Solenergi passerer 3 terawatt – men elnettet er den nye flaskehals

Det er et tydeligt tegn på, hvor hurtigt solenergi er blevet udbredt. Men udviklingen afslører også et problem, der bliver sværere at ignorere: Det er ikke længere først og fremmest produktionen af solpaneler, der begrænser væksten. Det er evnen til at transportere, lagre og bruge strømmen, når solen skinner.

Fra årtier til måneder

Tempoet i udbygningen er accelereret dramatisk. Det tog mere end to årtier at nå den første terawatt installeret solkapacitet. Den anden terawatt kom på omkring tre år, og den tredje på mindre end to år . Den samlede globale solkapacitet blev dermed tredoblet på blot fire år .

I 2025 blev der installeret rekordhøje 664 GW – 69 GW mere end i 2024 og 212 GW mere end i 2023 . Den procentvise vækst er dog begyndt at aftage: fra 85 procent i tidligere år til 12 procent i 2025 . Nogle analyser placerer selve gennembruddet på 3 TW i april 2026, men det præcise tidspunkt er omdiskuteret .

IEA's program for solcellekraft vurderede ved udgangen af 2025 den samlede globale kapacitet til cirka 2.974 GW og de årlige installationer til omkring 698 GW . Forskellen mellem opgørelserne skyldes blandt andet forskellige metoder og afgrænsninger. Solenergi står nu for omkring 9 procent af verdens elproduktion .

Kina bygger mest – men kan ikke få strømmen frem

Kina er fortsat den vigtigste drivkraft bag den globale soludbygning. Landet installerer mere vind- og solkapacitet end resten af verden tilsammen . Alene pipeline-porteføljen for store solparker nåede 664 GW .

Udfordringen er, at elnettet ikke udbygges i samme tempo. Mange af de største sol- og vindparker ligger i Kinas nordlige og vestlige områder, langt fra de tætbefolkede og industrialiserede centre mod øst. Begrænset transmissionskapacitet gør det vanskeligt at sende strømmen derhen, hvor den skal bruges .

Resultatet er såkaldt curtailment: Sol- og vindanlæg må skrue ned eller helt lukke for produktionen, selv om vejret er gunstigt. I ressourcerige provinser som Qinghai, Xinjiang og Gansu er mellem 10 og 17 procent af solproduktionen blevet begrænset på grund af nettrængsel og begrænset fleksibilitet på elmarkedet . På nationalt plan steg begrænsningen i begyndelsen af 2026 til 9,2 procent for solenergi og 8,5 procent for vindenergi .

Flaskehalsen er nu også begyndt at bremse nye installationer. Kinas solinstallationer faldt 56 procent fra året før i marts 2026 og hele 79 procent i april . Landets solmarked ser dermed ud til at gå mod sin første årlige tilbagegang siden 2019 .

De kinesiske netselskaber investerede 167,5 milliarder yuan – cirka 24,5 milliarder dollar – i første kvartal af 2026 alene for at indhente efterslæbet . Men stive markedsregler og transmissionsaftaler med tæt forbindelse til kulkraft er fortsat en barriere . Ifølge analyser er problemet i højere grad den ufleksible drift af kulkraftværker og elnet end mangel på samlet produktionskapacitet .

Det kan få direkte klimamæssige konsekvenser. Carbon Brief vurderede, at Kinas CO₂-udledninger steg 2 procent i begyndelsen af 2026, blandt andet fordi spildt sol- og vindenergi betød, at kulkraft fortsat måtte dække en større del af elforbruget . På højspændingsforbindelserne udgør sol- og vindenergi kun omkring 20 procent af den transporterede elektricitet, mens kulkraft står for 42 procent .

Tagene ændrer energikortet

Mens udbygningen af store solparker møder modstand i Kina, vokser tagbaseret solenergi hurtigt i flere udviklingslande.

Pakistan oplever en soludbygning i et hidtil uset tempo. Landets solproduktion er kommet op på mere end tre gange det globale gennemsnit . I flere vigtige industrizoner ventes produktionen fra solanlæg på tage at overstige elnettets efterspørgsel i dagtimerne .

Pakistan blev kortvarigt Kinas næststørste eksportmarked for solpaneler, før Filippinerne overtog pladsen . I begyndelsen af 2026 havde landet ifølge en analyse undgået olie- og gasimporter for mere end 12 milliarder dollar, som ellers ville have været nødvendige for at dække energibehovet .

Filippinerne er blevet verdens hurtigst voksende solmarked i 2026, drevet af høje elpriser og hyppige strømafbrydelser . Den installerede tagbaserede solkapacitet voksede fra 721 MW i begyndelsen af 2025 til omkring 1.300 MW et år senere .

Tilbagebetalingstiden er samtidig faldet til cirka tre år for private solanlæg, 2,3 år for kommercielle anlæg og 3,1 år for industrielle systemer . Kina eksporterede mere end 3.000 MW solpaneler til Filippinerne alene i marts og april 2026 . I de tre måneder frem til maj nåede landets panelimport op på 407 millioner dollar – en stigning på 145 procent .

Nigeria har også oplevet en markant stigning i installationer på tage, ligesom mindre markeder som Cuba og Libanon . Afrika havde sit hidtil hurtigste år for solenergi i 2025, hvor installationerne steg 54 procent fra året før. Sydafrika stod for 1,6 GW og Nigeria for 803 MW .

Antallet af lande med mindst 1 GW installeret solkapacitet er samtidig vokset til så mange som 74, mod 42 i 2020 .

Batterier bliver den afgørende brik

Den hurtige udbygning skaber et voksende problem med et stort soloverskud midt på dagen. Når mange solanlæg producerer samtidig, kan strømforsyningen overstige den aktuelle efterspørgsel – især i områder, hvor elnettet ikke kan transportere overskuddet videre.

I Kina er mere end 150 områder blevet klassificeret som såkaldte røde zoner, hvor det lokale elnet ikke længere kan håndtere yderligere solcelleproduktion .

Batterier kan lagre strømmen fra de solrige middagstimer og sende den ud på nettet senere, når efterspørgslen typisk stiger. Det kan:

• begrænse spild af solenergi,
• mindske risikoen for elpriser på nul eller under nul,
• reducere behovet for fossile spidslastværker og
• forbedre økonomien i allerede opførte solparker.

En undersøgelse offentliggjort i PNAS konkluderede, at der er behov for energilagring i terawattskala for at absorbere Kinas overskydende elproduktion. Den peger også på, at transmissionskapaciteten mellem provinser skal fordobles eller tredobles for at sikre tilstrækkelig elforsyning .

SolarPower Europes Global Solar Market Outlook 2026-2030 beskriver derfor en sektor, der er på vej fra en installationskapløb til en integrationsudfordring. Jo større andel solenergi får, desto større bliver behovet for lagring, stærkere elnet og markedsregler, der kan håndtere svingende produktion .

Et midlertidigt tilbageslag?

SolarPower Europe forventer, at de globale installationer falder midlertidigt i 2026. I organisationens mellem-scenarie ventes et fald på 8 procent til 612 GW, før væksten igen tager fart i 2027 . Den forventede tilbagegang hænger især sammen med omstruktureringen af det kinesiske solmarked .

Det betyder ikke nødvendigvis, at solalderen er forbi. Tværtimod viser 3-TW-milepælen, hvor hurtigt teknologien kan skaleres. Men den næste fase bliver en anden end den foregående.

Det centrale spørgsmål er ikke længere, om verden kan producere og installere solpaneler i stor skala. Det er, om elnettene kan transportere strømmen, om batterierne kan gemme den, og om energimarkederne kan få det hele til at fungere sammen. Som Global Energy Monitor har formuleret det, er Kinas vind- og soludbygning gået fra et installationskapløb til en test af systemets evne til at integrere energien .