Rallyet kom, fordi regnskabet gav investorerne svar på tre af de største spørgsmål om selskabets AI-satsning: Giver investeringerne omsætning? Kan Microsoft fortsat generere kontanter? Og er efterspørgslen bred nok til, at selskabet ikke bliver for afhængigt af enkelte kunder?
Microsoft leverede en omsætning på 90 mia. dollar i fjerde kvartal, en stigning på 18 procent fra året før. Det GAAP-baserede resultat pr. aktie var 4,81 dollar, mod analytikernes forventning på omkring 4,24 dollar. Driftsresultatet nåede 40,6 mia. dollar, mens nettoresultatet steg 31 procent .
Det var især vigtigt, fordi investorerne på forhånd frygtede, at Microsofts massive udbygning af datacentre, chips og anden AI-infrastruktur ville vokse hurtigere end selskabets evne til at skabe kontanter. Regnskabet, den stærke pengestrøm og en optimistisk prognose for Azure dæmpede den bekymring .
Aktien havde ellers været faldet næsten 30 procent fra toppen på 555 dollar i oktober 2025. Efter regnskabet sluttede den på 464,72 dollar ved ugens udgang .
Det mest opsigtsvækkende tal var Microsofts commercial remaining performance obligation, forkortet RPO. Det er regnskabssprog for kontraktbundne indtægter, som kunderne allerede har bestilt, men som Microsoft endnu ikke har leveret eller indregnet som omsætning.
RPO steg 84 procent på et år til 678 mia. dollar – omtrent det dobbelte af Microsofts samlede årlige omsætning . Omkring 203 mia. dollar, svarende til cirka 30 procent af beløbet, ventes at blive indregnet som omsætning inden for de næste 12 måneder .
Tallet voksede med mere end 50 mia. dollar fra det foregående kvartal. Microsofts finansdirektør, Amy Hood, oplyste samtidig, at RPO voksede 25 procent, hvis OpenAI holdes udenfor. Det peger på, at OpenAI udgør omkring 32 procent af den samlede ordrebeholdning .
En anden vigtig detalje var, at væksten fra kvartal til kvartal kom fra kunder uden for gruppen af store udviklere af AI-modeller . Det mindsker bekymringen for, at Microsofts fremtidige indtjening i for høj grad afhænger af én stor partner.
Omsætningen fra Azure og andre cloudtjenester voksede 43 procent i kvartalet. Microsoft forventer omkring 45 procents vækst i det aktuelle kvartal målt i faste valutakurser – over analytikernes konsensus på cirka 40,9 procent .
For hele regnskabsåret passerede Azure for første gang 100 mia. dollar i årlig omsætning . Microsofts samlede Cloud-forretning omsatte for 59,3 mia. dollar i kvartalet, en stigning på 27 procent fra året før .
Også AI-produkterne får større udbredelse:
Tallene er vigtige, fordi de viser, at AI ikke kun sælges som fremtidige løfter. Microsoft kan allerede knytte teknologien til cloudomsætning, softwareabonnementer og flerårige kundekontrakter.
Microsoft brugte 41 mia. dollar på anlægsinvesteringer, herunder datacentre, i fjerde kvartal. Det var 69,4 procent mere end året før .
Samtidig ændrede selskabet den regnskabsmæssige behandling af langsigtede datacenterlejemål. Den forventede brugstid forlænges fra 15 til 25 år, hvilket betyder, at flere fremtidige lejemål klassificeres som driftslejemål og derfor ikke indgår i det rapporterede capex-tal på samme måde .
Som følge af ændringen venter Microsoft nu rapporterede anlægsinvesteringer på cirka 175 mia. dollar i kalenderåret 2026 mod tidligere omkring 190 mia. dollar . Det er dog ikke det samme som en reel nedskæring. Ledelsen understregede, at de underliggende investeringsplaner er uændrede – forskellen skyldes regnskabsmetoden .
For første kvartal af regnskabsåret 2027 forventer Microsoft rapporterede anlægsinvesteringer på omkring 50 mia. dollar. Det er lavere end analytikernes forventning på 56 mia. dollar, men i tråd med effekten af den ændrede lease-regnskabsføring .
Regnskabsugen i juli viste en tydelig forskel mellem de såkaldte “Magnificent Seven” – de største amerikanske teknologiselskaber.
Microsoft og Amazon blev belønnet af markedet, fordi de i højere grad kunne koble store AI-investeringer til hurtigere cloudvækst og synlig efterspørgsel. Microsoft steg omkring 8 procent i eftermarkedet, mens Amazon steg omkring 10 procent .
Meta-aktien faldt derimod 9,64 procent, og Alphabet, Googles moderselskab, faldt 15 procent, efter investorerne havde svært ved at se, hvordan de høje infrastrukturudgifter skulle omsættes til tilsvarende vækst . Alphabet rapporterede negativ fri pengestrøm for første gang i selskabets historie, mens Meta oplyste, at pengestrømmen var faldet 91 procent fra året før .
Markedets budskab var dermed ret klart: Høje AI-udgifter bliver accepteret, når de følges af stigende omsætning, kontrakter og pengestrøm. Microsofts regnskab overbeviste investorerne om, at selskabets AI-investeringer i stigende grad bliver omsat til konkret, kontraktbaseret efterspørgsel .
Microsofts rekordrally handler ikke kun om ét stærkt kvartal. Det handler om, at selskabet leverede synlighed i flere led på én gang: Azure vokser hurtigt, AI-produkterne får betalende brugere, og ordrebeholdningen giver et stort indblik i fremtidige indtægter.
Det ændrer dog ikke ved, at AI-kapløbet fortsat kræver enorme investeringer. Microsoft brugte 41 mia. dollar på anlægsinvesteringer i kvartalet, og den lavere prognose på 175 mia. dollar for 2026 er primært et resultat af en regnskabsmæssig ændring – ikke af lavere ambitioner.
For markedet blev forskellen derfor ikke, hvem der bruger mest på AI, men hvem der bedst kan dokumentere, at udgifterne allerede skaber efterspørgsel og fremtidig omsætning.