Ukraines hær på 50.000 robotter: Sådan skal jorddroner aflaste soldaterne i 2026

Målet: 50.000 robotter på ét år

I en videotale 27. april beordrede præsident Volodymyr Zelenskyj militæret til at fremskaffe mindst 50.000 UGV'er i 2026. Han kaldte satsningen "det næste store skridt" i arbejdet med at redde soldaters liv . Forsvarsminister Mykhailo Fedorov og den ukrainske generalstab fik ansvaret for at nå målet .

Allerede inden Zelenskyjs udmelding havde Fedorov annonceret planer om at indgå kontrakter om 25.000 UGV'er i første halvdel af 2026. Det var mere end dobbelt så mange som det samlede antal, der blev indkøbt i hele 2025 . Den langsigtede ambition er, at robotter skal stå for 100 procent af logistikkørsel tæt på fronten .

Ihor Shmyryov, der leder UGV-afdelingen i den ukrainske forsvarsinnovationsplatform Brave1, forventer, at Ukraine kan overgå Zelenskyjs mål på 50.000 enheder . I midten af 2026 havde de registrerede ordrer allerede passeret 22.000 enheder .

Fra forsyningskørsel til kamp

UGV'erne begyndte som relativt simple hjælpemidler, men bruges nu i langt flere roller. De kan transportere ammunition, lægge eller rydde miner, evakuere sårede og udføre ingeniøropgaver. Nogle platforme er også udstyret med elektronisk krigsførelse, radar, missiler eller morterer .

Udviklingen har ført til flere markante operationer:

• Den første dedikerede UGV-bataljon: Ukraine har oprettet det, der er blevet beskrevet som verdens første bataljon, der er organiseret specifikt til operationer med ubemandede landkøretøjer .
• En robot holdt en position i 45 dage: Et fjernstyret UGV med monteret maskingevær forsvarede en strategisk vejkrydsning under vedvarende russiske angreb i 45 sammenhængende dage. Ukraines 3. armékorps kaldte det landets første fuldt robotiserede forsvarsoperation .
• Robotter i offensive operationer: UGV'er bruges i stigende grad ikke kun til logistik og minerydning, men også til direkte angreb og støtte til kampenheder .
• Færre tab: En undersøgelse fra Ukraines centrale forskningsinstitut for de væbnede styrker konkluderede, at UGV'er har reduceret ukrainske tab med 30 procent .

Det betyder dog ikke, at robotterne har erstattet soldaterne. I mange tilfælde er formålet snarere at holde dem uden for den såkaldte drabszone og lade maskinerne tage de mest udsatte opgaver.

En forsvarsindustri i voldsom vækst

Efterspørgslen har skabt et hurtigt voksende ukrainsk økosystem for militær robotteknologi. Næsten 300 virksomheder fremstiller nu omkring 550 forskellige UGV-modeller til blandt andet logistik, evakuering, minerydning og kamp .

Producenten Trinity Robotics planlægger at fordoble produktionen til omkring 2.200 enheder i 2026. Virksomheden forhandler samtidig med en fransk partner om at starte produktion i Frankrig . Tencore leverede alene mere end 2.000 robotter i 2025 – flere end USA ifølge en sammenligning havde i hele sit lager af landbaserede robotsystemer .

Ukraines forsvarsindkøbsagentur havde i april 2026 underskrevet 19 kontrakter til en samlet værdi af 268 millioner dollar .

Væksten har dog også skabt praktiske problemer. Ukrainske operatører har sagt, at militæret ikke først og fremmest har brug for endnu flere modeller, men for reservedele, vedligeholdelse og service til de mere end 550 typer, der allerede er i brug .

Internationale partnerskaber

Ukraines erfaringer fra slagmarken har gjort landet til en attraktiv partner for europæiske forsvarsvirksomheder. Samarbejderne er blandt andet blevet samlet under initiativet "Build with Ukraine", som Zelenskyj lancerede i 2025 .

• Tyskland og Ukraine: Tyske ARX Robotics og ukrainske Roboneers har etableret joint venture-selskabet ARX Industries. Målet er serieproduktion af tusindvis af kamp-UGV'er, først med produktion i Tyskland og senere opskalering til titusindvis årligt .
• Sverige og Ukraine: AIDronesUA og svenske Njord Technology har aftalt at masseproducere MAUL, en robotplatform til evakuering af sårede, logistik og transport af ammunition, udviklet med udgangspunkt i erfaringer fra fronten .
• Tyskland og Ukraine igen: De to lande har ifølge rapporteringen bygget 2.000 TerMIT-jordrobotter på ét år. Projektet er blevet understøttet af finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank og tyske banker i pakker på over 150 millioner euro .
• Danmark og Ukraine: Frontline Robotics og det dansk-ukrainske firma Dropla udvikler kunstig intelligens, der skal opdage trusler i realtid. Frontline Robotics' Burya-kampmodul skal integreres i Droplas Logist-system .
• NATO-standarder: Den ukrainske logistikrobot Bizon-L har fået NATO-katalogisering, hvilket kan gøre det lettere at integrere systemet bredere i alliancens forsynings- og indkøbssystemer .

Hvor langt kan robotterne gå?

Militære eksperter vurderer, at Ukraine er gået fra enkeltstående forsøg til et mere sammenhængende netværk af landrobotter, luftdroner og elektronisk krigsførelse. Men teknologien er stadig langt fra fuldt autonom krigsførelse.

Brigadegeneral Andrij Biletskyj, chef for Ukraines 3. armékorps, har vurderet, at enheder, der integrerer UGV'er aktivt, kan reducere behovet for infanteri ved fronten med op til 30 procent ved udgangen af 2026. På længere sigt har han peget på en mulig reduktion på op til 80 procent – samtidig med at han understreger, at infanteri fortsat er uerstatteligt i nærkamp og komplekst terræn .

Analytikere fra Modern War Institute ved West Point peger på tre centrale begrænsninger: ujævnt og mudret terræn, elektronisk krigsførelse, der kan forstyrre forbindelsen, og vanskeligheder ved at træffe beslutninger under ild . Russiske jamming-systemer og angreb fra luftdroner udgør fortsat en alvorlig trussel mod UGV'erne .

Derfor er Ukraines model ikke nødvendigvis et spørgsmål om at erstatte alle soldater med robotter. Den handler snarere om at flytte mennesker væk fra de farligste dele af slagmarken og bruge maskiner som et ekstra lag mellem soldaten og fjenden.

En ny retning for militær teknologi

Ukraines masseudrulning af landrobotter kan få betydning langt uden for krigen. NATO er allerede i gang med at katalogisere ukrainske systemer og indarbejde erfaringerne i alliancens standarder, hvilket kan fremskynde udviklingen af egne programmer for jordbaseret robotteknologi .

Samtidig skaber "Build with Ukraine" en model, hvor udenlandske virksomheder etablerer fælles produktion både i Ukraine og i partnerlande. Det kan blive en varig form for forsvarsindustrielt samarbejde – også efter krigen .

Ukraine tester dermed ikke kun nye våbensystemer. Landet afprøver også en mulig doktrin for hære, der står med mangel på mandskab: Lad robotter transportere forsyninger, evakuere sårede og udføre dele af kampopgaven, mens soldaterne koncentreres om de opgaver, maskinerne stadig ikke kan løse.