Kinas biotek-boom får USA til at stramme kontrollen

Amerikanske sikkerhedsmyndigheder og Pentagon betragter derfor ikke længere kinesisk biotek som et rent kommercielt konkurrencefelt. Bekymringen er, at teknologisk førerskab inden for genteknologi, lægemiddeludvikling og biologisk produktion også kan få militære og geopolitiske konsekvenser .

2. USA er afhængig af kinesiske lægemiddelingredienser

En anden central årsag er forsyningskæden. Omkring 60 procent af de generiske lægemidler i USA har et aktivt lægemiddelstof, der stammer fra Kina .

Kina er desuden ene-leverandør af mindst ét centralt udgangsstof – såkaldte KSM'er – til mere end 700 forskellige aktive lægemiddelstoffer (API'er) . Et KSM er et kemisk eller biologisk mellemprodukt, der bruges til at fremstille et aktivt lægemiddelstof.

Afhængigheden blev tydelig under covid-19-pandemien, hvor forstyrrelser i globale forsyningskæder satte fokus på risikoen ved at være afhængig af få leverandører. Amerikanske politikere forsøger derfor at flytte produktion hjem eller sprede den på flere lande.

Det er blandt andet baggrunden for Biosecure Act, som skal begrænse den amerikanske regerings indkøb fra kinesiske virksomheder som BGI Genomics, WuXi AppTec og WuXi Biologics .

3. Kina tager en større del af den globale lægemiddelinnovation

Kinas fremgang handler ikke kun om billig produktion. Landets forskningsmiljøer og biotekselskaber leverer i stigende grad lægemiddelkandidater, som globale medicinalgiganter ønsker at købe eller licensere.

Værdien af licensaftaler fra Kina til vestlige virksomheder nåede 41,5 milliarder dollar i 2024, en stigning på 66 procent fra året før. Store medicinalvirksomheder hentede samtidig 28 procent af alle innovative aktiver fra Kina .

En anden opgørelse viser, at kinesiske virksomheder stod for omkring en tredjedel af alle biotekaktiver, som Big Pharma licenserede globalt i 2024 – mod under 10 procent i 2017 . Inden for kræftbehandling nåede kinesiske biotekselskabers licensaftaler alene op på 30 milliarder dollar i 2024, tre gange så meget som tilsvarende amerikanske aftaler .

Kina fylder også mere i den kliniske udvikling. Landets andel af de globale kliniske forsøg med de mest innovative lægemidler voksede seks gange fra 2016 til 2025 og nåede 30 procent. I samme periode faldt USA's andel fra 45 til 33 procent . Kina står nu for 7.141 lægemidler – svarende til 31,1 procent af den globale pipeline .

4. Statsstøtte skaber bekymring for fair konkurrence

Washington undersøger også, om kinesiske virksomheder får en fordel gennem omfattende statsstøtte, offentlige investeringer og prisstrategier.

Den amerikanske International Trade Commission (USITC) indledte i februar 2026 en formel undersøgelse af kinesisk statsstøtte og prispraksis i bioteksektoren. Formålet er blandt andet at vurdere, hvordan støtten påvirker amerikanske virksomheders markedsandele og konkurrenceevne .

Kinas statslige opbakning ses i USA som en del af en bredere national strategi for at opbygge landets videnskabelige og industrielle kapacitet. Det får amerikanske politikere til at frygte, at amerikanske virksomheder ikke konkurrerer på lige vilkår.

5. Nye regler kan gøre samarbejdet dyrere og langsommere

USA's svar er på vej gennem en kombination af lovgivning, investeringskontrol og begrænsninger på offentlige indkøb.

Biosecure Act, som første gang blev fremsat i maj 2024, søger at begrænse offentlige aftaler med bestemte kinesiske biotekvirksomheder . Det foreslåede Biotechnology Innovation and Security Act (BINSA) vil desuden udvide kontrollen med amerikanske investeringer, licensaftaler og joint ventures med kinesiske selskaber .

For medicinalindustrien kan det betyde længere godkendelsesprocesser, større omkostninger og færre grænseoverskridende samarbejder. Samtidig kan amerikanske virksomheder få sværere ved at få adgang til kinesiske lægemiddelkandidater, selv om de i stigende grad har brug for dem for at fylde deres egne udviklingsporteføljer.

Et kapløb mellem afhængighed og afkobling

USA's skærpede kontrol skyldes derfor ikke én enkelt faktor. Den udspringer af en kombination af:

• Kinas hurtige forvandling til et globalt innovationscentrum .
• USA's betydelige afhængighed af kinesiske lægemiddelingredienser .
• Kinas voksende rolle i forskning, kliniske forsøg og tidlig lægemiddeludvikling .
• Bekymringer om kinesisk statsstøtte og urimelig konkurrence .
• Frygten for, at bioteknologisk førerskab kan få direkte betydning for national sikkerhed .

Det skaber et dilemma for USA: Landet vil mindske sin afhængighed af Kina, men de amerikanske medicinalvirksomheder har samtidig stigende interesse i kinesisk innovation. Resultatet kan blive et mere opdelt globalt biotekmarked, hvor hensyn til sikkerhed og forsyningsberedskab vejer tungere end lave omkostninger og åbent forskningssamarbejde.