BYD dropper ikke bare en fabrik: Tyrkiet-konflikt rammer også salget

Forklaringen er først og fremmest strategisk: BYD vil koncentrere kapital, logistik og ledelsesfokus om sin europæiske produktion – især fabrikken i Ungarn – i stedet for at prioritere det tyrkiske projekt . Li beskrev Ungarn som virksomhedens „førsteprioritet lige nu“ og sagde, at næste fokus bliver at finde endnu et produktionsanlæg i Europa .

Tyrkiet fjerner toldfordele og truer med retssag

BYD havde fået en fritagelse for Tyrkiets ekstra importtold på 40 procent på kinesisk fremstillede biler . Tyrkiets Industri- og Teknologiministerium oplyser, at disse fordele blev suspenderet fra begyndelsen af 2026, fordi investeringen var gået i stå .

Hvis fabrikken formelt bliver opgivet, har industriminister Mehmet Fatih Kacir sagt til parlamentarikere, at Tyrkiet vil indlede en juridisk proces for at kræve de tildelte investeringsfordele tilbage – inklusive renter . Den 1,6 mio. kvadratmeter store grund i et organiseret industriområde kan også blive taget tilbage .

Sagen kommer samtidig med en bredere handelskonflikt. Et panel under Verdenshandelsorganisationen, WTO, fastslog i slutningen af juli 2026, at dele af Tyrkiets ekstra told på kinesiske elbiler og de tilknyttede importkrav strider mod globale handelsregler . Det gør Ankaras samlede toldpolitik over for kinesiske elbiler endnu mere kompliceret.

Salget styrtdykkede efter toldfritagelsen

Da BYD ikke længere kunne importere bilerne med den særlige toldfordel, blev modellerne markant dyrere på det tyrkiske marked. Det svækkede deres prisfordel og førte ifølge rapporteringen til et „betydeligt fald i det lokale salg“ .

Tallene viser effekten tydeligt:

• I januar 2026 solgte BYD 3.866 biler i Tyrkiet.
• I maj var tallet faldet til blot 152 biler .
• I hele 2025 solgte BYD 45.537 biler på det tyrkiske marked .

Det er derfor ikke kun et spørgsmål om en forsinket fabrik. Den tyrkiske beslutning ændrede også de økonomiske vilkår for BYD’s eksisterende salg i landet.

Hvorfor Ungarn er vigtigere end Tyrkiet

BYD planlægger at begynde bilproduktion på fabrikken i Szeged i Ungarn i fjerde kvartal 2026 – omkring et år senere end den oprindelige plan .

Den afgørende forskel er EU-medlemskabet. Ved at bygge biler i Ungarn kan BYD producere inden for EU og få adgang til det indre marked uden EU’s ekstra told på elbiler, der fremstilles i Kina .

Tyrkiet har ganske vist en toldunion med EU for industrivarer, men landet giver ikke den samme direkte og enkle adgang til EU’s bilmarked som produktion i en medlemsstat . Derfor har Manisa-projektet ikke længere den samme strategiske hast, som det har for BYD at etablere et fysisk produktionsgrundlag i EU .

BYD undersøger desuden muligheden for at overtage en eksisterende fabrik i Sydeuropa som virksomhedens næste europæiske produktionssted .

Malaysia-projektet er også havnet i uvished

Uroen stopper ikke ved Tyrkiet. BYD’s planlagte samlefabrik til 1,3 mia. malaysiske ringgit – omkring 280 mio. dollar – i Tanjung Malim er også sat i bero. BYD fik en midlertidig produktionstilladelse i september 2025, men projektet er havnet i en konflikt med Malaysias ministerium for investering, handel og industri, MITI .

Uenigheden handler især om to betingelser:

• 80 procent skal eksporteres: MITI kræver, at 80 procent af bilerne, der produceres på fabrikken, eksporteres i stedet for at blive solgt på hjemmemarkedet . Ministeriet siger, at kravet skal beskytte Malaysias lokale bilindustri, herunder Proton og Perodua .
• En minimumspris for lokalt salg: De resterende 20 procent må sælges i Malaysia, men rapporter angav først en minimumspris på 200.000 ringgit. MITI præciserede senere, at den relevante grænse var 100.000 ringgit . Selv den lavere grænse kan gøre det svært at sælge billigere modeller som Atto 3 eller Dolphin fra den malaysiske fabrik på hjemmemarkedet .

MITI-minister Johari Abdul Ghani fastholder, at reglerne ikke er rettet mod BYD alene. Ifølge ministeriet gælder de for alle nye producenter, der samler større mængder biler i såkaldt CKD-produktion – altså biler, der samles lokalt af importerede dele – siden september 2025 .

BYD skal efter sigende genoverveje sine planer og har ikke kunnet acceptere betingelserne . Projektets fremtid er derfor fortsat uklar.

En ny fase for BYD’s globale fabrikstrategi

Forløbene i Tyrkiet og Malaysia peger på en større udfordring for BYD. Virksomheden har opbygget sin internationale vækst omkring biler produceret i Kina, men møder nu flere steder højere told, krav om lokal produktion, eksportkvoter og politiske betingelser.

EU’s ekstra told på kinesiske elbiler gjorde det mere presserende at producere i Europa. Samtidig viser Malaysia, at lokal produktion ikke nødvendigvis giver fri adgang til hjemmemarkedet, mens Tyrkiets reaktion viser, at statslige investeringsfordele kan forsvinde, hvis et lovet projekt går i stå.

De tilgængelige kilder dokumenterer ikke påstande om, at Kina har gennemført en særlig kampagne med pro-regeringsmedier eller arrangeret en fuldt betalt journalistrejse til Xinjiang som led i håndteringen af Tyrkiet-konflikten. Den bredere relation mellem Kina og Tyrkiet beskrives dog som presset efter sammenbruddet i BYD-investeringen .

BYD’s næste vækstfase handler derfor ikke kun om at sælge flere elbiler. Den handler også om at placere fabrikker på de rigtige sider af verdens stadig højere handelsmure.