Japans finansministerium købte yen i koordination med USA's finansministerium den 31. juli 2026 (amerikansk østkysttid) . Yenen havde været under konstant pres og var faldet til cirka 164 per dollar – et niveau, der ikke var set i omkring 40 år, siden slutningen af 1986 . Operationen blev officielt annonceret den 3. august 2026 af Katayama og Bessent, hvilket gjorde det til det første koordinerede amerikansk-japanske valuta indgreb siden 2011 og det første koordinerede opkøb af yen siden 1998 .
Begge regeringer signalerede en fast vilje til yderligere handling, hvis det spekulative pres vender tilbage.
Washingtons deltagelse var drevet af flere sammenhængende bekymringer:
Indgrebet var betydeligt. Dollaren faldt med op til 3% til 158,34 yen den 30. juli, hvilket gav yenen sin største dagsstigning siden 2022 . Den 3. august lå yenen under 157 per dollar, godt over de nylige lavpunkter på 164 . Analytikere vurderede, at operationen havde skabt et de facto støtteniveau omkring 160 per dollar, hvilket sendte et klart signal til markedet om, at myndighederne ville forsvare denne grænse.
Den 5.-6. august reviderede Bank of America kraftigt sin prognose for USD/JPY ved årets udgang og sænkede den til 149 per dollar fra 152, hvilket svarer til en styrkelse af yenen på cirka 6% fra omkring 158. Revisionen skyldtes det koordinerede indgreb og forventninger om en renteforhøjelse fra Bank of Japan i september som vigtige støttefaktorer . Banken bemærkede, at USA's deltagelse i operationen havde fjernet den "ultimative begrænsning" for Japans interventionskapacitet .
Begge regeringer gentog, at valutakurser bør afspejle fundamentale forhold frem for spekulativ handel. Japans finansministerium udtalte, at den fælles handling "modvirkede overdreven volatilitet og uordnede bevægelser i valutaen" . Katayama havde i uger advaret om, at Tokyo var klar til at handle mod spekulative bevægelser , og Bessent sagde, at indgreb "kan sende et stærkt signal til markederne" om tolerancegrænserne .
På trods af yenens kraftige stigning var investorerne fortsat forsigtige med, om fremgangen kunne opretholdes. Analytikere påpegede, at indgrebets effekt kunne aftage uden opfølgning, og yenens retning forbliver følsom over for signaler fra Bank of Japan og den globale risikovillighed . Den koordinerede handling forværrede også et eksisterende dilemma for Bank of Japan, da aggressiv støtte til yenen komplicerer dens normalisering af pengepolitikken .
Dette indgreb markerede et historisk vendepunkt i det amerikansk-japanske valutasamarbejde: