Oliemarkedet i vild svingning: Hormuz-håb og skuffende jobtal kæmper om retningen

5.-6. august: Olie stiger delvist på tvivl. Brent steg 9 cent den 5. august, da investorer afvejede genoplivede forventninger mod vedvarende usikkerhed . Opturen accelererede den 6. august, da Irans semi-officielle Fars-nyhedsbureau rapporterede, at et parlamentsmedlem hævdede, at en hemmelig tillægsaftale ville udelukke amerikanske og israelske skibe fra strædet . Brent steg 3,04 dollar, eller 3,83%, til 82,49 dollar, da markedet prissatte risikoen for et aftalekollaps .

7. august: Svag jobrapport lægger pres på efterspørgselssiden. Det amerikanske arbejdsministerium (Bureau of Labor Statistics) rapporterede, at antallet af nye job uden for landbruget (nonfarm payrolls) uventet faldt med 23.000 i juli, hvilket overraskede økonomer, der havde forventet en stigning på 80.000 . Jobvæksten for maj og juni blev nedjusteret med i alt 103.000 . Arbejdsløsheden faldt til 4,1%, men kun fordi arbejdsstyrkens deltagelse faldt til sit laveste niveau siden februar 2021, da folk forlod arbejdsmarkedet .

Trods det dystre økonomiske signal steg Brent stadig 1,06 dollar til 83,55 dollar fredag, drevet af vedvarende usikkerhed om Hormuz-forhandlingerne . For ugen som helhed var råolien dog på vej mod et tab på mere end 8% .

Obligationsrenter reagerede på jobdata, ikke på Hormuz. Den svage jobrapport reducerede markant markedets forventninger om, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) ville hæve renten på sit septembermøde . Dette pressede obligationsrenterne lavere, da chancen for en renteforhøjelse blev mindre .

Rammerne for Iran-Oman-aftalen tager form

Efter fem måneders konflikt, der effektivt lukkede Hormuz-strædet – en vandvej, der normalt transporterer omkring en femtedel af verdens råolie – er en foreslået bilateral aftale mellem Iran og Oman ved at tage form.

Kernestruktur. Den foreslåede aftale vil give Iran kontrol over skibe, der sejler ind i Den Persiske Golf gennem en enkelt ny rute, der passerer gennem iransk territorialfarvand, mens en udgående bane kontrolleres af Oman . Dette erstatter midlertidige nordlige og sydlige ruter, der har været i brug under konflikten . En højtstående iransk diplomat sagde, at arrangementet er tiltænkt at vare to til fire måneder , mens en amerikansk embedsmand sagde, at det ville være begrænset til 60 dage for at give mulighed for at arbejde på en langsigtet aftale .

Gebyrer. Oman har forelagt Iran en Golf-støttet plan om frivillige gebyrer for brug af strædet, en indrømmelse til Teherans krav om kompensation uden at udløse en formel 'told', der ville blive set som illegitim . Ifølge udkastet kan lastskibe blive pålagt gebyrer .

Status. Iran og Oman er blevet enige om de geografiske koordinater for skibsruten . Irans udenrigsministeriums talsmand sagde, at en fælles meddelelse er ved at blive færdiggjort, 'forudsat at visse tredjeparter ikke blander sig' . En højtstående embedsmand fra Golfen ansatte chancen for en aftale inden fredag den 7. august til '50-50' . Den 7. august sagde en talsmand for det iranske parlaments nationale sikkerhedsudvalg, at den overordnede ramme var færdiggjort, men krævede godkendelse på 'højere niveauer' .

Tilbageværende stridspunkter

• Adgang for amerikanske og israelske skibe. En rapport fra Irans Fars-nyhedsbureau, der citerede et parlamentsmedlem, hævdede, at en hemmelig tillægsaftale ville udelukke amerikanske og israelske fartøjer . Irans viceminister for udenrigsanliggender sagde, at en aftale med Oman 'stadig ikke automatisk ville åbne vandvejen', og at USA må opfylde yderligere betingelser . USA ville næsten helt sikkert afvise et forbud mod sine skibe. Dette er fortsat den største forhindring.
• Iran benægter direkte samtaler med USA. Teheran insisterer på, at de kun forhandler med Oman, mens amerikanske embedsmænd, herunder Trump og Rubio, har hævdet fremskridt i direkte samtaler, hvilket skaber et troværdighedsproblem .
• Tredjepartsindblanding. At Irans udenrigsministerium betinger meddelelsen af, at ingen navngivne tredjeparter blander sig, signalerer potentielle spoilers, muligvis Israel eller hårdlinere i Iran .
• Sammenhæng med bredere våbenhvile. Hormuz-aftalen ses som en mulig vej til en bredere våbenhvile mellem USA og Iran, men ingen omfattende aftale er på plads .

Risici, der kan vende markedsbevægelserne

• Aftalekollaps. Hvis aftalen falder fra hinanden – på grund af forbuddet mod amerikanske/israelske skibe, afvisning fra iranske hårdlinere eller ekstern indblanding – vil oliepriserne sandsynligvis stige kraftigt. En højtstående embedsmand fra Golfen ansatte chancen til kun 50-50 .
• Houthi-angreb. Houthi-bevægelsen hævdede at have angrebet en saudiarabisk olietanker den 5. august, og droneangreb reducerede CPC's olielastninger i juli med en femtedel, hvilket viser, at selvom Hormuz-aftaler skrider frem, fortsætter bredere konflikter .
• Lang genopretningstid. Det amerikanske energiministeriums informationsadministration (EIA) har advaret om, at fuld genoprettelse af oliegennemstrømningen vil tage måneder, selv efter at en aftale er underskrevet, hvilket betyder, at forsyningsspændingen fortsætter .
• Svækkelse på efterspørgselssiden. Den uventet svage jobrapport signalerer en aftagende amerikansk økonomi, hvilket kan reducere olieefterspørgslen og lægge nedadgående pres på priserne, hvilket komplicerer ethvert udbudsdrevet opsving .
• Goldmans interval. Goldman Sachs ser Brent i et interval på 80-90 dollar per tønde, indtil der enten kommer klarhed om Irans aftale, eller der sker betydelig eskalering – hvilket betyder, at de nuværende priser er yderst ustabile og binære .