USA solgte euro for at redde yenen – og brød en 70 år gammel norm med ECB

Interventionsbeløb

Japan brugte anslået 36,58 milliarder dollars den 31. juli, den anden dag i en to-dages kampagne. Dagen før, den 30. juli, brugte Japan cirka 58,97 milliarder dollars, hvilket bragte det samlede beløb over to dage op på cirka 95,5 milliarder dollars . USA bidrog med anslået 5–10 milliarder dollars gennem New York Fed, som udførte handlen via private banker, herunder Goldman Sachs og Morgan Stanley .

Markedspåvirkning

Før interventionen var USD/JPY faldet til intervallet 163–164, nær 40-års lavpunkter . Umiddelbart efter operationen den 31. juli faldt dollar-yen-kursen med omkring seks yen på cirka en time og landede nær 157 – en svingning på omkring 4 % . Men den 7. august havde yenen mistet omkring halvdelen af sine gevinster og handlede omkring 158,45, efterhånden som markederne fordøjede interventionens bæredygtighed .

Begrundelse for at bruge euro

USA solgte euro i stedet for dollars for at undgå at komme i konflikt med finansminister Scott Bessents officielle stærk-dollar-politik. At sælge dollars direkte for at købe yen ville være blevet opfattet som en de facto svækkelse af dollaren – noget Bessent offentligt har forpligtet sig til at undgå. Ved at sælge euro kunne USA støtte yenen uden at underminere dollarens officielle position . Bessent beskrev manøvren som et ”taktisk valutaspil” .

Manglende koordinering med ECB

I et markant brud med efterkrigstidens normer om forudgående konsultation mellem vestlige monetære myndigheder informerede USA ikke ECB, før handlen blev gennemført. New York Fed solgte euro for at købe yen den 31. juli, og ECB blev først underrettet, efter transaktionen var afsluttet . ECB-chef Christine Lagarde og finansminister Bessent talte først om interventionen dagen efter, den 1. august .

ECB's reaktion

Ledende ECB-embedsmænd beskrev USA's ensidige salg af euro uden forudgående varsel som et "enestående brud" på de langvarige konventioner mellem vestlige centralbanker . Nogle ECB-kilder blev rapporteret at være ”forbløffede” og følte sig ”forrådt” af manglen på konsultation, idet de så det som en krænkelse af de tillidsbaserede normer, der har præget transatlantiske monetære relationer siden Bretton Woods-æraen .

BlackRocks vurdering

BlackRock vurderede, at USA's salg af euro for yen uden at advare europæiske beslutningstagere øger de geopolitiske risici og yderligere dæmper interessen for længerevarende statsobligationer. Kapitalforvalteren bemærkede, at selvom yen-interventionen sandsynligvis ikke direkte skader europæiske statsobligationer, undergraver overraskelsesmanøvren den transatlantiske finansielle koordinering i en tid med forhøjede geopolitiske spændinger. James Turner, BlackRocks chef for global renteindkomst i EMEA, sagde, at overraskelsesmanøvren viser, at landene bliver ”lidt mindre samarbejdsvillige” .

Klar til at intervenere igen

Japan har bekræftet, at man ”ikke vil tøve med at tage yderligere skridt,” og Finansministeriet har udtrykkeligt erklæret sig klar til yderligere interventioner . Den amerikanske statskasse informerede bankerne før operationen den 31. juli om, at de skulle ”være klar til fremtidig handling” med hensyn til mulig yen-intervention . Bessent udtalte offentligt, at USA støttede Japans træk, fordi en stabil yen er afgørende for regional handel og finansiel stabilitet, og advarede om, at yderligere yen-svækkelse kunne presse andre asiatiske valutaer og bidrage til konkurrencedygtige devalueringer .