Huawei-forsker advarer Nvidia: Chipindustrien nærmer sig en fysisk grænse

Liao fremhævede Nvidia som et eksempel. Selskabets AI-processorer kombinerer enorme beregningschips med store mængder HBM for at øge ydeevnen. Ifølge Liao vil netop denne model være blandt de første, der rammer grænsen, fordi det bliver stadig vanskeligere og dyrere at flytte data hurtigt nok mellem komponenterne . Han beskrev udviklingen som en kommende »lavine«: Industrien kan fortsætte med at presse grænserne, men et overskridelse af den fysiske grænse kan udløse en kaskade af problemer.

Moores lov mister sin økonomiske gevinst

Liao argumenterede også for, at Moores lov ikke længere fungerer på samme måde som tidligere. Loven forbindes normalt med, at antallet af transistorer på en chip omtrent fordobles over tid, mens prisen pr. transistor falder.

Ifølge Liao forsvandt den økonomiske gevinst i praksis omkring 16- og 7-nanometerknuderne. Siden har industrien stadig kunnet hente forbedringer i ydeevne og energieffektivitet, men de bliver gradvist mindre og dyrere at opnå .

Det betyder ikke nødvendigvis, at traditionelle procesforbedringer stopper fra den ene dag til den anden. Men Huaweis argument er, at det ikke længere er nok blot at konkurrere på, hvor små transistorerne kan fremstilles.

Tau Scaling Law: Fokus på tiden, ikke kun størrelsen

Huaweis alternativ blev præsenteret i maj 2026 og uddybet af Liao i juli . Det kaldes Tau Scaling Law, opkaldt efter det græske bogstav τ, som i denne sammenhæng bruges om signalernes transporttid gennem et computersystem.

I stedet for primært at måle fremskridt i nanometer vil Huawei optimere for, hvor hurtigt data bevæger sig mellem logik, hukommelse og andre dele af systemet. Målet er at reducere dataflytning og latenstid på tværs af hele computerarkitekturen .

Det er dermed et skift fra klassisk transistor-skalering til en mere systemorienteret tilgang. Hvor den traditionelle model forsøger at få mere ydeevne ud af mindre transistorer, vil Huawei i højere grad ændre måden, kredsløbene organiseres på.

LogicFolding skal folde kredsløbene sammen

Den centrale hardwareteknik i Huaweis model hedder LogicFolding. Ifølge virksomhedens beskrivelse arrangerer teknologien logik-, analog- og hukommelseskredsløb mere kompakt og i flere lag – en tredimensionel eller »foldet« chipstruktur .

Huawei hævder, at LogicFolding kan give 53,5 procent højere transistortæthed, samtidig med at teknologien kan fremstilles på eksisterende og mere tilgængelige litografinoder . Det er vigtigt for Huawei, fordi amerikanske eksportrestriktioner begrænser virksomhedens adgang til de mest avancerede produktionsværktøjer, herunder EUV-litografi fra ASML.

Huawei har offentligt sat et mål om at nå chips i »1,4-nanometerklassen« inden 2031 med denne designmetode . Ideen er ikke nødvendigvis at vinde ved at kopiere de førende producenters proceskrympning, men at opnå tilsvarende funktionelle forbedringer gennem arkitektur, tættere integration og hurtigere dataforbindelser.

En anden form for konkurrence med Nvidia

Liao erkendte samtidig, at Huawei ikke uden videre kan slå Nvidia i en direkte sammenligning af én enkelt chip eller ét enkelt acceleratorkort. I stedet vil Huawei konkurrere på systemniveau.

Det indebærer at kombinere chips med Huaweis egen software- og systemplatform, herunder CANN og MindSpore, samt netværk, der forbinder store klynger af processorer. På den måde skal den samlede systemydeevne kompensere for, at den enkelte chip ikke nødvendigvis matcher Nvidias specifikationer .

Det er en strategi, der passer til Huaweis situation i den amerikansk-kinesiske teknologikonflikt. Amerikanske sanktioner har afskåret virksomheden fra dele af den globale chipforsyningskæde, mens adgangen til førende støberier som TSMC og avancerede EUV-værktøjer er begrænset . En arkitektur, der kan levere mere uden tilsvarende proceskrympning, vil derfor både have teknisk og strategisk værdi.

Gennembrud eller omvej?

Huaweis udlægning er dog fortsat et løfte, ikke et endeligt bevis på, at LogicFolding kan matche Nvidias kommende generationer i praktisk brug. Reuters og andre medier har bemærket, at metoden er interessant, men endnu ikke dokumenteret i stor skala .

Det afgørende bliver derfor, om Huawei kan omsætte den højere hævdede transistortæthed og kortere signalveje til bedre ydeevne, lavere energiforbrug og konkurrencedygtige omkostninger i færdige produkter.

Interviewet har også en tydelig geopolitisk dimension. Ved at fremstille den vestlige chipindustri som på vej mod en blindgyde og Huaweis egen vej som et alternativ uden adgang til de mest avancerede værktøjer leverer Liao både et teknisk argument og et symbol på, at Kina kan udvikle sig trods sanktionerne . Om Tau Scaling Law bliver et reelt paradigmeskifte eller først og fremmest en kreativ omvej, vil afhænge af de kommende chips og systemer.