Børn, der får sociale medier som 11-årige, er et halvt skoleår bagefter som 16-årige

Jo tidligere kontoen kommer, desto større bliver forskellen

Elever, der oprettede deres første konto i 6. klasse, typisk som 11-12-årige, klarede sig signifikant dårligere end elever, der ventede til 9. klasse, typisk som 14-15-årige, eller endnu længere .

Allerede i 8. klasse lå de tidlige brugere omkring 0,22 standardafvigelser lavere i italiensk og 0,18 standardafvigelser lavere i matematik . Forskerne bemærker, at en forskel på cirka 0,2 standardafvigelser omtrent svarer til seks måneders skolegang .

Forskellen forsvandt ikke med tiden. I 10. klasse var underskuddet i italiensk fortsat 0,22 standardafvigelser, mens forskellen i matematik var vokset til 0,27 standardafvigelser . Elever, der først kom på sociale medier i 7. eller 8. klasse, havde mindre, men stadig signifikante, underskud sammenlignet med dem, der ventede til 9. klasse eller senere .

Forskerne beskriver mønstret som en ophobende effekt: Jo tidligere eleverne begynder, desto større kan den samlede forskel blive senere i skoleforløbet. Mulige forklaringer er vedvarende distraktion, at sociale medier fortrænger tid til lektier og søvn, samt dårligere studievaner . En separat analyse fra Europa-Kommissionens Joint Research Centre forbinder ligeledes ureguleret digital fritidsbrug – især passiv brug af sociale medier og multitasking – med lavere skolepræstationer gennem distraktion og tidsfortrængning .

Det overraskende resultat: Engelsk blev ikke påvirket

Et af studiets mere uventede resultater var, at den negative effekt på engelskprøverne ikke var statistisk signifikant .

Forskerne peger på flere mulige forklaringer. Engelsk er et fremmedsprog i Italien og læres derfor i højere grad i formelle undervisningssituationer, hvor eleverne måske ikke møder den samme mængde distraherende indhold på sociale medier. Det er også muligt, at kontakt med engelsksproget indhold på sociale medier delvist opvejer den tid, der går fra lektielæsningen . Det er dog forklaringer og ikke konklusioner, som studiet har bevist.

Flere lande sætter en aldersgrænse

Studiet udkom samtidig med, at flere lande strammer reglerne for børns adgang til sociale medier:

• Australien blev i december 2025 det første land, der forbød sociale mediekonti for børn under 16 år. Reglerne omfatter blandt andet TikTok, Instagram, Facebook, YouTube, X og Snapchat. Virksomheder, der ikke overholder reglerne, kan få bøder på op til 49,5 millioner australske dollar .
• Frankrig vedtog i juli 2026 en lov, der forbyder børn under 15 år at oprette konti på sociale medier fra 1. september 2026 .
• Storbritannien offentliggjorde i juni 2026 en plan om at forbyde sociale medier for børn under 16 år. Ifølge regeringen støtter ni ud af ti forældre planen. Et lovforslag ventes fremsat inden jul 2026, og reglerne forventes håndhævet fra foråret 2027 .
• De Forenede Arabiske Emirater indførte i juni 2026 en minimumsalder på 15 år for brugere af sociale medier – det første arabiske land med en sådan regel. Unge på 15 og 16 år må bruge platformene under forældres opsyn og med indholdsfiltre .
• USA har ingen føderal aldersgrænse for børns adgang til sociale medier. Flere delstater, blandt andre Utah, Arkansas og Texas, har dog vedtaget eller foreslået egne regler. Det amerikanske system er derfor fortsat opdelt, uden et ensartet nationalt forbud for børn under 16 år i august 2026 .

Hvad viser studiet – og hvad viser det ikke?

Forfatterne skriver, at resultaterne udgør "overbevisende evidens for, at tidlig brug af sociale medier påvirker læringsresultater negativt" og understøtter argumentet for aldersbaserede begrænsninger .

Men studiet kan ikke fastslå, at sociale medier alene er årsagen. Forskerne har brugt observationsdata og sammenlignet tidlige og sene brugere med såkaldte difference-in-differences-modeller. Elevernes selvregulering, familiebaggrund eller andre forskelle mellem grupperne kan også have haft betydning .

Det mest robuste fund er derfor ikke et bestemt antal tabte skoleår, men et tydeligt mønster: Jo tidligere eleverne oprettede deres første personlige konto, desto lavere var deres senere resultater i italiensk og matematik – og forskellen blev større over tid.

For forældre og politikere, der diskuterer, hvornår et barn bør få sin første konto, peger studiet på, at det kan have mærkbare faglige fordele at vente til mindst 14-15-årsalderen. Det er dog ikke det samme som et bevis på, at en bestemt aldersgrænse vil give samme resultat for alle børn.