BYD sætter tyrkisk milliardfabrik på pause – nu ulmer den diplomatiske krise

Hvorfor blev Tyrkiet nedprioriteret?

Den centrale forklaring er EU's toldmur. Kinesiskproducerede elbiler møder en samlet EU-told på 27 procent, og biler, der fremstilles i Tyrkiet, vil stadig være omfattet af told, når de eksporteres til EU . For BYD er det derfor mere attraktivt at producere direkte i et EU-land som Ungarn.

BYD undersøger desuden muligheden for at overtage en eksisterende fabrik i Sydeuropa som sit næste europæiske samlingsanlæg. Spanien er blandt de lande, der nævnes på virksomhedens shortlist .

Skiftet ændrer på en aftale, som Tyrkiet og BYD indgik i 2024, og som blev fremhævet som et vigtigt skridt i Tyrkiets ambition om at blive et regionalt centrum for produktion af elbiler. Den planlagte fabrik i Manisa skulle efter tidligere oplysninger producere el- og hybridbiler, men der har ikke været tilstrækkelige fremskridt på projektet.

Tidsplanen for BYD's fabrik i Ungarn

BYD's europæiske produktionsplan har også været forsinket flere gange. Fabrikken ligger i Szeged i det sydlige Ungarn og er virksomhedens første fabrik for personbiler i Europa.

• Pilotproduktionen begyndte i slutningen af januar 2026 .
• Serieproduktionen blev tidligere omtalt som planlagt til andet kvartal 2026 .
• Den seneste udmelding fra BYD peger på, at fuld bilsamling først begynder i fjerde kvartal 2026 .
• Den første model, der ventes at komme fra samlebåndet, er den kompakte elbil BYD Seagull .

Reuters rapporterede allerede i juli 2025, at fabrikken i de første mindst to år ville køre under sin fulde kapacitet. Produktionen kunne i 2026 blive på nogle få titusinder af biler, selv om den planlagte årlige kapacitet er langt højere .

Tyrkiet svarer igen med suspenderede skattefordele

Tyrkiets Industri- og Teknologiministerium suspenderede i begyndelsen af 2026 BYD's importskattefritagelser. Begrundelsen var, at der "i nogen tid" ikke havde været fremgang i Manisa-projektet .

Selve investeringsaftalen er ifølge ministeriet fortsat formelt gældende, ligesom BYD's forpligtelser og garantier over for staten består . Hvis virksomheden ikke gennemfører investeringen, kan Tyrkiet kræve tidligere modtagne fordele tilbagebetalt med renter i henhold til tyrkisk lovgivning og aftalen .

Industriminister Mehmet Fatih Kacir sagde i juli 2026 til parlamentet, at Tyrkiet vil indlede en retlig proces for at få investeringsfordelene tilbage, hvis BYD formelt annullerer projektet . Tyrkiske medier har tilsvarende rapporteret, at regeringen vil forsøge at tilbagekræve skattefritagelserne med renter .

Konflikten har allerede haft en synlig effekt på BYD's salg i Tyrkiet. Virksomheden solgte 152 biler i maj 2026 mod 3.866 i januar, efter at toldfordelen blev fjernet .

Beijing forsøger at reparere forholdet

BYD-projektets sammenbrud har også ramt Kinas omdømme i Tyrkiet, som Beijing betragter som en vigtig strategisk og økonomisk partner. Middle East Eye skrev 3. august 2026, at den kinesiske regering har øget sin PR-indsats markant i landet . En tyrkisk regeringskonsulent beskrev ifølge mediet initiativet som en "propagandablitz" .

Den beskrevne indsats omfatter blandt andet:

• mere kinesisk statsstøttet indhold i tyrkiske medier
• organiserede rejser for tyrkiske journalister til Kina, hvor økonomisk samarbejde og kinesiske udviklingsprojekter bliver fremhævet
• en bredere diplomatisk indsats for at fastholde forbindelserne til Ankara

Den 4. august offentliggjorde CGTN en kommentar, der markerede 55 år med diplomatiske forbindelser mellem Kina og Tyrkiet og fremhævede visionen om en "fælles fremtid" . Samme dag bragte China Daily artiklen "From Bosporus to Yangtze: Turkiye-China ties at 55" . Begge udspil kan ses som en del af Beijings forsøg på at flytte fokus fra BYD-konflikten til det langsigtede forhold mellem landene.

Hvad ved vi ikke endnu?

Det tilgængelige materiale giver ingen bekræftet, aktuel status for BYD's planlagte samleanlæg i Malaysia. Der er heller ikke fundet dokumentation for nyere globale salgstal for juli 2026 eller BYD's markedsandel i Europa i 2026.

Kina indbragte i oktober 2024 Tyrkiets ekstra told på 40 procent på kinesiske elbiler for Verdenshandelsorganisationen, WTO . Materialet indeholder dog ingen bekræftet WTO-afgørelse i sagen. Disse oplysninger kræver derfor en særskilt opfølgning.

En dyr påmindelse om EU's betydning

BYD-sagen viser, hvor stærkt EU's handelsregler påvirker kinesiske bilproducenters investeringsbeslutninger. For BYD er lokal produktion inden for EU's toldmur blevet så vigtig, at virksomheden har sat en stor bilateral investering i Tyrkiet på pause.

For Ankara handler sagen samtidig om mere end en fabrik. Tyrkiet risikerer at stå tilbage med et prestigefyldt investeringsløfte fra 2024, der ikke blev realiseret, mens regeringen nu skal håndhæve vilkårene for de indrømmede skattefordele . Beijing forsøger på sin side at begrænse det diplomatiske tab, mens Tyrkiet forbereder sig på at kræve pengene tilbage .