Klimaforandringer gjorde Spaniens ekstreme brandvejr 20 gange mere sandsynligt

Sådan målte forskerne brandfaren

WWA-forskerne brugte målet Daily Severity Rating (DSR). Det samler oplysninger om temperatur, luftfugtighed, vindhastighed og tørke for at vurdere, hvor vanskeligt et brand er at bekæmpe, når det først er opstået .

I stedet for at køre store ensembler af klimamodeller analyserede forskerne historiske vejrobservationer fra den syvdagesperiode, hvor DSR var højest i hver af de berørte regioner . På den måde kunne de beregne, hvor meget mere sandsynligt et tilsvarende ekstremt brandvejr er blevet i et nutidigt klima, der er omkring 1,4 °C varmere end før industrialiseringen .

Analysen peger også på en særlig farlig kombination: En våd vinter efterfulgt af et usædvanligt tørt og varmt forår skabte en overflod af vegetation. Da vegetationen senere tørrede ud, blev landskabet nærmest en ”brændstofbombe” . Forskerne beskriver denne hurtige vekslen mellem vådt og tørt vejr som ”weather whiplash” – et vejrmønster, der bliver mere almindeligt i takt med opvarmningen .

En brandsæson i historisk skala

Tallene viser omfanget af katastrofen. Data fra EU’s European Forest Fire Information System (EFFIS) viste, at cirka 434.976 hektar var brændt i EU ved udgangen af juli, med Spanien og Frankrig blandt de hårdest ramte lande . I begyndelsen af august lød nogle opgørelser på mere end 500.000 hektar .

Brandvejret i EU fra årets begyndelse var 43 procent mere alvorligt end gennemsnittet for perioden frem til slutningen af juli i de foregående to årtier. I alt blev ødelæggelserne knyttet til omkring 1.400 brande – mere end dobbelt så mange som det historiske gennemsnit .

Brandene havde samtidig udledt omkring 18 millioner ton CO₂ ved udgangen af juli, mere end dobbelt så meget som i samme periode i 2025 . Det skaber en selvforstærkende udfordring: Brande udleder drivhusgasser, samtidig med at et varmere og tørrere klima øger risikoen for nye brande.

Regningen kan nå 19 milliarder euro

AccuWeather og Reuters, der henviste til vurderinger fra vejr- og risikoforskere, anslog de samlede økonomiske tab til 15,6-19,1 milliarder euro . Beløbet omfatter blandt andet ødelagte bygninger og infrastrukturanlæg, udgifter til brandslukning, oprydning, landbrugstab og forventede forsikringsudbetalinger .

Financial Times vurderede desuden, at genopbygningsomkostningerne i de fem hårdest ramte eurolande nåede 3,1 milliarder euro i begyndelsen af august . Frankrigs samlede tab alene kan ifølge Morningstar DBRS ende på 10-15 milliarder euro, hvor de forsikrede tab løber op i flere milliarder .

Det rejser et større spørgsmål om forsikring: Hvem skal betale, når klimarelaterede katastrofer bliver hyppigere og dyrere, og hvor længe vil private forsikringsselskaber kunne dække risikoen?

Floderne tørrede ud samtidig

Den samme varme og tørke, som gjorde landskaberne mere brandfarlige, ramte også Europas vigtigste floder. Dermed blev presset på transport, energi og industri yderligere forstærket.

Rhinen faldt ved Kaub til under 24 centimeter – det laveste niveau, siden målingerne begyndte i 1880 . Kaub er et vigtigt flaskehalsområde for skibstrafikken mod det sydlige Tyskland og Schweiz. Den lave vandstand begrænsede transporten af kul, brændstof, kemikalier og industrivarer og sendte fragtpriserne op .

Også Donau nåede historisk lave niveauer i flere lande . I Ungarn var man få millimeter fra at måtte lukke atomkraftværket Paks ned, fordi den lave vandstand truede kølingen. Værket leverer omkring 40 procent af landets elektricitet .

I Rumænien gennemførte flåden en kontrolleret sprængning for at fjerne klipper nær Bala-kanalen og sikre vandgennemstrømningen til atomkraftværket Cernavodă . Serbien måtte skære ned på produktionen af vandkraft . De lave vandstande begrænsede dermed både transport og energiproduktion, pressede energipriserne op og lagde endnu en økonomisk byrde oven på brandskaderne .

EU vil flytte fokus fra slukning til forebyggelse

Krisens omfang har sat gang i en ændring af den politiske debat. Den 6. august sagde EU’s miljøkommissær, at Kommissionen vil presse medlemslandene til at investere mere i forebyggende landskabsforvaltning .

Det kan blandt andet omfatte kontrollerede afbrændinger, udtynding af skove og genopretning af naturområder, der kan holde bedre på vandet. Målet er at mindske mængden af tørt brændstof i landskabet og gøre det lettere at begrænse brande, før de udvikler sig til megabrande .

WWA-forskerne understreger samtidig, at den langsigtede hovedløsning fortsat er at reducere udledningen fra fossile brændsler. Den globale opvarmning har allerede nået omkring 1,4 °C over det førindustrielle niveau, og den gør de varme, tørre og blæsende forhold, der driver brandene, stadig mere sandsynlige .

I det nuværende klima kan brandvejr af den intensitet, der blev registreret i 2026, forventes cirka hvert sjette år i det centrale Spanien og hvert 20. år i det sydvestlige Frankrig . Forskerne betegner begge vurderinger som konservative .

Budskabet er derfor ikke kun, at Europa skal blive bedre til at slukke brande. Kontrolleret arealforvaltning kan reducere den umiddelbare risiko, men uden en markant nedbringelse af udledningerne vil varme, tørke, brande, flaskehalse i transporten og pres på energiforsyningen fortsat kunne ramme samtidig .