Belgien var i juli helt afhængig af russisk LNG

Samtidig faldt Belgiens samlede LNG-import med mere end 40 procent sammenlignet med juli året før. Bloomberg-data viser, at landet importerede omkring 0,4 millioner ton russisk LNG i løbet af måneden . Belgien var tidligere Europas femtestørste LNG-importør.

Det belgiske eksempel er ekstremt, men det står ikke alene. Det peger på et større dilemma i Europas energipolitik: EU forsøger at bryde med russisk gas, men markedsforhold og nye geopolitiske chok gør det svært at erstatte forsyningerne hurtigt.

Rekordimport trods planlagt forbud

EU-landene importerede rekordstore mængder russisk LNG fra Yamal-anlægget i første halvdel af 2026 – selv efter at medlemslandene formelt havde vedtaget udfasningsreglerne i januar . Importen af russisk LNG steg med omkring 17 procent i januar-maj sammenlignet med samme periode i 2025 .

Rusland var Europas næststørste LNG-leverandør i første kvartal og stod for 13 procent af importen. EU's import af russisk LNG nåede samtidig et kvartalsrekordniveau og lå 16 procent over året før . Frankrig, Spanien, Belgien, Nederlandene og Portugal importerede alle russisk LNG i årets første kvartal .

Mange europæiske købere har desuden holdt igen med at købe gas til vinterlagrene. De vedvarende høje priser, som blandt andet skyldes forstyrrelserne i Mellemøsten, gør det dyrt at fylde lagrene op .

EU-lovgivning støder sammen med virkeligheden

I januar 2026 vedtog EU-landene formelt forordning (EU) 2026/261. Den skal udfase russisk LNG inden udgangen af 2026 og russisk gas gennem rørledninger i 2027 . EU-Kommissionen oplyser, at russisk gas' andel af EU's samlede gasimport er faldet fra 45 procent i 2021 til 12 procent i 2025 .

Forbuddet mod russisk LNG får dog først fuld virkning 1. januar 2027 . Indtil da er import under visse eksisterende kontrakter fortsat lovlig. EU forbød russisk LNG under kortfristede kontrakter fra april 2026, men langfristede kontrakter kan fortsætte frem til fristen i 2027 .

Dermed opstår en tydelig strategisk modsætning: EU har vedtaget en lov, der skal afslutte afhængigheden af russisk gas, men udefrakommende kriser har gjort de tilbageværende russiske mængder vanskelige at erstatte på kort sigt.

Europas gasbuffer er under pres

Europa går ind i vinteren 2026-2027 med svage energimæssige sikkerhedsmargener. De underjordiske gaslagre er omkring 50 procent fyldt – det laveste niveau for denne tid af året siden 2021 – mens købere udskyder indkøb på grund af de høje priser .

Kontinentet er samtidig ramt af to store forsyningschok. Konflikten omkring Iran har forstyrret Qatars LNG-leverancer gennem Hormuzstrædet og beskadiget qatarske produktionsanlæg, mens krigen mellem Rusland og Ukraine fortsætter med at belaste energimarkederne .

Europas LNG-import er derfor bremset kraftigt. Den ventes at lande på blot 6,3 millioner ton i juli 2026, hvilket vil være det laveste niveau siden september 2021 .

De høje gaspriser får mange købere til at vente med at fylde lagrene. Det kan øge risikoen for mangel, hvis efterspørgslen stiger kraftigt under en kold vinter .

Belgien er et billede på Europas dilemma

At alle Belgiens LNG-laster i juli kom fra Rusland, er det tydeligste eksempel hidtil på Europas vanskelige balancegang. EU har sat en politisk kurs mod et fuldstændigt brud med russisk gas, men krig og forstyrrede transportveje har samtidig gjort Rusland til en af de få leverandører, der fortsat kan levere store mængder.

Det er derfor ikke kun et belgisk problem. Hele Europas energisystem er fanget mellem politiske tidsfrister, høje markedspriser og lave gaslagre. Vinteren bliver den afgørende test af, hvor hurtigt EU kan omsætte sin beslutning om at udfase russisk gas til en forsyningssikker realitet.