Den 24. marts 2025 blev en 6-årig pige med dæknavnet "Mei" det første menneske i verden til at modtage en hjerne-rettet base-editeringsterapi . Indgrebet fandt sted på Xinhua Hospital, der er tilknyttet Shanghai Jiao Tong University School of Medicine, og blev ledet af neuroforskeren Zilong Qiu . Mei led af Snijders Blok–Campeau syndrom, en sjælden neuroudviklingsforstyrrelse forårsaget af en mutation i CHD3-genet. Tilstanden kan medføre talebesvær og intellektuel funktionsnedsættelse, men er ikke livstruende .
Mei fik indsprøjtet billioner af AAV-vira, der bar en base-editor, i rygmarvsvæsken . Hun døde syv dage senere, den 31. marts 2025 . En intern etisk komité på hospitalet fastslog, at dødsårsagen var trombotisk mikroangiopati udløst af den høje dosis AAV – en alvorlig immunreaktion, der førte til feber, nyresvigt og dødelig blodpropdannelse .
Måneder efter Meis død publicerede Qius team en artikel om det prækliniske arbejde i Nature . Artiklen afslørede ikke, at terapien var blevet testet på et menneske, og den nævnte heller ikke hendes død . Den undlod også at nævne, at Meis forældre havde betalt 860.000 dollars for at finansiere den prækliniske udvikling og behandlingen .
Ifølge en rapport i Science har familien bedt forfatterne om at trække artiklen tilbage . Nature har efterfølgende iværksat sin egen undersøgelse af artiklen .
Shanghai Jiao Tong University School of Medicine meddelte den 26. juli 2026, at det havde nedsat en særlig taskforce til at gennemføre en "omfattende undersøgelse" . De lokale myndigheder gav hospitalet en bøde på cirka 3.600 dollars for manglende tilsyn og registrering, men den ledende forsker blev ikke sanktioneret .
Separat døde et barn – rapporteret at være en lille dreng – i august 2025 efter at have modtaget en høj dosis af en eksperimentel CRISPR-genredigeringsterapi for Duchennes muskeldystrofi (DMD) . Terapien, kaldet HG302, var udviklet af det Shanghai-baserede HuidaGene Therapeutics og blev administreret systemisk via en AAV9-vektor . Forsøget, kendt som HG302-01, var et første-i-mennesket investigator-initieret forsøg .
HuidaGenes egen undersøgelse, som omfattede laboratorietests, immunologisk analyse, patologi og en obduktion, tilskrev dødsfaldet akut respiratorisk distress syndrom (ARDS) opstået i forbindelse med alvorlig komplement- og cytokinaktivering efter højdosis AAV-administration .
Drengens dødsårsag er slående lig de fatale bivirkninger, der er set i andre højdosis AAV-genterapiforsøg for DMD, herunder et udført af Pfizer . HuidaGenes administrerende direktør, Alvin Luk, havde tidligere erkendt, at andre AAV-mikro-dystrofin-forsøg havde observeret alvorlige bivirkninger, herunder dødsfald, ved høje doser .
HuidaGene vidste i januar 2026, at det havde tilstrækkelige data til fagfællebedømmelse, men det offentliggjorde først dødsfaldet den 5. august 2026 – næsten 12 måneder efter, at det fandt sted . Offentliggørelsen skete først efter pres fra journalister . Registreringen af det kliniske forsøg var stille og roligt blevet opdateret til "afsluttet" i februar 2026 .
Virksomhedens ledere, Alvin Luk (CEO) og TJ Cradick (CTO), var stille og roligt forladt deres stillinger i sommeren 2025, omkring tidspunktet for dødsfaldet . Cradick, en USA-baseret genredigeringsekspert, havde været i virksomheden i mindre end et år .
Begge forsøg udnyttede en reguleringsvej, der er unik for Kina: investigator-initiated trial (IIT) . Under Kinas såkaldte dobbeltsporede reguleringssystem kan hospitaler gennemføre tidlige fase-genterapistudier efter kun en lokal etisk gennemgang – uden nogen godkendelse fra National Medical Products Administration (NMPA), landets nationale lægemiddelstyrelse . Dette "behandlingsspor" var designet til at fremskynde innovation, men kritikere siger, at det er blevet et farligt smuthul, der omgår uafhængigt tilsyn før forsøg .
En analyse i Nature bemærkede, at disse forsøg "ledes af læge-forskere og reguleres af sundhedsmyndigheder, uden inddragelse af landets nationale lægemiddelstyrelse" . IIT-modellen i Kina er steget 11 gange fra 2015 til 2023, og IIT'er for celle- og genterapier har inkluderet over 30.000 deltagere .
Kinas statsråd vedtog en ny samlet forordning (Dekret nr. 818) i oktober 2025, med virkning fra 1. maj 2026, designet til at lukke mange af disse huller . De nye regler etablerer en samlet styringsramme for IIT'er og kræver videnskabelig gennemgang og godkendelse fra etisk komité . Ingen af de to fatale forsøg faldt dog ind under dens anvendelsesområde .
Sagerne har mødt skarp fordømmelse fra eksperter i forskningsetik.
Shi Jiayou, juraprofessor ved Renmin Universitetet i Kina, udtalte, at det at udsætte et barn med en ikke-livstruende tilstand for kendte dødelige risici er en overtrædelse af principperne om minimering af skade og sikring af kontrollabel risiko i henhold til Kinas foranstaltninger for etisk gennemgang af livsvidenskabelig og medicinsk forskning .
Yderligere etiske svigt identificeret af flere eksperter og Science/Retraction Watch-undersøgelsen inkluderer :
Kritikere hævder, at desperationen hos familier, der søger kure mod sjældne sygdomme, bliver udnyttet af et system, der prioriterer hastighed og prestige over patientsikkerhed .
Den umiddelbare konsekvens har været en tillidskrise. Afsløringerne truer med at underminere Kinas ambitiøse satsning på at blive en global leder inden for gen- og celleterapi. Nogle forskere og industriobservatører frygter, at kinesiske beslutningstagere nu vil begrænse den regulatoriske fleksibilitet, der muliggjorde den hurtige udvidelse af genterapiforsøg, hvilket potentielt kan bremse innovation .
Men som en industriobservatør bemærkede på LinkedIn, har Kinas regulatoriske fleksibilitet også været en konkurrencefordel . Den nye IIT-ramme under Dekret nr. 818 kan give en mere robust tilsynsstruktur, men arven fra disse to ikke-offentliggjorte dødsfald vil sandsynligvis forme den globale debat om, hvor meget hastighed der er risikoen værd.
To børn døde i separate kinesiske genredigeringsforsøg, og deres dødsfald blev skjult. Hovedpointen er, at regulatoriske rammer designet til at fremskynde udviklingen af livreddende terapier kan blive farligt lempelige uden obligatorisk, uafhængigt tilsyn og gennemsigtig offentliggørelse af bivirkninger. Sikkerhedsforanstaltninger, der findes i andre store forskningsøkonomier – herunder uafhængige datamonitoreringskomitéer, obligatoriske offentlige registre og central indberetning af dødsfald – var ikke på plads for disse forsøg.