Goldman Sachs blokerede i april 2026 sine bankfolk i Hongkong fra at bruge Anthropic’s Claude . Ifølge kilder citeret af Financial Times mistede medarbejdere i den amerikanske bank adgangen til Claude-modeller via bankens interne AI-platforme flere uger tidligere . Andre modeller, herunder OpenAI’s ChatGPT og Googles Gemini, var fortsat tilgængelige. Begrænsningen var altså specifikt rettet mod Anthropic .
JPMorgan Chase fulgte efter i juni 2026 og fjernede Claude fra den interne rullemenu over godkendte store sprogmodeller, som bankens ansatte i Hongkong kunne vælge imellem . Tre personer med kendskab til sagen oplyste, at beslutningen var knyttet til den konkrete formulering i Anthropics brugsvilkår og licensaftale med banken .
Ifølge Reuters og Financial Times er den centrale forklaring, at Anthropics licensvilkår angiveligt undtager »Greater China«. Det betyder, at Claude aldrig officielt har været understøttet i Hongkong . I juni 2026 udstedte USA desuden et eksportkontroldirektiv, som krævede, at Anthropic suspenderede udenlandske statsborgeres adgang til de nyeste modeller. Det førte til en midlertidig global lukning af adgangen .
Resultatet blev skævt: Hongkong-teamene mistede adgangen til et værktøj, som kollegaer andre steder fortsat kunne benytte.
Den 24. juli 2026 skrev Bernard Chan, hongkongsk forretningsmand og offentlig person, i et debatindlæg i South China Morning Post, at embedsmænds tale om AI som »den næste industrielle revolution« eller en kilde til »eksistentielle risici« ikke siger meget om, hvordan teknologien faktisk påvirker en by som Hongkong .
Hans hovedpointe er, at abstrakte formuleringer kan skjule helt konkrete konsekvenser. Fjernelsen af Claude er ikke blot en administrativ ulempe for en virksomhed. Den er et tegn på, at AI bliver behandlet som et strategisk aktiv – ikke som neutral infrastruktur .
Hvis medarbejdere i Hongkong mister adgang til værktøjer, som konkurrenter i andre finanscentre stadig kan bruge, kan det svække byens konkurrenceevne som internationalt finanscentrum.
Chan peger også på, at adgangen kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Regionale undtagelser i licenser og amerikansk eksportkontrol betyder, at Hongkong ikke uden videre kan regne med stabil adgang til avancerede AI-værktøjer. Derfor bør myndighederne ifølge ham bevæge sig væk fra store erklæringer om »den fjerde industrielle revolution« og i stedet udvikle en praktisk strategi for at sikre adgang til de teknologier, som driver den globale finanssektor .
Sagen illustrerer, at AI-styring i Hongkong ikke kun handler om regulering. Den handler også om sårbarhed i forsyningskæden.
Hongkong befinder sig i krydsfeltet mellem amerikansk eksportkontrol og Kinas suverænitetskrav. Avancerede AI-værktøjer med amerikansk oprindelse kan blive trukket tilbage – ikke nødvendigvis fordi Hongkong har overtrådt regler, men fordi licenser og eksportkontrol nu er med til at tegne et nyt kort over, hvem der må bruge den nyeste teknologi, og på hvilke vilkår.
Som Chan formulerer det, er AI’s geopolitiske dimension ikke længere teoretisk. Den er begyndt at afgøre, hvem der kan bruge hvilke værktøjer .
Hongkongs regering har allerede anerkendt risikoen. Et LegCo-dokument fra 25. juli 2026 oplyser, at Innovation and Technology Fund ved udgangen af april havde støttet over 390 AI-relaterede projekter med samlet finansiering på omkring 1,1 milliarder dollar .
Men erfaringerne fra verdens største banker viser samtidig, at lokale AI-initiativer ikke nødvendigvis kan erstatte de specifikke værktøjer, som den globale finanssektor er afhængig af, hvis adgangen til disse værktøjer kontrolleres gennem amerikanske licenser og eksportregler.