Op til 20 procent skulle sælges til eksterne investorer. Joshua Kushners Thrive Eternal var udset som ledende investor, og modellen forventedes at kunne rejse cirka 4,2 milliarder dollar . FIFA fastholdt, at organisationen fortsat ville have den fulde kontrol over turneringer, regler og sportslige beslutninger .
Modellen var delvist inspireret af Formel 1's adskillelse mellem sportslig styring og kommerciel drift . Men forslaget blev hurtigt opfattet som noget langt mere grundlæggende: et salg af en del af fodboldens mest værdifulde kommercielle aktiver til private investorer – med en fond knyttet til Kushner-familien i front .
Modstanden kom øjeblikkeligt og fra flere sider.
UEFA gik i front. Det europæiske fodboldforbund kaldte planen noget, FIFA ikke havde ret til at sælge, og beskrev den som en uigennemsigtig aftale indgået bag lukkede døre. UEFA's 55 medlemsforbund truede samtidig med at boykotte FIFA-arrangementer, hvis planen blev gennemført .
Tre kontinentale forbund sagde nej. UEFA, CONCACAF – forbundet for Nord- og Mellemamerika samt Caribien – og det asiatiske AFC afviste formelt forslaget . CONCACAF anklagede FIFA's ledelse for en alvorlig svigtende governance og krævede en grundig gennemgang af beslutningsprocessen .
Også internt i FIFA voksede kritikken. Infantinos seniorrådgiver Carlos Cordeiro trådte tilbage, mens FIFA's driftschef Kevin Lamour beskrev FFE som »et projekt fra én person«. Det pegede på, at forslaget ikke var blevet ordentligt forankret i organisationen .
Kritikken handlede både om penge og kontrol. Modstanderne frygtede, at private equity-investorer ville få indflydelse på indtægterne fra VM og andre store FIFA-turneringer. For dem lignede det en uigennemsigtig privatisering af værdier, som tilhører den internationale fodbold – ikke en almindelig kapitalrejsning . Storbritanniens premierminister Andy Burnham og La Liga-præsident Javier Tebas opfordrede til, at Infantino gik af .
Den 31. juli trak Infantino forslaget tilbage. Han sagde, at projektet havde skabt splittelser, som »uanset graden af støtte« ikke længere var forenelige med FIFA's mål . Planen nåede aldrig til den formelle afstemning blandt FIFA's 211 medlemsforbund .
Tilbagetrækningen stoppede ikke kritikken. Tværtimod blev den et tegn på, hvor hurtigt Infantinos politiske opbakning kan forsvinde.
UEFA erklærede formelt, at det har mistet tilliden til FIFA's nuværende ledelse, og at »ingen mulighed bør være udelukket«, når Infantinos fremtid skal vurderes . Forbundet overvejer desuden juridiske skridt i forbindelse med håndteringen af FFE-forslaget .
Flere fremtrædende personer har opfordret Infantino til at træde tilbage, og hans modstandere i FIFA ventes at intensivere forsøget på at presse ham ud . Det gør krisen mere alvorlig end en enkelt fejlslagen finansiel idé: Den handler nu om, hvordan FIFA ledes, og hvem der reelt har indflydelse på organisationens beslutninger.
Infantino ventes at søge genvalg på FIFA-kongressen i foråret 2027. Men FFE-sagen har svækket hans troværdighed og politiske position markant . Den hastighed, hvormed støtten forsvandt, er blevet beskrevet som ekstraordinær .
Sagen har også rejst spørgsmål om mulige interessekonflikter. En kilde har sagt til The Sunday Times, at Infantino personligt kunne have tjent »titusinder af millioner« på aftalen, hvilket har givet yderligere næring til kritikken af hans dømmekraft og motiver . Oplysningen er ikke det samme som dokumentation for en uretmæssighed, men den har øget presset på FIFA-præsidenten.
Infantino sidder fortsat som FIFA-præsident i begyndelsen af august 2026 . Men hans position er alvorligt svækket. UEFA, CONCACAF og andre fodboldorganisationer kræver en gennemgang af FIFA's ledelse og beslutningsprocesser, mens Infantinos modstandere forsøger at begrænse hans magt eller få ham fjernet inden den næste FIFA-kongres .
Det mest opsigtsvækkende ved forløbet er derfor ikke kun, at en plan til 20 milliarder dollar blev skrottet. Det er, at den blev lanceret som et stort strategisk projekt – og forsvandt igen, før den overhovedet nåede til en afstemning. For Infantino kan de 72 timer vise sig at blive det øjeblik, hvor hans hidtil stærke greb om FIFA for alvor begyndte at smuldre.