• Tim Barrow – tidligere britisk national sikkerhedsrådgiver
• Markus Ederer – tidligere tysk statssekretær og tidligere EU-ambassadør i Rusland
• Pierre Vimont – erfaren fransk og EU-diplomat
• En unavngiven tidligere højtstående Kreml-embedsmand (navn ikke offentliggjort)

Arrangør og format

Mødet var en del af et større bagdørsinitiativ fra E3-nationerne (Storbritannien, Frankrig, Tyskland), støttet af Schweiz som værtsland. Den schweiziske regering stillede lokaler til rådighed og fungerede som facilitator . Det beskrives som et "track two"-møde (uformelt) – en udforskende diplomatisk dialog, ikke en forhandling om en endelig aftale . Både Ederer og Vimont sidder i bestyrelsen for den schweizisk-baserede organisation Centre for Humanitarian Dialogue, en konfliktløsningsorganisation .

Formål

Gruppen drøftede mulige rammer og forudsætninger, der på sigt kunne føre til formelle fredsforhandlinger, herunder potentielle territoriale og sikkerhedsmæssige ordninger .

Det parallelle Baku-spor (12.–14. juli 2026)

Et separat hemmeligt møde fandt sted i Baku, Aserbajdsjan, mellem den 12. og 14. juli 2026 mellem tidligere tyske og russiske embedsmænd .

Bekræftede deltagere

Tysk side:

• Ronald Pofalla – tidligere stabschef for kansler Angela Merkel
• Matthias Platzeck – tidligere ministerpræsident i Brandenburg

Russisk side:

• Viktor Zubkov – tidligere russisk premierminister og bestyrelsesformand i Gazprom
• Valery Fadeyev – formand for Det Russiske Præsidentielle Råd for Civilsamfund og Menneskerettigheder

Bekræftelse fra Aserbajdsjan

Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev bekræftede offentligt mødet under en fælles pressekonference med Tysklands kansler Friedrich Merz i Berlin den 21. juli 2026 . Aliyev udtalte, at Aserbajdsjan først blev opmærksom på mødet gennem medierapporter og ikke var blevet underrettet på forhånd: "Vores territorium blev brugt til et sådant møde uden vores vidende" . Han henviste til flydata som bevis for, at mødet fandt sted .

Tysk regerings holdning

Kansler Merz benægtede sin regerings involvering og sagde, at mødet var uofficielt og ikke statsautoriseret .

Ukraines reaktion

Ukraines udenrigsministeriums talsperson Heorhii Tykhyi afviste Baku-mødet som "lige så hemmeligt som det er irrelevant" og sagde, at dets betydning for den reelle fredsproces er "tæt på nul" . Den ukrainske side havde ikke godkendt nogen deltagere, og Ukraine var ikke repræsenteret ved nogen af møderne .

Status for formelle forhandlinger

• Der er i øjeblikket ingen aktive direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
• Den sidste runde af formelle fredsforhandlinger fandt sted i begyndelsen af 2025 i Saudi-Arabien, men endte uden fremskridt .
• Schweiz var vært for trilaterale USA-Ukraine-Rusland-forhandlinger i Genève i november 2025, som blev beskrevet som "produktive og meningsfulde" af USA's udenrigsminister Marco Rubio .
• Bilaterale forhandlinger i Genève i februar 2026 havde "lave forventninger" og førte ikke til noget gennembrud .

Centrale pointer

1. Fortsat bagdørsdiplomati: Begge møder viser, at europæiske magter fortsat søger indirekte kontakt med Moskva på trods af fraværet af formelle forhandlinger, og at de afprøver vandet for potentielle våbenhvilevilkår .

2. Forskellige spor: Det bredere E3+Rusland-format i Wien står i kontrast til det mere snævre Tyskland-Rusland-spor i Baku, hvilket antyder, at nogle drøftelser finder sted uden fuld koordinering med allierede .

3. Begrænset rækkevidde: Alle deltagere var tidligere embedsmænd uden regeringsmandat. Disse udforskende drøftelser har ingen bindende virkning, men fungerer som signalerende kanaler – en almindelig forløber for eventuelle officielle forhandlinger, hvis forholdene er til det .

4. Usikkerhed består: Den russiske sides specifikke forslag og graden af Kremls godkendelse af den unavngivne russiske deltager forbliver uklare. Kreml har ikke kommenteret det rapporterede Wien-møde .

Konklusion

Wien- og Baku-møderne afslører, at bagdørsdiplomatiet mellem tidligere europæiske og russiske embedsmænd er i live, selvom de formelle fredsforhandlinger er frosne. Men uden ukrainsk deltagelse eller officielle regeringsmandater er disse udforskende samtaler alene usandsynlige at føre til et gennembrud.

• Tim Barrow – tidligere britisk national sikkerhedsrådgiver
• Markus Ederer – tidligere tysk statssekretær og tidligere EU-ambassadør i Rusland
• Pierre Vimont – erfaren fransk og EU-diplomat
• En unavngiven tidligere højtstående Kreml-embedsmand (navn ikke offentliggjort)

Arrangør og format

Mødet var en del af et større bagdørsinitiativ fra E3-nationerne (Storbritannien, Frankrig, Tyskland), støttet af Schweiz som værtsland. Den schweiziske regering stillede lokaler til rådighed og fungerede som facilitator . Det beskrives som et "track two"-møde (uformelt) – en udforskende diplomatisk dialog, ikke en forhandling om en endelig aftale . Både Ederer og Vimont sidder i bestyrelsen for den schweizisk-baserede organisation Centre for Humanitarian Dialogue, en konfliktløsningsorganisation .

Formål

Gruppen drøftede mulige rammer og forudsætninger, der på sigt kunne føre til formelle fredsforhandlinger, herunder potentielle territoriale og sikkerhedsmæssige ordninger .

Det parallelle Baku-spor (12.–14. juli 2026)

Et separat hemmeligt møde fandt sted i Baku, Aserbajdsjan, mellem den 12. og 14. juli 2026 mellem tidligere tyske og russiske embedsmænd .

Bekræftede deltagere

Tysk side:

• Ronald Pofalla – tidligere stabschef for kansler Angela Merkel
• Matthias Platzeck – tidligere ministerpræsident i Brandenburg

Russisk side:

• Viktor Zubkov – tidligere russisk premierminister og bestyrelsesformand i Gazprom
• Valery Fadeyev – formand for Det Russiske Præsidentielle Råd for Civilsamfund og Menneskerettigheder

Bekræftelse fra Aserbajdsjan

Aserbajdsjans præsident Ilham Aliyev bekræftede offentligt mødet under en fælles pressekonference med Tysklands kansler Friedrich Merz i Berlin den 21. juli 2026 . Aliyev udtalte, at Aserbajdsjan først blev opmærksom på mødet gennem medierapporter og ikke var blevet underrettet på forhånd: "Vores territorium blev brugt til et sådant møde uden vores vidende" . Han henviste til flydata som bevis for, at mødet fandt sted .

Tysk regerings holdning

Kansler Merz benægtede sin regerings involvering og sagde, at mødet var uofficielt og ikke statsautoriseret .

Ukraines reaktion

Ukraines udenrigsministeriums talsperson Heorhii Tykhyi afviste Baku-mødet som "lige så hemmeligt som det er irrelevant" og sagde, at dets betydning for den reelle fredsproces er "tæt på nul" . Den ukrainske side havde ikke godkendt nogen deltagere, og Ukraine var ikke repræsenteret ved nogen af møderne .

Status for formelle forhandlinger

• Der er i øjeblikket ingen aktive direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.
• Den sidste runde af formelle fredsforhandlinger fandt sted i begyndelsen af 2025 i Saudi-Arabien, men endte uden fremskridt .
• Schweiz var vært for trilaterale USA-Ukraine-Rusland-forhandlinger i Genève i november 2025, som blev beskrevet som "produktive og meningsfulde" af USA's udenrigsminister Marco Rubio .
• Bilaterale forhandlinger i Genève i februar 2026 havde "lave forventninger" og førte ikke til noget gennembrud .

Centrale pointer

1. Fortsat bagdørsdiplomati: Begge møder viser, at europæiske magter fortsat søger indirekte kontakt med Moskva på trods af fraværet af formelle forhandlinger, og at de afprøver vandet for potentielle våbenhvilevilkår .

2. Forskellige spor: Det bredere E3+Rusland-format i Wien står i kontrast til det mere snævre Tyskland-Rusland-spor i Baku, hvilket antyder, at nogle drøftelser finder sted uden fuld koordinering med allierede .

3. Begrænset rækkevidde: Alle deltagere var tidligere embedsmænd uden regeringsmandat. Disse udforskende drøftelser har ingen bindende virkning, men fungerer som signalerende kanaler – en almindelig forløber for eventuelle officielle forhandlinger, hvis forholdene er til det .

4. Usikkerhed består: Den russiske sides specifikke forslag og graden af Kremls godkendelse af den unavngivne russiske deltager forbliver uklare. Kreml har ikke kommenteret det rapporterede Wien-møde .

Konklusion

Wien- og Baku-møderne afslører, at bagdørsdiplomatiet mellem tidligere europæiske og russiske embedsmænd er i live, selvom de formelle fredsforhandlinger er frosne. Men uden ukrainsk deltagelse eller officielle regeringsmandater er disse udforskende samtaler alene usandsynlige at føre til et gennembrud.