Olieprisen tog et voldsomt hop. Brent-olie steg 9 procent på én dag til 83 dollar pr. tønde den 12. juli, efter at nyheden om blokaden blev offentliggjort . Den 20. juli var prisen kommet over 90 dollar pr. tønde , og den 23. juli nåede den 96 dollar . Den 24. juli steg Brent over 100 dollar pr. tønde for første gang i flere uger, da konflikten bredte sig til Det Røde Hav gennem houthiernes angreb på en anden central handelsrute .
Houthierne åbnede en ny front. De Iran-allierede houthier truede med at lukke olieruten gennem Det Røde Hav. Det forstærkede effekten af forstyrrelserne i Hormuzstrædet og pressede energipriserne yderligere op . Når begge ruter er under pres, vokser både transporttider, forsikringsomkostninger og usikkerheden om, hvor meget olie der faktisk kan nå verdensmarkedet.
Energi førte an, men landbrug og metaller fulgte med. Stigningen var især koncentreret i energi og landbrugsråvarer . Den såkaldte backwardation – hvor priserne på levering her og nu ligger over priserne på senere levering – gav usædvanligt høje afkast på råolie, benzin og diesel .
Landbrugsråvarer fik desuden støtte fra et bekræftet super-El Niño-mønster, som truede forsyningen af korn og andre bløde råvarer. Metaller som stål steg til højder, der ikke var set i flere år, på grund af frygt for nye forstyrrelser i forsyningskæderne .
Guld og sølv holdt stand. Begge ædelmetaller opnåede ugentlige stigninger, selv om investorerne samtidig måtte forholde sig til dyrere olie, højere inflationsforventninger, en stærkere amerikansk dollar, stigende amerikanske statsrenter og større forventninger om en strammere pengepolitik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve . Udviklingen pegede på, at efterspørgslen efter sikre aktiver fortsat var robust midt i den geopolitiske usikkerhed.
Dollaren steg, og markedet indregnede flere rentestigninger. Bloomberg US Dollar Index havde sin bedste månedlige udvikling i året i juni, og dollaren forblev stærk i juli . Opblussingen i juli sendte forventningerne om amerikanske rentestigninger markant op, fordi oliechokket samtidig løftede inflationsforventningerne. Det skabte et vanskeligt miljø for obligationer og andre renteafhængige aktiver .
Aktier blev presset. De globale aktiemarkeder udviklede sig fra blandet til negativt, efterhånden som energichokket øgede frygten for stagflation – en kombination af høj inflation og svag økonomisk vækst. Højere oliepriser, stigende renter og en stærkere dollar lagde pres på aktieindeksene .
Ifølge en analyse fra S&P Global Market Intelligence kan råvarepriserne forblive højere end niveauerne før konflikten frem til mindst 2028. Forklaringen er varige skader på infrastrukturen og et fortsat højt geopolitisk risikoniveau .
Verdensbanken havde allerede forudsagt, at energipriserne ville stige 24 procent i 2026 – den største årlige stigning siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 . Opblussingen i juli har kun styrket dette scenarie.
Analyser fra UBS, Saxo Bank og Invesco peger samtidig på, at selv diplomatiske signaler hurtigt bliver efterfulgt af militær optrapning. Det holder markedet i en tilstand af ekstraordinær usikkerhed . For investorer betyder det, at olie, valuta, renter og aktier fortsat kan reagere kraftigt på selv små ændringer i udviklingen i Mellemøsten.