Gaza under angreb: Israel trodser Trumps fredsramme, mens Netanyahu kæmper for sin politiske overlevelse

I dagene efter fortsatte og intensiverede Israel imidlertid luftangreb på tværs af Gazastriben. Mindst 18 palæstinensere blev dræbt den 1. august alene . Israels energiminister Eli Cohen sagde samtidig klart, at der "ikke er nogen aftale om at indstille angrebene" trods Trumps udmelding .

Forsvarsminister Israel Katz har sagt, at israelske soldater bliver i Gaza, indtil Hamas har afvæbnet sig, og bevægelsens tunneler er ødelagt. Ifølge Katz kontrollerer Israel nu et område svarende til 60–70 procent af Gazastriben . Det israelske militær siger, at angrebene var rettet mod Hamas-medlemmer. Palæstinensiske sundhedsmyndigheder har imidlertid rapporteret om skader på lagre med medicinske forsyninger og anden civil infrastruktur .

Mæglere lægger pres på Israel

Nikolay Mladenov, Board of Peace's udsending med ansvar for Gaza, ankom til Israel 2. august for at drøfte gennemførelsen af fredsplanens anden fase . Dagen efter mødtes han med Netanyahu. Samtalerne blev af Board of Peace beskrevet som "konstruktive og detaljerede", og Mladenov opfordrede samtidig til at standse angrebene .

Egypten, Qatar og Tyrkiet – de tre regionale mæglerlande – udsendte 3. august en fælles erklæring, som blev offentliggjort af Tyrkiets udenrigsministerium. Heri fordømte landene "kraftigt" Israels seneste angreb og advarede om, at de undergraver den køreplan, som mæglerne har udarbejdet for fredsplanens gennemførelse .

Mæglerne fremhævede især angreb på sundhedsfaciliteter og medicinsk infrastruktur som en "åbenlys overtrædelse" af international ret . Men de diplomatiske bestræbelser møder fortsat store hindringer. Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er der ikke meget håb om et afgørende gennembrud før det israelske efterårsvalg . Kritikere har ligefrem kaldt Board of Peace et "mislykket organ", fordi det ikke har formået at standse volden .

Dødstallet overstiger 73.000

Gazas sundhedsministerium oplyste 2. august, at 73.356 palæstinensere var blevet dræbt siden 7. oktober 2023, mens 174.185 var såret . Ifølge de lokale sundhedsmyndigheder er mindst 1.230 palæstinensere blevet dræbt siden våbenhvileaftalen fra oktober 2025 blev indgået .

Et britisk regeringsnotat fra juni bekræftede, at mere end 70.000 palæstinensere var blevet dræbt. Notatet beskrev samtidig, hvordan størstedelen af Gazas befolkning var fordrevet og stod over for alvorlig mangel på mad .

Dødstallet steg fortsat. En opgørelse offentliggjort 4. august angav 73.377 dræbte . Et fagfællebedømt studie offentliggjort i The Lancet i februar 2026 anslog desuden, at mere end 75.000 mennesker var døde i konfliktens første 16 måneder. Det peger på, at de officielle opgørelser kan være lavere end det reelle dødstal .

Netanyahu går til valg under voksende pres

Israel skal holde parlamentsvalg 27. oktober 2026 – det første nationale valg siden Hamas' angreb 7. oktober 2023 . Valgdatoen er politisk følsom, fordi den ligger tæt på årsdagen for angrebene .

Netanyahu møder voksende vrede blandt vælgerne over sikkerhedssvigtet den 7. oktober. Hans muligheder for at fortsætte som premierminister beskrives som stadig mere usikre . I Knessets sidste dage før valgkampen har regeringskoalitionen skyndt sig at få kontroversielle lovforslag gennem parlamentet i et forsøg på at fastholde støtten fra koalitionens partier .

Presset kommer ikke kun fra Gaza. Netanyahu skal også håndtere en uafklaret konflikt med Iran, manglende sejr over Hamas eller Hizbollah og et forværret forhold til Washington. Trump har offentligt kritiseret Netanyahu for "insubordination" – ulydighed – i forbindelse med en aftale om fred mellem USA og Iran .

Oppositionen har fastholdt, at den ikke vil danne regering med Netanyahu. Begrundelsen er både hans håndtering af krigen og kritikken af sikkerhedssvigtet før og under angrebene i 2023 . Valget 27. oktober bliver derfor ikke blot en afstemning om Israels næste regering, men også en dom over Netanyahus ledelse under en af landets mest dramatiske perioder.