Men regionens lande er næppe klar til at vælge side. Analytikere forventer i stedet en velkendt sydøstasiatisk strategi: at sprede risikoen, købe fra flere leverandører og tage imod tilbud fra både USA og Kina.
AI Spark er et amerikansk statsprogram, som skal gøre Sydøstasien til et fokusområde for amerikansk AI-eksport. Initiativet tilbyder økonomisk og teknisk hjælp til regeringer, der ønsker at anvende den amerikanske AI-teknologistak i offentlige tjenester og digital infrastruktur .
Programmet omfatter blandt andet:
Det betyder, at USA forsøger at gøre det lettere for regeringerne ikke bare at købe amerikanske AI-systemer, men også at få hjælp til at implementere dem i praksis.
USA præsenterer AI Spark som et konkurrencepolitisk initiativ. Ifølge det amerikanske udenrigsministerium skal programmet medvirke til, at sydøstasiatiske regeringer vælger amerikanske AI-systemer frem for at blive bundet til kinesiske teknologiske økosystemer .
Analytikere og medier beskriver initiativet som:
Kina har en vigtig fordel: Landets virksomheder tilbyder ofte billigere og mere umiddelbart anvendelige løsninger. USA fremhæver på sin side teknologisk førerskab og mere komplette løsninger, men den amerikanske pakke kan være dyrere og vanskeligere at tage i brug. Hudson Institute vurderer derfor, at AI Spark blandt andet skal lukke kløften mellem amerikansk teknologisk styrke og Kinas lavere priser .
Sydøstasiatiske lande har traditionelt forsøgt at bevare handlefriheden i forholdet til stormagter. På AI-området forventer analytikere derfor ikke, at regionen samlet vil tilslutte sig enten USA eller Kina.
Lande som Indonesien, Vietnam, Thailand og Filippinerne ventes at vælge system efter pris, tilgængelighed og anvendelse. Kinesiske modeller kan være attraktive til omkostningsfølsomme offentlige tjenester, mens amerikanske systemer kan foretrækkes til sikkerhedskritiske eller mere avancerede opgaver .
For udviklingslande, der ønsker hurtige og konkrete gevinster fra AI, kan kinesiske tilbud være svære at afslå. De er ofte billigere og kan leveres sammen med infrastruktur, uddannelse og andre former for teknisk støtte .
AI Sparks økonomiske incitamenter er designet til at gøre amerikanske løsninger mere konkurrencedygtige, men analytikere vurderer, at prisforskellen fortsat vil spille en betydelig rolle.
En analyse i Frontiers in Political Science opdeler ASEAN-landene i tre grupper :
Opdelingen er ikke en fast skillelinje, men illustrerer, at landenes økonomiske og teknologiske forudsætninger vil påvirke deres valg.
Sydøstasiatiske regeringer ventes at tage imod amerikansk finansiering og ekspertise, samtidig med at de fortsætter samarbejdet med kinesiske virksomheder. På den måde kan de undgå at låse sig fast på ét teknologisk økosystem og bevare muligheden for at skifte kurs senere .
Der er dog en langsigtet risiko. The Diplomat advarer om, at lande, der bygger deres digitale fremtid på kinesisk AI, gradvist kan blive afhængige af kinesisk cloud-infrastruktur, grundmodeller, digitale identitetssystemer, betalingsløsninger, cybersikkerhed og tekniske standarder .
Beslutningstagerne er ifølge analysen opmærksomme på risikoen, men nogle kan acceptere den til gengæld for lavere startomkostninger og hurtigere adgang til teknologi.
AI Spark gør den amerikansk-kinesiske AI-konkurrence mere synlig i Sydøstasien, men programmet vil næppe tvinge regionens lande til at vælge mellem de to stormagter.
Den mest sandsynlige udvikling er en flerstrenget strategi: Regeringerne tager imod AI Sparks økonomiske og tekniske støtte, mens de fortsætter med at bruge billigere kinesiske modeller, når de giver mest værdi for pengene .
På kort sigt ser Sydøstasien derfor ikke ud til at få én AI-vinder. Regionen forsøger snarere at få mest muligt ud af begge sider – uden at give afkald på sin strategiske handlefrihed.