Delfinen Fraggle bar sin døde kalv i seks dage – hvad fortæller det om sorg hos hvaler og delfiner?

Observationen blev dokumenteret med drone af Geographe Marine Research, en australsk nonprofitorganisation, der overvåger lokale delfinbestande . Forskerne havde fulgt mor og kalv tæt og havde bemærket, at kalven havde en meget høj vejrtrækningsfrekvens før sin død – et tegn på, at den næppe ville overleve .

Fraggles femte tab

Det, der gør historien endnu mere tragisk, er, at dette var Fraggles femte kalv, der døde. Forskerne bekræftede, at hun også havde mistet sine fire tidligere kalve, og at den seneste hændelse var hendes andet tab på kortere tid .

På droneoptagelserne ses Fraggle gentagne gange løfte og støtte kalven ved overfladen, mens hun fortsætter med at svømme. Det er en adfærd, der er blevet dokumenteret hos flere arter af hvaler og delfiner, men som stadig er vanskelig at fortolke entydigt.

Hele flokken blev hos hende

Den mest bemærkelsesværdige del af observationen var måske, at alle 14 delfiner i Fraggles flok holdt sig i nærheden og svømmede sammen med hende i løbet af de seks dage . Forskerne beskrev det som et tegn på stærke sociale bånd og en mulig kollektiv reaktion på dødsfaldet .

Det er ikke første gang, at andre hvaler eller delfiner er blevet observeret tæt på en mor, der bærer sin døde kalv. Såkaldte ledsagende individer kan følge moderen og holde sig omkring hende . Fraggles tilfælde er dog særligt værdifuldt, fordi hele forløbet blev filmet fra luften.

Hvad fortæller det om sorg hos hvaler og delfiner?

En langvarig omsorgsreaktion

Hvaler og delfiner er kendt for at bære døde kalve i dagevis og i nogle tilfælde i flere uger. En forskningsanalyse fra 2018 gennemgik 78 observationer fra 1970 til 2016 og fandt dødsrelateret adfærd hos 20 af de 88 nulevende hvalarter, der var omfattet af analysen .

Forskerne bruger blandt andet betegnelsen epimeletisk adfærd om denne form for omsorg rettet mod en død artsfælle . Adfærden kan bestå i at bære, løfte, skubbe eller holde kroppen ved overfladen.

Et stærkt bånd mellem mor og kalv

En analyse fra 2018 viste, at hvaler og delfiner – som typisk investerer meget tid i deres afkom – udviser en række særlige handlinger over for døde kalve. De kan blandt andet trække, dreje, berøre og dykke med kroppen samt løfte og sænke den i forbindelse med vejrtrækning .

Det mønster peger på, at reaktionen hænger sammen med det stærke bånd mellem mor og kalv og ikke nødvendigvis blot er en automatisk refleks. Det er dog ikke det samme som et endeligt bevis på, at dyrene oplever sorg præcis som mennesker.

Sorg eller instinkt?

Nogle forskere advarer mod at konkludere for hurtigt. At en delfin bærer sin døde kalv, kan ifølge denne forklaring også skyldes et instinktivt behov for ikke at slippe kroppen eller en manglende forståelse af, at kalven er død .

Andre fremhæver, at adfærdens varighed, den gentagne kontakt med kroppen og det sociale samspil med flokken tilsammen ligner en sorgreaktion. Derfor beskriver mange eksperter fænomenet som sorglignende adfærd – en reaktion på tab, der har tydelige ligheder med menneskers sorg .

Et mønster på tværs af arter

Gennemgangen af de 78 observationer viste, at opmærksomhed på døde artsfæller forekommer bredt blandt hvaler, delfiner og spækhuggere. Det ses oftest mellem mor og kalv, men voksne dyr er også blevet observeret tæt på døde voksne artsfæller .

Delfinfamilien Delphinidae stod for den største andel af registreringerne: 92,3 procent af alle observationer i analysen involverede denne familie .

Fraggles historie føjer dermed et sjældent og detaljeret eksempel til den videnskabelige dokumentation. Den viser både en mors langvarige fysiske kontakt med sin døde kalv og en hel flok, der bliver i nærheden – to forhold, der styrker forskernes billede af, at hvaler og delfiner kan have komplekse, sorglignende reaktioner på dødsfald.

Et tidligere kendt eksempel er spækhuggeren Tahlequah, som i 2018 bar sin døde kalv i mere end to uger og over en strækning på mere end 1.000 miles nær British Columbia .