og andre påpeger, betyder den ikke et komplet magtskifte i videnskabeligt lederskab. Samlede investeringer er kun én dimension – forskningskvalitet, talenttæthed og institutionelle styrker ligger stadig i høj grad hos USA.