Stigningen skyldes især investeringer i AI-datacentre, avancerede servere og netværksudstyr. De fysiske aktiver er nu på niveau med – og i enkelte tilfælde større end – aktiverne hos store internationale olieselskaber .
Det siger noget om størrelsen på den igangværende infrastrukturudbygning: AI-boomet handler ikke kun om modeller og software, men om enorme mængder strøm, chips, bygninger og kølekapacitet.
Tempoet i investeringerne er endnu mere opsigtsvækkende end den samlede aktivmasse.
Amazon står til at føre an med omkring 200 milliarder dollar, mens Microsoft ligger nær 190 milliarder dollar. Alphabet har meldt en ramme på 175-205 milliarder dollar ud, og Meta forventer at bruge 115-135 milliarder dollar .
Med Oracle medregnet vurderer CreditSights, at de fem største hyperscalere – store cloud- og datacenteroperatører – samlet vil bruge omkring 750 milliarder dollar i 2026. Det vil være en stigning på 67 procent og det tredje år i træk med vækst på over 60 procent .
På længere sigt har Goldman Sachs anslået, at hyperscaler-selskaberne kan bruge 5,3 billioner dollar på anlægsinvesteringer fra regnskabsåret 2025 til 2030 . Bloomberg har samtidig opgjort de fire største selskabers samlede fremtidige tilsagn til næsten 2,4 billioner dollar på leasing, bygninger, energi og udstyr .
En gennemgang af amerikanske SEC-indberetninger fra Nikkei Asia peger på, at Alphabet, Amazon, Microsoft, Meta og Oracle tilsammen har 1,65 billioner dollar i forpligtelser uden for balancen. Det drejer sig primært om leasing af datacentre og langsigtede aftaler om køb af udstyr og kapacitet .
Forpligtelserne er ikke nødvendigvis skjulte i juridisk forstand. De fremgår typisk af noter til kvartalsregnskaberne, men de indgår ikke som almindelig gæld i de mest fremtrædende nøgletal. Det gør dem lettere at overse, når investorer sammenligner selskabernes balance og gældsgrad .
De vigtigste tal er:
Kritikere som teknologikommentatoren Ed Zitron har kaldt omfanget for en ”corporate scandal” . Det er dog vigtigt at skelne mellem en regnskabsmæssig forpligtelse og et traditionelt lån: Aftalerne er lovlige efter amerikanske regnskabsregler, fordi de handler om fremtidige kontraktlige betalinger, som endnu ikke er indregnet som balancemæssige gældsforpligtelser .
Den store udfordring for resultatopgørelserne er, at kontantudgiften kommer først, mens omkostningen fordeles over flere år gennem afskrivninger.
De fire hyperscalere købte materielle aktiver for 433,9 milliarder dollar i de fire kvartaler frem til marts 2026, men rapporterede kun omkring 149 milliarder dollar i afskrivninger i samme periode . Det betyder, at resultatopgørelserne kun har medtaget en del af omkostningen ved det enorme byggeprogram.
En separat analyse vurderer, at de fem største hyperscalere i 2026 vil bruge omkring 760 milliarder dollar på AI-infrastruktur, men kun bogføre cirka 211 milliarder dollar i afskrivninger. Det efterlader omtrent 549 milliarder dollar i udskudte omkostninger, som kan ramme indtjeningen i 2027-2029 .
Servere afskrives typisk over fire til seks år, mens bygninger har langt længere levetider. Derfor kan den samme investering først belaste pengestrømmen kraftigt og derefter gradvist presse driftsresultatet i flere år .
Som en analytiker formulerede det: ”Pengene forlod virksomheden for måneder siden. Omkostningen rammer indtjeningen i slowmotion, fordelt over udstyrets forventede levetid” .
Der er dog også et positivt signal. Bloomberg rapporterede i juni 2026, at det globale AI-salg uden for Kina nåede 25 milliarder dollar i første kvartal 2026. Det oversteg branchens anslåede afskrivninger på 21 milliarder dollar for andet kvartal i træk . Det tyder på, at AI-indtægterne i det mindste begynder at kunne dække afskrivningsbyrden.
AI-udbygningen er allerede begyndt at ændre de klassiske finansielle nøgletal.
Den samlede frie pengestrøm hos de fire største selskaber var tæt på nul midt i 2026. Med andre ord brugte de tilsammen stort set alle pengene fra driften – og mere til – på anlægsinvesteringer .
Alphabet gik i andet kvartal 2026 for første gang i negativ fri pengestrøm. Selskabets AI-relaterede anlægsinvesteringer blev fordoblet til 44,9 milliarder dollar i kvartalet, hvilket oversteg de 39,1 milliarder dollar, som virksomheden genererede fra driften .
Microsoft forsøger samtidig at overbevise markedet om, at investeringsfasen kan vendes til stærk pengestrøm. Azure-omsætningen har passeret 100 milliarder dollar årligt, og selskabet forventer positiv fri pengestrøm i regnskabsåret 2027 .
Wall Street er stadig overvejende positiv over for AI, men forventningerne til investeringstempoet er begyndt at ændre sig.
UBS vurderer, at væksten i hyperscalernes anlægsinvesteringer kan falde fra 76 procent i 2026 til 25 procent i 2027 og blot 6 procent i 2028 . Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at investeringerne stopper, men det kan indikere, at den nuværende eksponentielle vækst ikke kan fortsætte ubegrænset.
Samtidig mener Morgan Stanley, at markedets opjusterede konsensus for cloud-investeringer i 2027 stadig ligger omkring 200 milliarder dollar for lavt. Konsensusestimatet var allerede blevet hævet med 170 milliarder dollar på ét kvartal efter de stærke regnskaber for andet kvartal .
Det skaber et dilemma: Hvis selskaberne investerer mindre end forventet, kan de miste kapacitet i en tid, hvor efterspørgslen efter AI-tjenester vokser. Hvis de investerer mere, stiger presset på pengestrømmen, gældsforpligtelserne og de fremtidige afskrivninger.
Tilhængerne af Big Techs strategi peger på, at AI-salget nu overstiger branchens afskrivninger for andet kvartal i træk . Selskaberne argumenterer desuden for, at de fortsat befinder sig i en kapacitetsbegrænset vækstfase, som mindst fortsætter gennem 2027 .
Hvis efterspørgslen holder sig høj, kan datacentre og AI-chips gradvist blive udnyttet mere effektivt. Det vil give plads til højere omsætning, mens de faste omkostninger fordeles på flere kunder og tjenester.
Skeptikerne peger på, at afskrivningsmuren først for alvor bliver synlig i de kommende år. Dagens investeringer bliver morgendagens omkostninger, uanset om AI-indtægterne vokser efter planen eller ej .
De 1,65 billioner dollar i forpligtelser uden for balancen betyder desuden, at selskabernes samlede økonomiske eksponering er væsentligt større end de rapporterede gældstal antyder . Når den frie pengestrøm allerede er tæt på nul, er der mindre sikkerhedsmargin, hvis AI-væksten skuffer .
De fleste banker og børsmæglere er fortsat optimistiske, men flere investorer positionerer sig nu efter en opbremsning i investeringstempoet .
Den centrale test bliver, om AI kan generere et afkast, der står mål med mindst 5,3 billioner dollar i forventede anlægsinvesteringer frem mod 2030 . Indtil videre vokser både indtægterne og investeringerne hurtigt. Men regningen for datacentre, strøm, servere og leasingaftaler er allerede skrevet under på.
Det er derfor ikke længere nok at spørge, hvor stort AI-markedet bliver. Investorerne skal også vide, om markedet bliver stort nok – og hurtigt nok – til at betale for den infrastruktur, Big Tech bygger i dag.