Sådan gav NASA’s “Big Bang”-manøvre Voyager 2 nyt liv

Et nyt strømregnskab for Voyager 2

Voyager-sonderne får strøm fra radioisotop-termoelektriske generatorer. De producerer omkring fire watt mindre for hvert år, der går, og derfor har NASA gradvist måttet prioritere, hvilke instrumenter der skal forblive tændt .

Det afgørende greb i “Big Bang”-manøvren var, at nogle af Voyager 2’s varmelegemer holdt hele delsystemer varme – også systemer, der ikke længere var nødvendige. Ved at slukke for disse varmelegemer og i stedet varme de vigtigste komponenter op med mindre strømkrævende alternativer kunne ingeniørerne frigøre strøm til endnu et videnskabeligt instrument.

Uden omlægningen ville NASA have været nødt til at slukke for et tredje instrument inden udgangen af 2026. Så ville kun to af sondens tre tilbageværende instrumenter have været i drift .

“Big Bang” blev gennemført den 9. juli. Kommandoen slukkede blandt andet for to dedikerede varmelegemer og en digital båndoptager . Resultatet er, at alle tre tilbageværende instrumenter på Voyager 2 nu kan fortsætte i mindst ét år endnu – omtrent til midten af 2027 eller længere .

De tre instrumenter, der blev reddet

Voyager 2 har allerede fået slukket flere instrumenter som følge af den faldende strømforsyning. De tre instrumenter, der blev bevaret med den nye omlægning, er:

1. Magnetometeret (MAG) – måler magnetfelter i det interstellare rum.
2. Plasma Wave Subsystem (PWS) – registrerer plasmabølger uden for Solsystemet.
3. Cosmic Ray Subsystem (CRS) – måler kosmiske strålepartikler fra områder uden for Solsystemet.

Tilsammen udgør de menneskehedens eneste netværk af direkte måleinstrumenter i det interstellare rum. Der findes i øjeblikket ingen finansieret eller planlagt mission, som kan erstatte dem .

En manøvre uden mulighed for at trykke på fortryd

“Big Bang” var ikke en almindelig softwareopdatering, der kunne rulles tilbage, hvis noget gik galt. Det var en nøje koreograferet engangsmanøvre med betydelige risici .

• Kommandoerne var irreversible. Et radiosignal brugte omkring 17 timer på at nå Voyager 2, og det tog yderligere 17 timer, før en bekræftelse kunne nå tilbage til Jorden. Ingeniørerne kunne derfor ikke reagere i realtid på problemer .
• Temperaturen skulle holdes inden for snævre grænser. Hvis de mindre strømkrævende varmelegemer ikke kunne holde de kritiske komponenter varme nok, kunne de fryse og tage permanent skade .
• Sondens sikkerhedssystemer kunne have grebet ind. Hvis Voyager 2 registrerede en uregelmæssighed under omlægningen, kunne dens automatiske fejlbeskyttelse have slukket for flere systemer end planlagt og dermed forkortet missionens levetid .

JPL-holdet brugte måneder på at modellere og teste rækkefølgen, før den endelige kommando blev sendt af sted .

Næste skridt: Voyager 1

Voyager 1 følger allerede en lignende strategi. Den 17. april 2026 slukkede JPL for sondens Low-Energy Charged Particle-instrument, også kaldet LECP, for at frigøre strøm og købe omkring et års ekstra råderum . Dermed er Voyager 1 reduceret til tre aktive videnskabelige instrumenter: magnetometeret, Plasma Wave Subsystem og Cosmic Ray Subsystem.

“Big Bang”-ideen blev oprindeligt udviklet til begge Voyager-sonder . Efter den vellykkede gennemførelse på Voyager 2 planlægger NASA nu en tilsvarende omlægning på Voyager 1 .

Der er dog en vigtig forskel: Voyager 1 har en mindre og mere uforudsigelig strømreserve end Voyager 2. Derfor kan ingeniørerne blive nødt til at tilpasse proceduren og gennemføre yderligere beregninger, før kommandoen sendes . NASA har endnu ikke offentliggjort en præcis dato, men har oplyst, at “Big Bang”-løsningen er designet til begge sonder, og at Voyager 1 forventes at følge efter .

Hvis manøvren lykkes, kan Voyager 1’s tre tilbageværende instrumenter også fortsætte i mindst ét år længere end ellers forventet. Det kan potentielt holde begge missioner kørende endnu længere ind i 2030’erne .