Det centrale i initiativet er en kombination af offentlig støtte og privat kapital:

• Finansiering: Op til €10 mia. fra EU-budgettet og nationale offentlige midler skal efter planen udløse mindst €20 mia. i private investeringer. Den samlede indsats kan dermed nå omkring €30 mia.
• Tidsplan: Udbuddet lukker 12. november 2026. Beslutningen om de vindende projekter ventes i begyndelsen af 2027, hvorefter de udvalgte gigafabrikker skal være i drift senest 18 måneder efter kontraktunderskrivelsen
• Formål: At opbygge europæisk ejet computereffekt, så forskere og AI-virksomheder kan træne avancerede modeller i Europa i stedet for at være afhængige af cloudinfrastruktur fra USA eller Kina

Interessen har allerede været markant. En tidligere, ikke-bindende interessetilkendegivelse gav 76 forslag, der dækkede 60 lokaliteter i 16 medlemslande .

Hvad er en AI-gigafabrik?

Navnet dækker over meget store datacentre, der er bygget specifikt til AI-udvikling. De skal samle avancerede AI-chips, højhastighedsnetværk, energiforsyning og software i en skala, som almindelige forskningscentre typisk ikke kan tilbyde.

For europæiske startups kan det gøre en konkret forskel: De får adgang til den regnekraft, der kræves for at træne store modeller, uden nødvendigvis at flytte deres udvikling eller data til udenlandske platforme.

€5 mia. fond skal lukke Europas scaleup-hul

Den anden del af strategien er Scaleup Europe Fund. Fonden skal adressere det såkaldte scaleup gap – manglen på store og tålmodige investeringer, når en virksomhed allerede har bevist sin forretningsmodel, men endnu ikke er klar til børsen.

Det er ofte på dette tidspunkt, at europæiske virksomheder søger kapital i USA eller etablerer sig dér for at få adgang til større finansieringsrunder .

• Status: Fonden blev fuldt operationel 4. august 2026, efter at Kommissionen havde afsluttet de sidste juridiske skridt. Svenske EQT AB er valgt som forvalter efter en konkurrencepræget proces, hvor blandt andre Atomico og Eurazeo deltog
• Størrelse: Målet er €5 mia. til investeringer i vækst- og senfasevirksomheder. De enkelte investeringer ventes typisk at være på €100 mio. eller mere
• Kapitalgrundlag: Europa-Kommissionen har forpligtet €1 mia., mens resten skal komme fra institutionelle investorer, blandt andre Novo Holdings, Allianz og den nederlandske pensionsfond ABP
• Målgruppe: Europæiske deeptech-scaleups fra Series B og frem inden for blandt andet AI, kvanteteknologi, halvledere, robotteknologi, autonome systemer, energiteknologi, rumteknologi, bioteknologi, medicinsk teknologi, avancerede materialer og landbrugsteknologi
• Første investering: Den blev offentliggjort 5. august 2026 og gik til den finske satellitvirksomhed ICEYE

At EQT selv træffer investeringsbeslutninger på markedsvilkår, er en del af fondens konstruktion. Tanken er, at den skal fungere som en stor europæisk vækstinvestor – ikke som en traditionel støtteordning .

Derfor skal initiativerne fungere sammen

De to ordninger løser ikke det samme problem, men de er designet til at udfylde hinandens huller.

Infrastruktur og kapital: AI-gigafabrikkerne skal mindske virksomhedernes afhængighed af udenlandske cloudplatforme. Scaleup-fonden skal give dem adgang til store vækstrunder, uden at de behøver flytte hovedsæde eller finansiering ud af Europa.

Overlappende teknologier: Begge initiativer retter sig mod AI, kvanteteknologi og andre områder inden for deeptech. Det skaber i princippet en europæisk kæde, hvor en startup kan udvikle og træne sin teknologi på europæisk computereffekt og senere hente vækstkapital fra en europæisk fond.

Størrelsen: AI-gigafabrikkerne har et samlet mobiliseringsmål på omkring €30 mia., når den forventede private medfinansiering regnes med, mens Scaleup Europe Fund har et kapitalmål på €5 mia.

Det er dog ikke det samme som, at alle pengene allerede er investeret eller endeligt fordelt. Gigafabrikkerne er stadig i udbudsfasen, og Scaleup-fonden skal fortsat opbygge sit samlede kapitalgrundlag.

Kan det stoppe Europas techflugt?

EU's satsning adresserer to af de mest synlige årsager til, at europæiske virksomheder søger ud: adgang til regnekraft og adgang til kapital. Men initiativerne ændrer ikke automatisk alle de øvrige vilkår for vækst – eksempelvis markedsfragmentering, regulering og manglen på store hjemlige exitmuligheder.

Hvis planerne lykkes, kan de dog give europæiske AI- og deeptech-virksomheder mulighed for at blive på kontinentet længere i deres udvikling. Det er netop den dobbelte ambition: at gøre Europa til et sted, hvor teknologien både kan bygges og skaleres.

Det centrale i initiativet er en kombination af offentlig støtte og privat kapital:

• Finansiering: Op til €10 mia. fra EU-budgettet og nationale offentlige midler skal efter planen udløse mindst €20 mia. i private investeringer. Den samlede indsats kan dermed nå omkring €30 mia.
• Tidsplan: Udbuddet lukker 12. november 2026. Beslutningen om de vindende projekter ventes i begyndelsen af 2027, hvorefter de udvalgte gigafabrikker skal være i drift senest 18 måneder efter kontraktunderskrivelsen
• Formål: At opbygge europæisk ejet computereffekt, så forskere og AI-virksomheder kan træne avancerede modeller i Europa i stedet for at være afhængige af cloudinfrastruktur fra USA eller Kina

Interessen har allerede været markant. En tidligere, ikke-bindende interessetilkendegivelse gav 76 forslag, der dækkede 60 lokaliteter i 16 medlemslande .

Hvad er en AI-gigafabrik?

Navnet dækker over meget store datacentre, der er bygget specifikt til AI-udvikling. De skal samle avancerede AI-chips, højhastighedsnetværk, energiforsyning og software i en skala, som almindelige forskningscentre typisk ikke kan tilbyde.

For europæiske startups kan det gøre en konkret forskel: De får adgang til den regnekraft, der kræves for at træne store modeller, uden nødvendigvis at flytte deres udvikling eller data til udenlandske platforme.

€5 mia. fond skal lukke Europas scaleup-hul

Den anden del af strategien er Scaleup Europe Fund. Fonden skal adressere det såkaldte scaleup gap – manglen på store og tålmodige investeringer, når en virksomhed allerede har bevist sin forretningsmodel, men endnu ikke er klar til børsen.

Det er ofte på dette tidspunkt, at europæiske virksomheder søger kapital i USA eller etablerer sig dér for at få adgang til større finansieringsrunder .

• Status: Fonden blev fuldt operationel 4. august 2026, efter at Kommissionen havde afsluttet de sidste juridiske skridt. Svenske EQT AB er valgt som forvalter efter en konkurrencepræget proces, hvor blandt andre Atomico og Eurazeo deltog
• Størrelse: Målet er €5 mia. til investeringer i vækst- og senfasevirksomheder. De enkelte investeringer ventes typisk at være på €100 mio. eller mere
• Kapitalgrundlag: Europa-Kommissionen har forpligtet €1 mia., mens resten skal komme fra institutionelle investorer, blandt andre Novo Holdings, Allianz og den nederlandske pensionsfond ABP
• Målgruppe: Europæiske deeptech-scaleups fra Series B og frem inden for blandt andet AI, kvanteteknologi, halvledere, robotteknologi, autonome systemer, energiteknologi, rumteknologi, bioteknologi, medicinsk teknologi, avancerede materialer og landbrugsteknologi
• Første investering: Den blev offentliggjort 5. august 2026 og gik til den finske satellitvirksomhed ICEYE

At EQT selv træffer investeringsbeslutninger på markedsvilkår, er en del af fondens konstruktion. Tanken er, at den skal fungere som en stor europæisk vækstinvestor – ikke som en traditionel støtteordning .

Derfor skal initiativerne fungere sammen

De to ordninger løser ikke det samme problem, men de er designet til at udfylde hinandens huller.

Infrastruktur og kapital: AI-gigafabrikkerne skal mindske virksomhedernes afhængighed af udenlandske cloudplatforme. Scaleup-fonden skal give dem adgang til store vækstrunder, uden at de behøver flytte hovedsæde eller finansiering ud af Europa.

Overlappende teknologier: Begge initiativer retter sig mod AI, kvanteteknologi og andre områder inden for deeptech. Det skaber i princippet en europæisk kæde, hvor en startup kan udvikle og træne sin teknologi på europæisk computereffekt og senere hente vækstkapital fra en europæisk fond.

Størrelsen: AI-gigafabrikkerne har et samlet mobiliseringsmål på omkring €30 mia., når den forventede private medfinansiering regnes med, mens Scaleup Europe Fund har et kapitalmål på €5 mia.

Det er dog ikke det samme som, at alle pengene allerede er investeret eller endeligt fordelt. Gigafabrikkerne er stadig i udbudsfasen, og Scaleup-fonden skal fortsat opbygge sit samlede kapitalgrundlag.

Kan det stoppe Europas techflugt?

EU's satsning adresserer to af de mest synlige årsager til, at europæiske virksomheder søger ud: adgang til regnekraft og adgang til kapital. Men initiativerne ændrer ikke automatisk alle de øvrige vilkår for vækst – eksempelvis markedsfragmentering, regulering og manglen på store hjemlige exitmuligheder.

Hvis planerne lykkes, kan de dog give europæiske AI- og deeptech-virksomheder mulighed for at blive på kontinentet længere i deres udvikling. Det er netop den dobbelte ambition: at gøre Europa til et sted, hvor teknologien både kan bygges og skaleres.