Putins Potemkin-benzinpriser: Sådan blev en russisk brændstofkrise skjult før præsidentbesøg

Samtidig blev de købsbegrænsninger, der var indført under den igangværende brændstofkrise, midlertidigt ophævet . Dagen efter besøgte Putin byen. Den 4. august – efter hans afrejse – var priserne igen steget: AI-95 kostede på ny 91 rubler pr. liter .

De lokale myndigheder kaldte officielt prisfaldet for et »salgsfremstød« og forklarede det med en »midlertidig forbedring af logistikken« . Men tidspunktet og den hurtige tilbagevenden til de gamle priser tyder på, at der ikke var tale om en almindelig markedsændring. Det lignede snarere en nøje iscenesat fremvisning af normalitet, mens præsidenten var på besøg – uden synlige køer, rationering eller høje benzinpriser.

Det samme skete i Irkutsk

Krasnojarsk var ikke et enkeltstående tilfælde. Få dage tidligere, under Putins besøg i Irkutsk den 24. juli 2025, faldt brændstofpriserne på den lokale kæde Kraisneft (BRK) med omkring 12–13 rubler pr. liter . Også her blev købsbegrænsningerne ophævet .

I begge byer var mønstret det samme: Midlertidige prisnedsættelser hos en regional kæde, ingen begrænsninger for kunderne og en tilbagevenden til krisen, så snart præsidenten var rejst. Det er derfor blevet beskrevet som en slags »Potemkin-benzinpris« – en moderne udgave af en Potemkin-kulisse, hvor alt skal se velfungerende ud for den besøgende leder, selv om virkeligheden bag facaden er en anden.

Den egentlige krise: Rusland mangler brændstof

Scenerne i Krasnojarsk og Irkutsk peger på et langt større problem. Rusland er en af verdens store olieproducenter, men har stadig sværere ved at holde sine egne tankstationer forsynet.

Ukrainske droneangreb rammer raffinaderierne. Siden midten af 2025 har systematiske ukrainske droneangreb sat russiske olieraffinaderier ud af drift. I august 2025 nåede den ubenyttede raffinaderikapacitet et rekordhøjt niveau . Omsk-raffinaderiet, der var det sidste større anlæg, som ikke var blevet ramt, blev angrebet den 6. juli 2026 . På højdepunktet af angrebene fra august til oktober 2025 reducerede angreb og planlagt vedligeholdelse tilsammen Ruslands raffinaderikapacitet med 20 procent .

Produktionen af benzin falder. Ruslands raffinering faldt omkring 25 procent fra året før i juni 2026 til 3,91 millioner tønder om dagen – det laveste niveau i mere end 20 år . Benzinproduktionen faldt til omkring 65 procent af det sæsonmæssige behov . Moskva indførte derfor et eksportforbud for benzin, jetbrændstof og diesel .

Rationering breder sig. I midten af 2026 var der indført begrænsninger på brændstofkøb i 56 af Ruslands 83 regioner. I 18 regioner var begrænsningerne pålagt af myndighederne og gjaldt alle tankstationer .

Selv Moskva og Sankt Petersborg blev ramt. På Tatneft-stationer blev kunder begrænset til 20 liter pr. køretøj, mens Gazpromneft indførte grænser på 30–50 liter . I enkelte regioner blev der endda foreslået en ordning, hvor bilister skulle tanke efter det første tal på nummerpladen .

Et præsidentbesøg ændrer ikke forsyningen

Det pludselige prisfald i Krasnojarsk var derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at brændstofmarkedet var blevet stabiliseret. Det var snarere et synligt symptom på en krise, der kræver midlertidige kulisser for at kunne skjules.

For almindelige russiske bilister betyder en sådan løsning ikke, at brændstoffet er blevet permanent billigere eller lettere at få fat i. Den viser først og fremmest, hvor langt myndighederne og energiselskaberne må gå for at få situationen til at se normal ud – i hvert fald mens præsidentens kortege er i byen.