»Heatflation« presser fødevarepriserne op i Sydkorea og Europa

For mange større afgrøder begynder udbyttet at falde ved temperaturer over 30 °C. Husdyr – især svin og fjerkræ – bliver stressede allerede ved lavere temperaturer. Det kan give langsommere vækst, lavere mælkeydelse og i alvorlige tilfælde organsvigt .

Havet rammes også. Marine hedebølger kan reducere mængden af opløst ilt i vandet, så fisk får vanskeligt ved at trække vejret og i værste fald får hjertesvigt . Når produktionen falder, mens efterspørgslen består, stiger priserne – ofte med forsinkelse, fordi effekten bevæger sig gennem lagerbeholdninger, transport og forarbejdning.

Sydkorea: Grøntsager er steget med over 100 procent

Sydkorea oplever i øjeblikket en rekordvarme med temperaturer, der føles som næsten 40 °C . På supermarkedernes hylder kan konsekvenserne mærkes med det samme:

• Agurker, der kostede under 300 won stykket i slutningen af juni, sælges nu for 900 won – en tredobling på omkring halvanden måned .
• Auberginer er steget 218 procent på månedsbasis, mens squash er steget 112 procent .
• Priserne på spinat, radiser, kinakål og gulerødder er også gået kraftigt op, fordi den vedvarende varme har hæmmet planternes vækst .
• Højere havtemperaturer har udløst omfattende dødsfald blandt opdrættede fladfisk og kan true forsyningen af frisk fisk til blandt andet sashimi .
• Hundredtusindvis af husdyr og andre landbrugsdyr er døde som følge af varmestress .

»Heatflation« er nu blevet et fast begreb i sydkoreanske medier og i den offentlige debat . Regeringens rabatordninger og øgede import af landbrugsvarer har indtil videre dæmpet noget af presset på den samlede inflation, men de kan ikke genoprette afgrøder, fisk eller husdyr, der allerede er gået tabt.

Europa: 10 millioner ton korn ødelagt

Europa blev ramt af en alvorlig hedebølge i juni 2026. Ifølge Coceral, den europæiske brancheorganisation for handel med korn og oliefrø, ødelagde varmen anslået 10 millioner ton hvede, byg, majs og havre. Landmændenes tabte indtægter vurderes til omkring 2 milliarder euro .

Den samlede høst i EU’s 27 medlemslande og Storbritannien ventes nu at blive 9 millioner ton mindre end forventet før hedebølgen. Det vil i så fald være den mindste høst siden 2018 .

Den Europæiske Centralbank, ECB, har tidligere forsøgt at måle, hvor hurtigt ekstrem varme slår igennem på fødevarepriserne. ECB’s forskning viser, at den ekstreme sommervarme i 2022 alene løftede fødevareinflationen i Europa med 0,67 procentpoint. Banken vurderer samtidig, at en tilsvarende vejrhændelse i 2035 kan få en 50 procent større effekt på grund af den fortsatte opvarmning .

Fødevareinflationen i euroområdet var i gennemsnit 2,9 procent i 2025 – fortsat over det langsigtede gennemsnit på 2,2 procent før pandemien . Oxford Economics vurderer, ifølge analyser omtalt af Forbes og Euronews, at årets europæiske hedebølger kan blive en stærkere drivkraft for fødevarepriserne næste år end krigen, som analysen henviser til konflikten i Iran . I et grundscenarie ventes fødevareinflationen i euroområdet at stige fra 1,5 procent i juni 2026 til omkring 3 procent i 2027 .

Derfor holder økonomerne øje med El Niño

Den aktuelle varme kommer samtidig med et El Niño-fænomen, der opstod i maj eller juni 2026 og af nogle forskere omtales som et »Super El Niño«. USA’s Climate Prediction Center vurderer sandsynligheden for, at fænomenet udvikler sig til et meget kraftigt eller »super« El Niño inden årets udgang, til 81 procent . Det ventes at toppe over den nordlige halvkugles vinter og kan fortsætte ind i 2027 .

El Niño ændrer temperaturer og nedbørsmønstre på tværs af kloden. Det kan betyde tørke nogle steder, kraftig regn andre steder og øget risiko for hedebølger i udsatte landbrugsområder.

Flere institutioner har advaret om konsekvenserne:

• JPMorgan vurderer, at kombinationen af El Niño og højere oliepriser kan lægge 0,3 procentpoint til den globale inflation i 2027, med de største konsekvenser for vækstøkonomier .
• Allianz henviser til IMF-estimater, ifølge hvilke et normalt El Niño-fænomen typisk løfter globale råvarepriser på fødevarer med omkring 5 procent inden for et år .
• ECB har tidligere vurderet, at et kraftigt El Niño kan løfte priserne på fødevareråvarer med op til 9 procent. Sojabønner kan blive blandt de hårdest ramte .
• FN’s World Food Programme forudser, at næsten 49 millioner ekstra mennesker kan blive ramt af akut fødevareusikkerhed ved udgangen af 2027. Centralamerika og det sydlige Afrika ventes at blive blandt de hårdest ramte regioner .
• FAO advarede 5. august 2026 om, at verden står på tærsklen til en ny bølge af fødevareinflation, hvor krigene i Iran og Ukraine kombineret med El Niño kan skabe en »perfekt storm« af højere omkostninger .
• Verdensbanken forventer en stigning på 2,5 procent i sit globale indeks for fødevareråvarepriser i 2026 og understreger, at risiciene primært peger opad. El Niño, dyrere energi og gødning samt mulige handelsrestriktioner kan presse priserne yderligere .
• Schroders’ cheføkonom for global økonomi, David Rees, har advaret om, at et meget kraftigt El Niño kan betyde en fordobling af den globale fødevareinflation .
• Økonomer, der har skrevet i The Guardian, vurderer, at det aktuelle »super« El Niño kan udløse et alvorligt globalt prischok, der varer ind i 2028 – særligt fordi det falder sammen med krigen i Iran og konflikten i Ukraine .

Når flere chok rammer samtidig

Det, der gør situationen særlig risikabel, er ikke ét enkelt vejrfænomen, men at flere problemer lægger sig oven på hinanden. El Niño kommer efter kraftige udsving i energi- og gødningspriserne, som allerede er blevet forværret af krigene i Iran og Ukraine.

FAO’s cheføkonom, Máximo Torero, har beskrevet kombinationen af krig og El Niño som en »perfekt storm« . Samtidig kan vækstøkonomier i Latinamerika, Afrika og Asien blive ramt af højere olieimport, pressede forsyningskæder og mere ustadigt vejr . Husholdninger i disse lande bruger ofte en større del af deres indkomst på mad, hvilket gør dem særligt sårbare over for prisstigninger .

Verdensbanken peger desuden på stigende energipriser, dyrere gødning, øget efterspørgsel efter biobrændstoffer og mulige handelsbegrænsninger som yderligere risici . En rapport fra Schroders oplyser, at over halvdelen af USA var ramt af tørke ved udgangen af maj 2026, og at omkring 250 millioner acres landbrugsareal var berørt .

Hvis El Niño fortsætter, kan risproduktionen i udsatte områder falde med 20-50 procent. Sydasien, det sydlige Afrika og dele af Østasien er blandt de mest eksponerede regioner .

Konklusion: Varmen er allerede blevet en prisfaktor

»Heatflation« er ikke længere et teoretisk begreb. I Sydkorea kan forbrugerne allerede se effekten på priserne på grøntsager og fisk, mens den europæiske høst er blevet reduceret efter en ødelæggende hedebølge.

Den næste store usikkerhed er, hvor kraftigt El Niño udvikler sig. Hvis fænomenet bliver så stærkt som nogle prognoser antyder, kan det forstærke presset fra energipriser, gødning, krig og svækkede forsyningskæder. Derfor advarer både økonomer og FN-organisationer om, at den globale fødevareinflation kan accelerere fra slutningen af 2026 og fortsætte ind i 2028 – med de alvorligste konsekvenser for verdens mest udsatte befolkningsgrupper.