Kinas elbil-dominans er Pekings trumfkort i rivaliseringen med USA

En dominerende produktionsskala. I 2025 var seks af verdens ti største elbilproducenter kinesiske virksomheder, og Kina stod for mere end 60 procent af den globale elbilproduktion . I 2024 tegnede landet sig desuden for over 70 procent af den samlede globale produktion af elbiler og elbilbatterier . Den store skala giver lavere omkostninger, som vestlige konkurrenter har svært ved at matche.

Tæt kobling til AI og data. Kinesiske elbiler udvikler sig i stigende grad til platforme for AI-baseret kørsel, opkoblede funktioner og digitale tjenester. Institute of Geoeconomics peger på, at koblingen mellem elbiler og AI skaber nye muligheder for dataindsamling og teknologisk fastlåsning. Dermed kan Kinas indflydelse brede sig fra selve hardwaren til softwareøkosystemer .

Et voksende globalt fabriksnetværk. Kinesiske elbilproducenter overhaler amerikanske bilproducenter, når det gælder investeringer i fabrikker uden for hjemlandet – blandt andet i Europa, Asien og Mellemøsten . Det kan skabe langsigtede afhængighedsforhold mellem producenterne og de lande, hvor fabrikkerne placeres.

En analytiker fra Brookings Institution sagde til CNBC, at virksomheder som BYD i praksis er ved at blive "den nye bilindustris GM'er og Ford'er i elbilæraen" .

Sådan kan Beijing bruge indflydelsen

Beijing har bevæget sig videre end blot at producere elbiler billigt. Landet bruger aktivt sin position i forsyningskæderne som et politisk instrument.

Eksportkontrol med batteriteknologi. I 2025 indførte Kina eksportbegrænsninger på centrale teknologier til fremstilling af elbilbatterier, herunder udstyr til produktion af litium-ion-batterier og teknologi til batterikatoder . Tiltagene retter sig mod den værdifulde forarbejdning og produktionsknowhow, som andre lande ikke uden videre kan opbygge.

Flaskehalse for kritiske mineraler. Rivaliseringen mellem USA og Kina handler ikke længere kun om toldsatser og chiprestriktioner. Den omfatter også de råstoffer, der driver elbiler, energilagring og forsvarsindustrien . Den amerikansk-kinesiske kommission for økonomi og sikkerhed dokumenterer, at Beijing allerede har brugt eksportkontrol med kritiske mineraler til at opnå indrømmelser i handelsforhandlinger og straffe andre lande .

Batterier som forhandlingskort. Bloomberg vurderer, at Kinas begrænsninger på batterieksport giver landet et nyt, stærkt værktøj i handelsforhandlingerne med Washington – et værktøj, der kommer oven i den tidligere brug af sjældne jordarter . The Washington Post har tilsvarende beskrevet, hvordan Kina stille og roligt udvider sit system af eksportkontroller over for USA og dets allierede, så det ikke længere kun omfatter sjældne jordarter .

Afhængighed i tredjelande. Ifølge SCMP mener analytikere, at Kina i stigende grad kan forsøge at bruge elbildominansen som geopolitisk løftestang over for lande, der bliver afhængige af kinesisk teknologi, batterier og forsyningskæder . En sådan afhængighed kan potentielt påvirke landenes diplomatiske positioner i spørgsmål fra Taiwan til handel.

Elbilen er kun én del af et større billede

Elbilindustrien står ikke alene. Den ligger i krydsfeltet mellem Kinas bredere ambition om at dominere de teknologier, der ventes at forme fremtidens økonomi.

Le Monde skriver, at Kina forsøger at sikre sig kontrol over centrale områder som industriel kunstig intelligens, robotteknologi, batterier, bioteknologi samt vedvarende og atomkraftbaseret energi gennem massive forskningsinvesteringer og målrettede subsidier .

Center for Security Studies ved ETH Zürich vurderer samtidig, at Kinas brug af eksportbegrænsninger på kritiske mineraler til gengældelse, forhandlinger og markedskontrol udnytter sårbarheder i globale energi-, elektronik- og forsyningssektorer .

Når en elbil dermed bliver koblet til batterier, energilagring, halvledere, AI og data, bliver den også en del af en langt større geøkonomisk kamp.

Hvad betyder det for USA og allierede?

Udfordringen for USA og dets allierede rækker langt ud over told og handelsunderskud. Det centrale spørgsmål er, om vestlige lande kan opbygge alternative forsyningskæder hurtigt nok til at mindske afhængigheden af Kina – eller om Kinas elbildominans vil udvikle sig til varig geopolitisk indflydelse over store dele af verdensøkonomien.

Strategier for risikoreduktion er allerede i gang. De fokuserer blandt andet på at sprede produktionen, flytte dele af forsyningskæderne til venligtsindede lande og opbygge lokale kapaciteter. Men som World Economic Forum påpeger, er det dyrt og tager tid .

Indtil videre står Beijing derfor med et stærkt kort på hånden: kontrol over et elbiløkosystem, der ikke kun handler om biler, men også om råstoffer, industri, energi, software og data.