Hvad skete der med Saudi Aramcos olieanlæg efter Houthi-angrebene?

Saudi Aramco lukkede hele raffinaderiet den 27. juli. Anlægget har en kapacitet på omkring 400.000 tønder olie om dagen, og reparationerne ventes ifølge foreløbige vurderinger at kunne fortsætte til mindst midten af august . Andre analyser har vurderet, at brandene i høj grad blev inddæmmet, og at der ikke umiddelbart var tegn på omfattende skader på selve raffinaderiets procesenheder .

Abqaiq: brand ved verdens vigtigste stabiliseringsanlæg

Den 27. juli blev Abqaiq-anlægget i det østlige Saudi-Arabien ramt af droner. Abqaiq er verdens største anlæg til stabilisering af råolie og håndterer omkring 7 procent af den globale råolieproduktion .

NASA's FIRMS-system, der registrerer varmeudvikling fra satellitter, opfangede omfattende brandaktivitet ved anlægget . Saudi-Arabien sagde, at dronerne var blevet sendt fra Irak af Iran-allierede militser. Ifølge regionale kilder deltog Houthi-styrker muligvis i koordinerede angreb fra irakisk territorium .

Det præcise omfang af skaderne og en eventuel driftsafbrydelse på Abqaiq var ikke fuldt oplyst. Satellitbilleder og analyser pegede dog på betydelige skader, mens Saudi-Arabien også rapporterede, at flere droner mod olieanlæg i den østlige provins og omkring Riyadh var blevet opsnappet .

Yanbu blev også nævnt som mål

Houthierne hævdede desuden at have angrebet Saudi Aramco-anlæg i Yanbu ved Rødehavet som en del af den samme angrebsbølge . Der forelå ikke en tilsvarende detaljeret, uafhængig opgørelse over skaderne i Yanbu.

USA og Saudi-Arabien slog igen i Irak

Den 28.-29. juli gennemførte USA og Saudi-Arabien fælles præcisionsangreb mod Iran-allierede væbnede grupper i det østlige Irak . USA's centralkommando, CENTCOM, sagde, at målene var logistik- og våbenanlæg, som ifølge amerikanske oplysninger blev brugt af "Iran-allierede terrorister" under ledelse af Irans Revolutionsgarde, IRGC, til angreb mod amerikanske styrker og saudisk energiinfrastruktur .

Det saudiske forsvarsministerium bekræftede, at operationen blev gennemført i koordinering med CENTCOM og var et svar på droneangrebene mod saudiske olieanlæg . CENTCOM sagde, at angrebene fulgte efter mere end 30 forsøg på droneangreb i løbet af de foregående 72 timer .

Ifølge irakiske oplysninger blev mindst 20 medlemmer af Folkets Mobiliseringsstyrker, en paraplyorganisation for blandt andre Iran-støttede militser, dræbt, mens 32 blev såret . Iraks premierminister Ali al-Zaidi indkaldte efterfølgende landets nationale sikkerhedsråd og kaldte angrebene en "stor fejlvurdering" .

Irans missilsvar

Få timer efter de amerikansk-saudiarabiske angreb sagde Irans Revolutionsgarde, at den havde affyret ballistiske missiler mod Muwaffaq Salti-flybasen og hovedkvarteret for USA's centralkommando i Jordan . USA oplyste, at missilerne blev opsnappet, og at amerikanske styrker fortsat var i højeste beredskab .

Irans trusler mod energiinfrastruktur

Teheran hævede samtidig tonen med en række advarsler om, at en udvidelse af krigen kunne ramme hele regionens energiforsyning.

• Hormuzstrædet som »rød linje«: Den 16. juli erklærede Iran Hormuzstrædet for en ukrænkelig rød linje. Iran advarede om, at et amerikansk angreb på iransk infrastruktur ville blive mødt med angreb på infrastruktur i hele Golfregionen . Strædet er en af verdens vigtigste energikorridorer.
• Trusler mod andre eksportkorridorer: Den 15. juli truede Iran med at lukke "alle andre eksportkorridorer" ud over Hormuz som svar på amerikanske blokader og nye angreb .
• Advarsler i begyndelsen af august: Efter rapporter om, at USA overvejede omfattende angreb på iranske energianlæg, advarede udenrigsminister Abbas Araqchi og andre iranske embedsmænd om, at nye amerikanske angreb kunne udløse gengældelse mod energianlæg i hele Mellemøsten . Iranske militærfolk nævnte også Israel og energifelter i nabolande i Golfen som mulige mål .

Den større sammenhæng

En regional konflikt med flere fronter

Angrebene skal ses i sammenhæng med den bredere Iran-krig, som ifølge kilderne begyndte 28. februar 2026, da USA og Israel angreb iranske atom- og militæranlæg . Siden er konflikten blevet udvidet til at omfatte Houthierne i Yemen, irakiske shiamilitser under paraplyen Islamisk Modstand i Irak og iranske styrker på flere fronter .

Saudi-Arabien havde forsøgt at holde sig på afstand, men angrebene mod landets olieinfrastruktur og den fælles operation med USA gjorde landets direkte rolle tydeligere. CNN beskrev udviklingen som, at kongeriget blev trukket ind i en krig, det havde forsøgt at undgå .

Olie, skibsfart og Hormuz

Konflikten ramte også handelsruterne. Houthierne angreb to saudiske olietankere i Det Røde Hav i slutningen af juli, hvilket udvidede presset på endnu en vigtig skibsrute efter tidligere forstyrrelser omkring Bab el-Mandeb-strædet .

Samtidig havde Saudi-Arabien opsnappet droner fra Irak, der rettede sig mod olieanlæg i den østlige provins, mens USA i midten af juli genindførte en flådeblokade af iranske havne . En længerevarende afbrydelse af ruter gennem Hormuz eller Det Røde Hav vil kunne påvirke transporten af olie og flydende naturgas langt uden for regionen, selv om den konkrete markedsvirkning fortsat var usikker.

Diplomati under pres

Oman foreslog en ny regional aftale med fokus på konflikten om Hormuzstrædet . Iraks fordømmelse af de amerikansk-saudiarabiske angreb viste samtidig, hvor vanskeligt det er at begrænse konflikten, når irakisk territorium bruges af militser, og når nabolande bliver mål for gengældelsesangreb.

USA's præsident Donald Trump havde efter angrebene på de saudiske tankskibe lovet "stor militær straf" mod Iran og Houthierne . USA gennemførte i juli flere angrebsbølger mod iranske kystforsvarssystemer og missilanlæg. Ved begyndelsen af august tydede rapporter på, at Washington overvejede angreb på iransk energiinfrastruktur. Det var netop denne mulighed, der udløste Irans hidtil tydeligste trusler mod energianlæg i hele regionen .