Ruslands »menneskesafari«: Over 2.600 droneangreb mod civile i Ukraine i 2026

Ukrainske og internationale embedsmænd beskriver kampagnen som en »menneskesafari« – et udtryk, der henviser til, at små droner tilsyneladende bruges til at opspore og angribe mennesker i deres hverdag. Flere FN-undersøgelser har konkluderet, at den systematiske målretning af civile kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden, mens Kyiv nu forbereder sin første særskilte sag om netop dette .

Angrebet i Kherson: En drone forfulgte en grøntsagssælger

Den 4. august 2026 viste overvågningsoptagelser fra et marked i Kherson en russisk FPV-drone, der tilsyneladende fulgte den 52-årige grøntsagssælger Yuriy . Dronen kredsede over ham, fulgte efter ham, da han forsøgte at flygte rundt om sin varevogn, og eksploderede derefter ved siden af ham .

Yuriy overlevede, men fik flere granatsplinterskader, hjernerystelse og psykiske traumer . Fra sin hospitalsseng fortalte han: »Jeg viste dronen: Se, der er grøntsager. Men så fløj den direkte mod mig« .

Det ukrainske nationalpoliti kaldte angrebet en krigsforbrydelse. Præsident Volodymyr Zelenskyj delte optagelserne på sociale medier og beskrev dem som et eksempel på den russiske »drone-safari« mod civile . Udenrigsminister Andrij Sybiha sagde, at angrebet dokumenterer en systematisk og bevidst målretning, som vil indgå centralt i Ukraines juridiske sag .

Zaporizjzja: Droner og glidebomber rammer byens civile områder

Angrebene er også blevet kraftigt intensiveret i Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine. Ifølge lokale embedsmænd bruges både kamikazedroner og tunge glidebomber mod mål i byen – blandt andet skoler, busstoppesteder, tankstationer, markeder og boligområder. Formålet beskrives som at sprede panik og forstyrre hverdagslivet .

FPV-droner, som tidligere ikke kunne nå byen fra russiske positioner, anvendes nu inde i Zaporizjzja for første gang, samtidig med at angrebene med glidebomber bliver hyppigere . Ukrainsk efterretningstjeneste har oplyst, at russiske styrker i juni modtog en direkte ordre om markant at øge droneangrebene mod civil infrastruktur i byen .

Blandt de seneste angreb er:

• 3. august 2026: Russiske fly kastede otte kraftige glidebomber over boligområder inden for 90 minutter. Én person blev dræbt, og snesevis blev såret .
• 21. juli 2026: Et angreb med en styret bombe dræbte tre mennesker og satte syv etager i en nietagers boligblok i brand .
• 30. juni 2026: Syv glidebomber dræbte to mennesker og sårede mindst 15 .
• 20. juni 2026: Et glidebombeangreb dræbte fem mennesker og sårede 11 .

Omfanget: 2.600 angreb og næsten 1.000 dræbte

Ukraines rigsadvokat Ruslan Kravtjenko har sagt, at angrebet i Kherson var ét blandt over 2.600 russiske angreb mod civile, der er registreret siden begyndelsen af 2026. Ifølge hans oplysninger har angrebene kostet 967 civile livet .

FN's menneskerettighedsobservatører i Ukraine, HRMMU, opgjorde samtidig 1.396 dræbte civile og 7.978 sårede i årets første seks måneder. Det er en stigning på 37 procent sammenlignet med samme periode i 2025 .

Juni 2026 var den måned, hvor flest civile blev dræbt i Ukraine siden april 2022. Mindst 293 civile blev dræbt, mens 1.990 blev såret .

Stigningen i droneofre var endnu kraftigere. Fra januar til juni blev 418 mennesker dræbt og 2.437 såret i angreb med kortdistance-droner – en stigning på 65 procent sammenlignet med samme periode året før .

Ukraine forbereder sag om forbrydelser mod menneskeheden

Ukraine er ved at forberede det, landet beskriver som sin første særskilte sag om forbrydelser mod menneskeheden med fokus på Ruslands systematiske brug af droner mod civile . Sagen bygger blandt andet på tidligere undersøgelser fra FN's uafhængige undersøgelseskommission om Ukraine:

• Maj 2025: Kommissionen konkluderede, at russiske styrkers droneangreb mod civile i Kherson-regionen udgjorde drab som en forbrydelse mod menneskeheden samt krigsforbrydelser . Rapporten bar titlen »They Are Hunting Us« – »De jager os« .
• Oktober 2025: Kommissionen udvidede sine konklusioner og fastslog, at russiske myndigheder systematisk havde koordineret droneangreb for at drive civile væk fra det sydlige Ukraine. Det blev vurderet som drab og tvangsforflytning som forbrydelser mod menneskeheden samt angreb på civile som en krigsforbrydelse .
• Februar 2026: Institute for the Study of War vurderede, at Ruslands FPV-kampagne »institutionaliserer bevidst skade på civile som et formålstjenligt krigsværktøj« .

Human Rights Watch har ligeledes konkluderet, at russiske styrker tilsyneladende har begået forbrydelser mod menneskeheden i Kherson ved at angribe civile med små droner. Organisationen vurderede, at angrebene indgik i et omfattende angreb mod civilbefolkningen og så ud til at følge en russisk statslig politik .

FN-kommissionen fandt, at droneangrebene primært blev udført med det formål at sprede terror blandt civilbefolkningen og dermed i strid med international humanitær ret . Danielle Bell, der leder FN's menneskerettighedsmission i Ukraine, har sagt, at kortdistance-droner »grundlæggende ændrer civilt liv i frontlinjesamfund« .