Super-El Niño i 2026: Rekordvarme og voksende risiko for Amazonas

Niño3.4-indekset er det mest anvendte mål for El Niños styrke. Det steg fra 0,7 °C over normalen den 11. juni til 1,4 °C i slutningen af juli .

De vigtigste vurderinger er:

• 81 % sandsynlighed for, at El Niño bliver blandt de største begivenheder i den historiske optegnelse, der går tilbage til 1950 .
• 66 % sandsynlighed for, at det når status som et "super-El Niño", defineret som et Niño3.4-indeks på mindst 2,0 °C, i efteråret eller vinteren .
• 23 ud af 26 modeller i et samlet prognosegrundlag peger på et super-El Niño inden årets udgang .

Klimaforskeren Zeke Hausfather gennemgik i juli 667 modelkørsler fra 14 sæsonmodeller og beskrev udviklingen som et muligt "rekordbrydende El Niño", der potentielt kan blive det kraftigste med en meget stor margin . Flere forskere sagde samtidig til Nature, at begivenheden kan være på vej til at blive den største i mindst 150 år .

Det er dog vigtigt at skelne mellem en prognose og en afsluttet rekord. Den endelige styrke kan først vurderes, når temperaturerne har ligget højt over en længere periode.

Kan 2026 blive det varmeste år nogensinde?

El Niño tilfører typisk ekstra varme til den globale middeltemperatur. I 2026 sker det oven på et allerede usædvanligt varmt klima. Den globale overfladetemperatur fra januar til juni lå 1,14 °C over referenceværdien – det tredjehøjeste niveau i den 177 år lange måleserie, kun overgået af de tilsvarende perioder i 2024 og 2025 .

Hvorvidt 2026 ender med at slå den nuværende årsrekord fra 2024, afhænger især af, hvornår El Niño topper, og hvor hurtigt varmen fra havet påvirker atmosfæren.

• Carbon Brief vurderede sandsynligheden for en ny årsrekord i 2026 til 35 % – næsten en fordobling på fire måneder. Stort set hele stigningen skyldtes stærkere El Niño-prognoser .
• James Hansens forskergruppe ved Columbia University vurderer mere offensivt, at 2026 er på vej til at blive det varmeste år i de instrumentelle målinger .
• Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) anslår, at der er 86 % sandsynlighed for, at mindst ét af de næste fem år sætter en ny global temperaturrekord. 2027 kan blive et særligt varmt år, fordi El Niños fulde varmeeffekt muligvis først når overfladen dér .
• En mere forsigtig tidligere analyse fra Carbon Brief pegede på, at 2026 sandsynligvis bliver det næstvarmeste år, med 19 % sandsynlighed for at overgå 2024 .

Forskellen mellem vurderingerne skyldes blandt andet, at de forskellige datasæt og modeller håndterer tidspunktet for El Niños maksimum forskelligt. I nogle datasæt ligger sandsynligheden for, at 2026 slår 2024, omkring to ud af tre; i andre er den nærmere én ud af ti .

Amazonas står allerede svækket

Den største økologiske bekymring knytter sig til Amazonas. Regnskoven går ind i 2026 efter den alvorlige tørke i 2023–2024 og har derfor mindre modstandskraft over for en ny periode med varme og vandmangel.

En undersøgelse offentliggjort i PNAS i april 2026 vurderede, at 53,7 % af de intakte regnskovsområder, der blev ramt af tørken i 2023–2024, stadig ikke vil være genoprettet efter syv år . Når skoven mister biomasse, bliver den samtidig dårligere til at genbruge vand og opretholde sit eget mikroklima.

Forskning ledet af Brasiliens nationale institut for rumforskning, INPE, viser desuden, at den brasilianske Amazonas allerede oplever længere tørre perioder og ændrede nedbørsmønstre, som tidligere var forventet først at slå igennem i 2030'erne og 2040'erne .

Under El Niño i 2023–2024 lå temperaturerne i Amazonas 2–4 °C over skovens historiske gennemsnit . Et nyt og kraftigere El Niño kan derfor føre til:

• større risiko for omfattende skovbrande,
• hurtigt faldende vandstand i floderne,
• længerevarende tørke i det nordøstlige Amazonas,
• øget pres på områder i det nordlige Brasilien, Colombia og Venezuela .

Brasilien har allerede øget bevillingerne til bekæmpelse af skovbrande og ansat et rekordstort antal føderale brandfolk som forberedelse på en mulig ekstrem tørke . Organisationen World Weather Attribution har samtidig advaret om, at 2026 kan blive et "hidtil uset år for globale brande", fordi El Niño lægger ekstra varme og tørke oven i eksisterende klimabelastninger .

El Niño er naturligt – men virkningen er ikke længere den samme

El Niño er en naturlig svingning i klimasystemet, hvor havoverfladen i det tropiske Stillehav bliver usædvanligt varm. Men fænomenet udspiller sig i dag oven på cirka 1,3 °C menneskeskabt global opvarmning. Derfor rammer den samme naturlige variation et varmere grundniveau end tidligere .

Det betyder, at et El Niño i dag kan føre til højere absolutte temperaturer og større belastning af økosystemer, vandressourcer og landbrug end et sammenligneligt El Niño-fænomen i fortiden.

At El Niño vender tilbage blot tre år efter den seneste begivenhed, er også usædvanligt hurtigt. Hansens forskergruppe har foreslået, at den kraftige baggrundsopvarmning kan være med til at ændre dynamikken i ENSO-cyklussen – det samlede system, som omfatter både El Niño og La Niña .

Klimaforandringer gør desuden virkningerne sværere at forudsige. Eksperter fra Australiens meteorologiske institut skrev i juni, at El Niños konsekvenser bliver "stadig mere uforudsigelige på grund af klimaforandringer", blandt andet fordi de traditionelle forbindelser mellem havtemperaturer og vejrmønstre er under forandring .

WMO og FN-organisationer understreger derfor, at El Niño leverer det midlertidige ekstra varmeskub, mens årtiers menneskeskabt opvarmning har hævet det grundniveau, som gør selv moderate El Niño-begivenheder mere farlige .

Forskere efterlyser hurtigere forberedelse

Flere internationale organisationer opfordrer lande til at handle, før begivenheden når sit forventede maksimum senere på året.

• WMO aktiverede El Niño-varsler den 2. juni og opfordrede landene til at styrke tidlige varslingssystemer og forberede sig på temperaturer over normalen næsten overalt .
• FN-organisationerne OCHA, FAO og WFP advarede den 18. juni om, at millioner af mennesker, som allerede lever med sult, fordrivelse og økonomiske problemer, kan blive ramt af endnu et stort klimachok .
• Europa-Kommissionens Joint Research Centre anbefalede proaktive tiltag inden for fødevaresikkerhed, vandforsyning, sundhedssystemer og katastrofeberedskab .
• NOAA og den amerikanske vejrtjeneste fremhævede, at risikoen for en historisk begivenhed, der kan forstærke ekstremt vejr globalt, er stigende, samtidig med at tiden til forberedelse bliver kortere .
• World Weather Attribution og forskere som James Hansen efterlyser større investeringer i klimatilpasning, især i tropiske områder, hvor kombinationen af varme, tørke og brand udgør den største risiko .

FN's generalsekretær António Guterres formulerede det sådan: "El Niño-forhold vil hælde brændstof på bålet i en opvarmende verden. Konsekvenserne vil ramme endnu hårdere, bevæge sig endnu længere og krydse grænser med ødelæggende hastighed" .

Konklusion

El Niño i 2026 intensiveres hurtigere end næsten nogen tidligere begivenhed i måleserien. Der er 81 % sandsynlighed for, at det bliver blandt de største siden 1950, og betydelig mulighed for, at det når super-El Niño-status.

Den globale opvarmning betyder, at fænomenet ikke kan ses isoleret som en naturlig svingning. El Niño kan løfte temperaturerne yderligere og forstærke tørke, skovbrande og pres på vand- og fødevaresystemer. Amazonas er særligt udsat, fordi regnskoven stadig er mærket af tørken i 2023–2024.

Om 2026 eller 2027 bliver det varmeste år, er endnu ikke afgjort. Men forskerne er enige om, at risikoen for nye temperaturrekorder er høj – og at vinduet for at forberede sig på konsekvenserne bliver mindre.