Klimaforandringer fordoblede risikoen for Canadas skovbrande i 2026

WWA er et internationalt forskningssamarbejde med forskere fra blandt andet Canada, USA, Nederlandene og Storbritannien. Analysen fokuserede på brandvejret i Northwest Territories og det nordvestlige Ontario – to af de områder, der blev hårdest ramt i år .

Mekanismen er velkendt: Højere globale temperaturer som følge af udledninger fra fossile brændstoffer tørrer vegetation og jord hurtigere ud. Det skaber forhold, hvor skov og krat lettere fungerer som brændstof .

Forskerne advarer samtidig om, at endnu en opvarmning vil gøre den slags ekstreme brandsæsoner hyppigere og mere intense . Baseret alene på observationsdata forventes ekstremt brandvejr i det nuværende klima at optræde hvert andet til sjette år i Northwest Territories og hvert sjette til 15. år i Ontario. I en verden uden menneskeskabte klimaforandringer ville sådanne forhold have været langt sjældnere .

Hvad siger forskningen om påstanden om dårlig skovforvaltning?

Påstanden om, at dårlig skovforvaltning alene er skyld i brandene – en forklaring, der blandt andre er blevet fremført af USA's præsident Donald Trump – stemmer ikke med den samlede videnskabelige evidens .

Brand- og klimaforskere understreger, at skovforvaltning kan påvirke brandes udvikling lokalt, især i områder hvor skov møder bebyggelse. Men den enorme geografiske udstrækning af brandene i 2026 forklares først og fremmest af klimadrevne ekstreme vejrforhold .

De vigtigste pointer er:

• WWA-analysen undersøgte specifikt brandvejr – herunder temperatur, luftfugtighed, vind og tørke – adskilt fra forhold omkring skovforvaltning. Resultatet var, at de ekstreme vejrforhold var blevet dobbelt så sandsynlige på grund af klimaforandringer, uafhængigt af hvordan skovene blev forvaltet .
• Forskning i Canadas rekordstore brandsæson i 2023, offentliggjort i npj Climate and Atmospheric Science, viste tilsvarende, at menneskeskabte klimaforandringer mere end fordoblede sandsynligheden for store brændte arealer i det østlige og sydvestlige Canada. Den lange brandsæson blev også gjort mere end fem gange så sandsynlig .
• En attribueringsanalyse fra 2019 fandt, at over 95 % af sandsynligheden for de observerede ekstreme temperaturafvigelser i canadiske brandsæsoner kunne tilskrives menneskeskabte klimaforandringer .
• AFP's faktatjekkere fandt ingen belæg for påstande om, at brandene i 2026 var ”fremstillet” eller udelukkende skyldtes dårlig forvaltning. Forskere peger i stedet på sæsonens høje temperaturer og tørre vejr som centrale forklaringer på omfanget af brandene i den boreale skov .

Kort fortalt: Skovforvaltning kan have betydning for, hvordan en brand udvikler sig omkring et lokalsamfund. Men det ekstreme brandvejr på tværs af store dele af kontinentet – som gjorde brandene så omfattende og vanskelige at kontrollere – er primært drevet af klimaforandringer, ikke skovpolitik .

First Nations-samfund rammes hårdest

Oprindelige folk, herunder First Nations-samfund, er blevet ramt både hårdt og uforholdsmæssigt af brandene.

• Omkring 42 % af alle evakueringer på grund af skovbrande i Canada involverer First Nations-samfund, selv om oprindelige folk udgør cirka 5 % af landets befolkning . Forskellen er dokumenteret i flere offentlige og akademiske kilder, blandt andet en rapport fra Statistics Canada fra juli 2026 .
• I Ontario alene blev 13 samfund, hovedsageligt First Nations-samfund, beordret evakueret i 2026. Nogle modtog ifølge rapporter ingen officielle advarsler og måtte selv sørge for at komme væk .
• Namaygoosisagagun (Collins) First Nation i det nordlige Ontario var blandt de hårdest ramte. Huse blev ødelagt, og beboere blev tvunget på flugt. Provinsielle myndigheder oplyste, at en hurtigt fremadskridende brand sprang over naturlige brandbælter og overtog store dele af samfundet på under en time. Beboerne måtte evakuere med båd og havde kun kort tid til at få deres ejendele med .
• En rapport fra Statistics Canada, offentliggjort 28. juli 2026, konkluderede, at oprindelige folk rammes uforholdsmæssigt af evakueringer, begrænset adgang til land, langvarige mentale helbredskonsekvenser og tab af kulturelle værdier efter skovbrande .
• En rapport fra Canadas Senat fra juni 2026 fastslog, at oprindelige samfund fortsat er ”underfinansierede og tilsidesatte” i arbejdet med skovbrande, selv om de har omfattende traditionel viden om brandforvaltning. Rapporten pegede også på barrierer, der begrænser oprindelige brandfolks fulde deltagelse i indsatsen .
• Omkring 80 % af de oprindelige samfund anslås at ligge i skovområder med høj brandrisiko, hvilket forstærker udsatheden .

Konsekvenserne rammer også andre grupper hårdt. Afstand til hjælp, begrænset evakueringsinfrastruktur og nærhed til den boreale skov gør især fjerntliggende og nordlige samfund sårbare. Personer med lave indkomster og ældre mennesker har desuden øget risiko under evakueringer og perioder med røgforurening .

Et mønster, der ikke er nyt

Resultaterne fra 2026 føjer sig til en længere række undersøgelser. Et canadisk faktablad konkluderer, at klimaforandringer siden mindst 2023 har mere end fordoblet sandsynligheden for ekstremt brandvejr i det østlige Canada . Siden 2014 har World Weather Attribution gennemført over 100 attribueringsanalyser, som igen og igen har vist, hvordan menneskeskabte klimaforandringer forstærker ekstreme vejrhændelser .

For hver yderligere temperaturstigning bliver ekstreme brandsæsoner mere sandsynlige og mere intense . Videnskaben peger derfor på to parallelle behov: at begrænse udledningerne fra fossile brændstoffer, som driver opvarmningen, og at styrke beredskabet over for de brande, der allerede bliver vanskeligere at håndtere.

Den uforholdsmæssigt store belastning på First Nations-samfund understreger samtidig behovet for mere retfærdige strategier, hvor oprindelige samfund selv får en central rolle i forebyggelse, beredskab og indsats mod skovbrande .