Solenergi passerer 3.000 GW: Elnettet er nu branchens største flaskehals

Tempoet har været bemærkelsesværdigt. Efter at solenergi passerede 1 TW i 2022, tog det mindre end to år at nå over 2 TW ved udgangen af 2024 – og kun lidt over et år mere at krydse 3 TW .

Den næste udvikling kan dog blive mindre entydig. Hvis Kina installerer mindre solkapacitet i 2026 end året før, kan det globale marked opleve sin første årlige tilbagegang i mere end to årtier . SolarPower Europe forventer i sit mellem-scenarie, at de globale installationer falder 8 procent i 2026 til 612 GW, primært på grund af et fald på 24 procent i Kina .

Kina går fra rekordfart til kontrolleret opbremsning

Kina stod for den klart største del af væksten i 2025. Landet installerede cirka 278-315 GW solkapacitet, svarende til omtrent 62-68 procent af alle globale tilføjelser . Asien-Stillehavsområdet står nu for cirka 68 procent af de globale installationer .

Ved udgangen af 2025 havde Kina omkring 1.464 GW installeret solkapacitet – næsten halvdelen af verdens samlede kapacitet . Landet havde desuden over 709 GW potentiel solkapacitet i planlagte projekter, mere end en tredjedel af den globale projektpipeline .

I 2026 ændrede billedet sig markant. Kina installerede kun 72,07 GW i årets første seks måneder, et fald på 66 procent sammenlignet med samme periode året før . Faldet hænger blandt andet sammen med, at udviklere skyndte sig at få projekter tilsluttet før prisreformer trådte i kraft i 2025 . Trods faldet lå installationerne i første halvår 2026 stadig over gennemsnittet for første halvår i perioden 2021-2024 .

Kinas femårsplan og de nye prisregler skal med andre ord dæmpe den meget høje vækstrate og flytte fokus fra mængde til kvalitet. Det kan give en midlertidig global opbremsning, men også presse markedet i retning af bedre nettilslutning, mere fleksibilitet og mere robuste projekter.

Flere lande kommer med – men infrastrukturen halter

Solmarkedet bliver gradvist mere geografisk spredt. Ved udgangen af 2025 havde 26 lande mindst 10 GW samlet solcellekapacitet . Indien installerede rekordstore cirka 49 GW i 2025, mens Sydøstasien er ved at etablere sig som en vigtig ny vækstmotor .

Uden for Kina ventes der i 2026 installeret over 100 GW ny solkapacitet. Markeder i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika vokser, efterhånden som solenergi bliver den billigste kilde til ny elektricitet i mange regioner .

De nye vækstmarkeder møder dog ofte større praktiske barrierer end Kina og Europa. Svagere elnet, højere finansieringsomkostninger og større regulatorisk usikkerhed kan forsinke projekter, selv når solcellerne i sig selv er konkurrencedygtige.

Den nye flaskehals: fra paneler til ledninger

Transmissionsnettet er nu den begrænsende faktor. Wood Mackenzie vurderer, at transmissionsinfrastruktur er blevet den primære flaskehals for nye projekter – ikke manglen på solcellemoduler . Mange elnet er bygget til mere stabile forbrugsmønstre og central produktion og er derfor dårligt tilpasset en høj andel af sol og vind .

Når solens andel vokser, bliver de tekniske udfordringer også større. Det gælder blandt andet spændingsudsving, ustabil frekvens, mindre systeminerti, forringet elkvalitet og problemer med koordineringen af beskyttelsessystemer . Ved en solandel på 50 procent kan integrationsomkostningerne overstige 25-40 dollar pr. MWh .

Flaskehalsene kan allerede mærkes i driften. Netbegrænsninger fører i nogle områder til, at cirka 5 procent af den vedvarende energi må afreguleres, fordi den ikke kan aftages . Samtidig bliver perioder med negative elpriser mere almindelige på markeder med meget solenergi, blandt andet i Californien og dele af Europa .

Tilslutningskøerne vokser også. Alene i USA sidder over 2,6 TW projekter inden for ren energi fast i køen til nettilslutning, og omkring 80 procent af projekterne når aldrig frem til kommerciel drift . Den gennemsnitlige ventetid på en nettilslutning i USA er siden 2015 blevet fordoblet til mere end tre år .

Batterier går fra tilvalg til nødvendighed

Energilagring er på vej fra at være en mulighed til at blive et krav. I 2025 blev levedygtigheden af nye, store solprojekter i stigende grad afhængig af integrerede batterilagringssystemer, såkaldte BESS-anlæg. Fritstående solcelleparker er dermed ikke længere standardløsningen for nye projekter i forsyningsskala .

Batterier kan lagre overskydende strøm midt på dagen og levere den tilbage, når efterspørgslen stiger. De kan samtidig aflaste elnettet. Undersøgelser viser, at lagring kan reducere behovet for transformerkapacitet med 11,8 procent, mindske behovet for udbygning af luftledninger med yderligere 27,1 procent og forbedre spændingsstabiliteten .

Reglerne og markedsmodellerne er dog ikke altid fulgt med. I mange elmarkeder bliver lagring strukturelt dårligt stillet, fordi batterier kan blive beskattet både ved opladning og afladning. Det skyldes, at de både fungerer som forbruger og producent, hvilket svækker investeringernes afkast .

Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, IRENA, og brancheorganisationer efterlyser derfor regler, der gør det muligt for lagringsanlæg at kombinere indtægter fra energihandel, kapacitetsbetalinger og systemydelser. De peger også på behovet for hurtigere processer for nettilslutning .

Solens næste fase afgøres af elnettet

Solindustrien har i høj grad løst udfordringen med at producere paneler billigt og i stor skala. Den næste fase bliver mindst lige så krævende: Strømmen skal transporteres gennem elnet, der ikke oprindeligt er bygget til den, og produktionen skal gøres fleksibel nok til at matche forbruget.

3.000 GW-milepælen viser, hvor hurtigt solenergi har nået global skala. Men det er elnet, lagring, fleksibelt forbrug og hurtigere tilslutninger, der afgør, hvor meget af denne kapacitet der faktisk bliver omsat til elektricitet.